Udenrigspolitikken.dk nyhedsbrev

Kommende studierejser

Taiwan er i dag et af verdens mest strategisk betydningsfulde steder. Øen står i centrum for rivaliseringen mellem Kina og USA og udgør en afgørende frontlinje i de geopolitiske spændinger, der præger det 21. århundrede. Samtidig er Taiwan et levende demokrati, som under stigende eksternt pres fortsat fastholder stærke demokratiske institutioner og et aktivt civilsamfund.

Taiwan spiller også en helt central rolle i verdensøkonomien. Landets halvlederindustri er rygraden i den globale digitale økonomi, og taiwanske virksomheder – ikke mindst TSMC – producerer omkring 70 procent af verdens halvledere gennem og mere end 90 procent af de mest avancerede chips, som blandt andet driver kunstig intelligens, avanceret elektronik og moderne forsvarssystemer.

Denne studierejse giver deltagerne mulighed for at opleve Taiwan på nært hold og møde nøgleaktører inden for politik, sikkerhed, teknologi og civilsamfund. Gennem møder, besøg og samtaler får deltagerne et unikt indblik i de udfordringer og muligheder, som præger et af verdens mest omtalte og omstridte samfund.

Rejsens temaer

Studierejsen vil særligt fokusere på:

• Taiwans sikkerhedspolitiske situation og forholdet til Kina

• Demokratiets vilkår under eksternt pres

• Halvlederindustriens globale betydning

• Digitalt demokrati og håndtering af desinformation

Foreløbigt program

Et detaljeret program er under udarbejdelse. Rejsen vil omfatte møder med centrale aktører inden for national sikkerhed og udenrigspolitik, regeringsrepræsentanter og oppositionspolitikere, civilsamfundsorganisationer, digitale platforme samt ledende repræsentanter fra teknologi- og industrisektoren.

Taipei

I hovedstaden Taipei vil fokus være på de overordnede politiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål:

• National sikkerhedsstrategi og Taiwan-Kina-relationerne

• Politisk konkurrence og den aktuelle valgkamp

• Digital governance og demokratisk innovation

Hsinchu

Hsinchu er centrum for Taiwans højteknologiske industri og halvlederproduktion:

• Halvlederindustriens rolle i globale forsyningskæder

• Industriel strategi og teknologisk udvikling

Valgdag – 28. november 2026

Rejsen kulminerer på valgdagen, hvor deltagerne får mulighed for at opleve Taiwans demokrati i praksis:

• Observation af lokalvalg

• Besøg ved valgsteder

Praktisk information

Sisse Norman Canguilhem og Jonas Parello-Plesner vil være henholdsvis rejseleder og ekspert på turen. Sisse er direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab. Jonas er sikkerhedspolitisk ekspert og tidligere diplomat for Danmark og har arbejdet med Kina, USA og Europa.

Inden afrejsen afholder vi et formøde i København, hvor Sisse og Jonas vil give en introduktion til turens endelige program, samt et dybere indblik i de temaer som vi vil udforske på turen.

Danske statsborgere kan rejse visumfrit til Taiwan i op til 90 dage.

Mere udførligt program tilsendes deltagerne, efterhånden som mødeaftalerne falder på plads.

 

PRISER:*

36.000 kr/person i dobbeltværelse (kun muligt, hvis to rejser sammen, men vi vil gerne være behjælpelige med at finde en rejsekammerat)

39.000 kr/person i enkeltværelse

*Der tages forbehold for prisændringer efter aftalens indgåelse som følge af ændringer i transportomkostninger, herunder brændstofpriser, samt ændringer i skatter, afgifter og gebyrer vedrørende visse tjenesteydelser, såsom lufthavns-, havne-, landings- og startafgifter.

 

Prisen inkluderer

20/11: Fly med KLM over Amsterdam, fra Københavns Lufthavn:

o Afrejse Kastrup: 20/11 kl. 17.36

o Ankomst Taiper: 21/11 kl. 16.00

29/11: Fly med KLM over Amsterdam

o Afrejse Taipei: 29/11 kl. 00.50

o Ankomst Kastrup: 29/11 kl. 11.10

Bustransport og transfers

Udflugt til Hsinchu

7 overnatninger m. morgenmad

Alle frokoster samt velkomst- og afskedsmiddag

Minimum 10 møder fordelt på 7 mødedage

 

Prisen inkluderer ikke

Afbestillings- eller rejseforsikring

Måltider udover de nævnte

Drikkevarer

Andre udgifter der ikke er nævnt i det ovenstående

 

TILMELDING

Tilmeld dig senest 12. juli ved at udfylde denne formular.

Samtidig indbetales depositum (ikke refunderbart) på kr. 6.000 pr. person til vores konto i Danske Bank:

Registreringsnummer: 1551

Kontonummer: 646 7792

Mærk overførslen: “Taiwan + Dit navn”.

Restbeløbet (ikke refunderbart) betales til ovennævnte konto senest den 1. september 2026.

Bemærk, at tilmelding er bindende.

Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Det Udenrigspolitiske Selskab arrangerer to gange årligt studierejser for Selskabets medlemmer. Rejserne offentliggøres på denne side, når der åbnes for tilmeldinger.

Medlemskab af Det Udenrigspolitiske Selskab er en forudsætning for deltagelse i studierejserne.

Læs om tidligere års rejser her.

×

Log ind


Glemt adgangskode?

Er du ikke medlem? Opret medlemskab her