Den nye arktiske strategi
af Asta Naja Helms, oktober 2020
Det danske riges deltagelse i den arktiske region har været og vil vedblive at være afhængigt af Grønland og Færøernes medlemskab af Rigsfællesskabet. Både Grønland og Færøerne har meldt ud, at de på sigt ønsker at danne selvstændige stater, et ønske der kun er muligt i kraft af kontinuerlig økonomisk fremgang.
Derfor er denne præsenterede strategi baseret på overvejelser, som den danske regering bør gøre sig, for bedst muligt at støtte denne bestræbelse i forbindelse med Rigets kommende aktiviteter i Arktis. Samtidig sigter strategien på at sikre et fremtidig tæt og fortsat samarbejde i Arktis mellem Danmark, Grønland og Færøerne, også efter en eventuel ændring af Rigsfællesskabets nuværende konstruktion. Dette er væsentligt, hvis Danmark ønsker et givtigt Rigsfællesskab, der strækker sig langt ud i fremtiden.
Det er essentielt for strategien at vurdere følgende: hvad betyder den arktiske region for det Danske Kongeriges fællesskab nu og i fremtiden? Hvordan skal magtbalancen fordeles i et rigsfællesskab med et voksende ønske om selvstændighed, og hvordan påvirkes den arktiske regions stigende betydning i et globalt stormagtsspil?
Dette essay er baseret på, at begrebet strategi opfattes som, hvordan man bedst planlægger en arktisk indsats i fremtiden set i lyset af, hvad man forventer denne vil bringe. Denne strategi er derfor baseret på udviklingen i Arktis, og hvordan den fremtidige arktiske indsats planlægges så den følger med udviklingen. Dét er nødvendigt for at fællesskabet kan bestå og for at Danmark, Grønland og Færøerne alle kan drage fordel af udviklingen både erhvervsmæssigt, klimamæssigt og sikkerhedspolitisk.
Set ud fra et overordnet perspektiv bør en Arktisk Strategi for Kongeriget Danmark derfor bygge på tre fundamentale forhold:
- Hvordan sikres sammenholdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne i fremtiden i lyset af de udtalte ønsker om stadig stigende selvstændighed fra både Grønland og Færøerne.
- Hvordan skal Riget som helhed forholde sig til de klimaforandringer, der kommer, og som åbner og medbringer en række nye problemer og muligheder for arktisk aktivitet.
- Hvordan skal Riget som helhed sikre sig den bedst mulige sikkerhedsposition i det stormagtsspil, der lige nu foregår omkring Arktis.
Ad 1)
Selvstændighed er et omdiskuteret emne, og der findes mange stærke holdninger og stemmer i debatten. Der er dog ingen tvivl om, at selvstændighedsspørgsmålet er af afgørende betydning for både det grønlandske og færøske folk. Særligt den yngre generation ser på debatten som en afgørende faktor for, om Rigsfællesskabet kan fortsætte et tæt og velvilligt samarbejde.
Selvstændighedsønsket skal nemlig ikke forveksles med ønske om total afskæring af Danmark. Rigsfællesskabet har dannet fundamentet for nogle stærkt sammenflettede forhold, som fremover stadig vil være fordelagtige at være en del af for alle tre parter. Et samarbejde mellem alle tre parter sikrer, at Rigsfællesskabet kan bæres med ind i en fremtidig arktisk politik.
En arktisk strategi bør derfor arbejde på at skabe mulighed for direkte medlemskab for Grønland og Færøerne i Nordisk Råd, Arktisk Råd og lignende internationale arktiske fora. En strategi, der vil give Grønland og Færøerne en mulighed for mere direkte inddragelse i problemstillinger og debatter, der omhandler dem selv.
Yderligere kunne der med fordel arbejdes på, hvorledes den danske regering bedst kan bidrage til udviklingen af selvstyreordningernes økonomiske uafhængighed, som f.eks. gennem den danske støtte til lufthavnsbyggerierne i Grønland. Dog bør danske investeringer ikke finde sted på baggrund af angst for kinesisk eller anden udenlandsk aktivitet i Arktis, men derimod på baggrund af et ønske om selv at være dem, der investerer og samarbejder med Grønland og Færøerne.
Det vil medbringe et helt nyt element til en arktisk strategi, hvis Danmark direkte støtter denne herskende selvstændighedsstemning gennem opmuntring og økonomisk opbakning. En strategi, der også bygger på at sikre de arktiske borgere en vished om, at deres kultur og erhvervsinteresser bliver beskyttet, samt at de aktivt bliver inddraget i udviklingen. Dermed vil Danmark kunne forblive en stærk samarbejdspartner og en arktisk medspiller også såfremt, at Grønland og Færøerne de facto opnår selvstændighed.
Ad 2)
Der er ikke længere tvivl om, at klimaforandringer rammer den arktiske region hårdt. Klimaændringerne kan man vælge at problematisere, men man kan også vælge at analysere dem med henblik på, hvad der kan vindes ved de ændringer der kommer; især i Arktis.
For det første vil klimaforandringerne medføre, at der sker en total åbning af det arktiske polhav. Dette vurderes at være et internationalt vendepunkt, der med tiden forventes at omlægge omkring 40 procent af al skibstrafik mellem Europa og Asien. Andre nationer omkring det arktiske polhav er i fuld gang med at forberede sig på klimaforandringerne ved f.eks. at bygge nye havne og servicefaciliteter til den øgede skibstrafik. Dette vil medbringe tiltrængt økonomisk vækst i den arktiske region. Udover den øgede skibstrafik, vil et varmere arktisk hav også skabe nye fiskerimuligheder, da flere fiskearter migrerer mod nord i takt med klimaændringerne.
Klimaforandringerne bringer også helt nye isfrie områder i Grønland med sig. Disse vil byde på især minedrift og landbrug i et uforudset omfang. I Sydgrønland håbes der på, at der kan introduceres kød- og malkekvæg når klimaet bliver mildere. Herudover besidder Grønland også nogle af verdens sjældne og strategisk afgørende råstoffer.
Dog er dette områder, som Danmark hidtil ikke har investeret i. En solid arktisk strategi burde derfor kalde på et samarbejde inden for udviklingen af disse nye muligheder. En strategi, hvor Danmark understreger sin interesse i at investere og samarbejde med Grønland og Færøerne på en helt ny og proaktiv måde. Dermed undlader vi at overlade det til kinesere, australiere og andre, der ønsker adgang til de arktiske ressourcer.
Dette kan eksempelvis ske gennem øgede tiltag og investeringer i research projekter med fokus på de forandringer, Arktis oplever, som den øgede torskemigration til Arktis, eller udvikling af vedvarende energi – vindturbiner eller vandkraftpotentiale fra smeltevand i Grønland, udbygning af infrastruktur osv. Her er det også vigtigt at huske, at de arktiske borgere har et helt særligt kendskab til naturen og landet, som vil kunne bidrage positivt til potentielle projekter i den arktiske region.
Ad 3)
Forestillingen om, at Arktis forbliver et lavspændingsområde i fremtiden skal revurderes, da det er åbenlyst, at den arktiske region i stigende grad bliver et subjekt for sikkerhedspolitiske spørgsmål. USA og Rusland har begge udvidet deres militære tilstedeværelse i Arktis som et resultat af de klimamæssige og potentielle ressourcegevinster, der forventes i området i fremtiden.
Det er derfor vigtigt, at den nye arktiske strategi overvejer, hvor Danmark og Rigsfællesskabet står ud fra et internationalt sikkerhedsperspektiv. Danmarks klare bånd til USA i denne sammenhæng bør overvejes på lige vilkår med muligheden for øget samarbejde med både andre NATO-lande og de nordiske lande.
Danmark kan stå stærkere ved at forsøge at udvide sine aktiviteter for sikkerhed og fred i Arktis gennem tiltag, der inddrager andre nordiske og NATO-lande. En del af strategien bør derfor være en aktiv indsats for et tættere samarbejde mellem de fem lande, der støder op til Arktis, ligesom det skete med Ilulissat-aftalen.
Ligeledes burde en del af strategien handle om, hvordan Danmark selv får en stærkere og mere selvstændig sikkerhedspolitisk profil i det arktiske område. Andre arktiske nationer, herunder især Rusland og USA, er i stor stil i gang med at etablere deres tilstedeværelse i området gennem udvikling af nye isbrydere, investeringer i bedre militære forhold såsom radar- og kommunikationsudstyr, kortlægning af regionen og forbedret infrastruktur mellem militære baser.
Vi kan naturligvis ikke komme uden om, at USA er en vigtig samarbejdspartner for Danmark. Men med det forestående valg i USA er det svært at forudse, hvorledes dette partnerskab vil udvikle sig. Dette bør dog ikke holde Rigsfællesskabet tilbage fra at forsøge at få mere økonomisk gevinst ud af USA’s placering og mulige nye ønsker i det arktiske område. Fremtidige forhandlinger med USA om dets aktiviteter inden for Rigsfællesskabets grænser forudsætter en klar fælles arktisk strategi mellem de tre rigsdele.
Til slut bør det overvejes, om der burde implementeres en plan under den arktiske strategi, der omhandler en forbedring af den almene danske viden om Rigsfællesskabet. For det ér en forudsætning, for en ny stærkere og langt mere proaktiv dansk indsats i det arktiske område, at den danske befolkning opnår markant bedre indsigt i den arktiske værdi for Rigsfællesskabet.
Det er Arktis, der gør Danmark til en stor international aktør, og derfor er det afgørende, at en dansk arktisk strategi: for det første er mere målrettet end tidligere, for det andet har en økonomisk opbakning, der er langt større end hidtil, for det tredje har den danske befolkning bag sig og sidst, men ikke mindst, som fastlægger en fælles strategi, der vil forbedre hele Rigsfællesskabet.
Essaykonkurrencen blev afholdt i samarbejde med Udenrigsministeriet, og vinderne fik en personlig samtale om Arktis med udenrigsminister Jeppe Kofod. Artiklerne publiceres i Atuagagdliutit/Grønlandsposten og Politiken.
