Cookie-indstillinger
Tilpas præferencer

Vi bruger cookies til at hjælpe dig med at navigere effektivt og udføre visse funktioner. Du finder detaljerede oplysninger om alle cookies under hver samtykkekategori nedenfor. Cookies der er kategoriseret som "Nødvendige" er gemt i din browser, da de er essentielle for at aktivere webstedets grundlæggende funktioner. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere, hvordan du bruger dette websted, gemme dine præferencer og levere indhold der er relevant for dig. Disse cookies vil kun blive gemt i din browser med dit forudgående samtykke. Du kan vælge at aktivere eller deaktivere nogle eller alle af disse cookies, men deaktivering af nogle af dem kan påvirke din browseroplevelse.

Altid aktiv

Nødvendige cookies er essentielle for at få hjemmesiden til at fungere. Denne kategori inkluderer kun cookies som sikrer basale funktioner og sikkerhedsforanstaltninger for denne hjemmeside. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.

Funktionelle cookies hjælper med at udføre specifikke funktioner såsom deling af indhold på sociale medier, indsamle feedback og andre tredjeparts funktioner.

Statistik cookies bruges til at forstå hvordan hjemmesidens besøgende interagerer med hjemmesiden. Disse cookie giver informationer om antallet af besøgende, trafikkilder mm.

Marketing cookies bruges til at give den besøgende relevant annoncering og marketing kampagner. Disse cookies tracker besøgende på hjemmesiden og indsamler informationer til at skabe skræddersyet annoncering.

Andre ukategoriserede cookies er ved at blive analyseret og er endnu ikke klassificeret i en kategori.

Russisk hybrid krigsførelse

Published on

I juni 2017 udgav DIIS rapporten ”Russian Hybrid Warfare”. Rapporten er skrevet af Flemming Splidsboel Hansen og publiceret som en del af DIIS’ Defence and Security Studies.

 

”Words also shoot” er konklusionen i det seneste studie af russisk krigsførelse fra DIIS, der undersøger hvordan medielandskabet under præsident Vladimir Putin ikke blot kontrolleres i stadig højere grad, men også konkluderer en tendens til bevidst og aktivt at anvende de største russiske medier som nye våbenformer. Studiet kortlægger fire aspekter i Ruslands sammenfletning af krig og medier, der fremover bør kræve især de vestlige landes opmærksomhed:

 

  1. Russisk militærstrategi undergår en forvandling, der gradvist inkorporerer brugen af ikke-militære midler til at forfølge udenrigspolitiske interesser. Med denne hybride krigsførelse er aggressioner ikke længere begrænset til ”dem med blå hjelm mod dem med rød”, der kæmper om territorium. Ny informationsteknologi muliggør nu i stedet destabiliseringen af vestlige landes indre sammenhængskræft ved at obstruere nationale arbejdsgange.

 

  1. Et gradvist mere ensidigt mediesystem betyder, at de mest indflydelsesrige medier er kontrolleret af centraladministrationen i Moskva. De har derfor i praksis ingen redaktionel frihed, da deres eneste formål er at legitimere den etablerede orden. Således spredes ”disinformation”, der er intentionelt usandt og fordrejer virkeligheden så det passer et russisk verdensbillede for at vinde befolkningens sympati. Det retfærdiggøres med henvisning til, at der ikke findes objektive nyheder – kun modsatrettede fortolkninger.

 

  1. Ved at anvende medier som et instrument for indpodningen af russisk nationalisme, har centraladministrationen formået et gøre medier til en udvidelse af sine magtprivilegier frem for en begrænsning. På den baggrund er det lykkedes at sammenstykke et nationalt narrativ i befolkningen, der understøtter en skepsis mod vestlige institutioner. Det beskrives som et kognitivt filter, der fungerer som et ekkokammer. Ny information bekræfter fordomme og forstærker dermed russiske nationalidentitet og fundamentet for styrets magt.

 

  1. Da russisk hybrid krigsførelse og cyberaktivitet imidlertid også er rettet mod vestlige lande, som det bl.a. var tilfældet under det amerikanske præsidentvalg, anbefaler rapporten at disse landes befolkninger i fremtiden udvikler en ”kognitiv modstandsdygtighed” – evnen til at modstå fristelsen til at lade sit virkelighedsbillede påvirke af sandhedsfordrejning. Derfor bør ”media literacy” og kritisk refleksion fremelskes til en slags intellektuel firewall.

 

Fra russisk side har man fundet et strategisk smuthul i liberale demokratier og deres kultur for mediefrihed, som forsøges udnyttet. Alligevel vurderer rapporten ikke, at løsningen er at begrænse videns- og informationsstrømmen for at dæmme op for spredningen af alternative fakta fra Rusland. Det ville kompromittere de medieværdier som netop gør det til demokratiske institutioner. 

 

Læs selv DIIS’ rapport her:

×

Log ind


Glemt adgangskode?

Er du ikke medlem? Opret medlemskab her