Russisk hybrid krigsførelse

I juni 2017 udgav DIIS rapporten ”Russian Hybrid Warfare”. Rapporten er skrevet af Flemming Splidsboel Hansen og publiceret som en del af DIIS’ Defence and Security Studies.

”Words also shoot” er konklusionen i det seneste studie af russisk krigsførelse fra DIIS, der undersøger hvordan medielandskabet under præsident Vladimir Putin ikke blot kontrolleres i stadig højere grad, men også konkluderer en tendens til bevidst og aktivt at anvende de største russiske medier som nye våbenformer. Studiet kortlægger fire aspekter i Ruslands sammenfletning af krig og medier, der fremover bør kræve især de vestlige landes opmærksomhed:

1. Russisk militærstrategi undergår en forvandling, der gradvist inkorporerer brugen af ikke-militære midler til at forfølge udenrigspolitiske interesser. Med denne hybride krigsførelse er aggressioner ikke længere begrænset til ”dem med blå hjelm mod dem med rød”, der kæmper om territorium. Ny informationsteknologi muliggør nu i stedet destabiliseringen af vestlige landes indre sammenhængskræft ved at obstruere nationale arbejdsgange.

2. Et gradvist mere ensidigt mediesystem betyder, at de mest indflydelsesrige medier er kontrolleret af centraladministrationen i Moskva. De har derfor i praksis ingen redaktionel frihed, da deres eneste formål er at legitimere den etablerede orden. Således spredes ”disinformation”, der er intentionelt usandt og fordrejer virkeligheden så det passer et russisk verdensbillede for at vinde befolkningens sympati. Det retfærdiggøres med henvisning til, at der ikke findes objektive nyheder – kun modsatrettede fortolkninger.

3. Ved at anvende medier som et instrument for indpodningen af russisk nationalisme, har centraladministrationen formået et gøre medier til en udvidelse af sine magtprivilegier frem for en begrænsning. På den baggrund er det lykkedes at sammenstykke et nationalt narrativ i befolkningen, der understøtter en skepsis mod vestlige institutioner. Det beskrives som et kognitivt filter, der fungerer som et ekkokammer. Ny information bekræfter fordomme og forstærker dermed russiske nationalidentitet og fundamentet for styrets magt.

4. Da russisk hybrid krigsførelse og cyberaktivitet imidlertid også er rettet mod vestlige lande, som det bl.a. var tilfældet under det amerikanske præsidentvalg, anbefaler rapporten at disse landes befolkninger i fremtiden udvikler en ”kognitiv modstandsdygtighed” – evnen til at modstå fristelsen til at lade sit virkelighedsbillede påvirke af sandhedsfordrejning. Derfor bør ”media literacy” og kritisk refleksion fremelskes til en slags intellektuel firewall.

Fra russisk side har man fundet et strategisk smuthul i liberale demokratier og deres kultur for mediefrihed, som forsøges udnyttet. Alligevel vurderer rapporten ikke, at løsningen er at begrænse videns- og informationsstrømmen for at dæmme op for spredningen af alternative fakta fra Rusland. Det ville kompromittere de medieværdier som netop gør det til demokratiske institutioner. 

Læs selv DIIS’ rapport her: