Published on

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Blød magt i en krigstid

3. maj 2022 kl. 18.00 - 19.00 CEST

Der er krig i Europa. Sikkerheds- og forsvarspolitikken fylder derfor mere i Danmark og dansk udenrigspolitik, end det har gjort længe. Med hvad med værdi- og kulturdiplomatiet – eller Public Diplomacy, som det også bliver kaldt? Er den nuværende krig i Ukraine egentlig et udtryk for, at den langsigtede interkulturelle forståelse og ikke mindst diplomatiet, har slået fejl?
 
Politikkere og førende forskere taler og teoretiserer om militære spørgsmål og økonomiske sanktioner, der tager udgangspunkt i militær og økonomisk magt, altså det man inden for forskningen og diplomatiets verden kalder for hård magt.
 
Det, der i disse tider træder i baggrunden, er dog blød magt, der med værdi- og kulturdiplomati har til formål at skabe langsigtede interkulturelle relationer, både i bilaterale og multilaterale sammenhænge og mellem stater og civilsamfund. Men de to begreber er måske slet ikke så dikotomisk opdelt, som man skulle tro, for blød og hård magt står ikke nødvendigvis i kontrast til hinanden. Nogle eksperter mener nemlig, at de er hinandens supplementer, og at de indgår i et større og holistisk spektrum inden for internationale relationer og global udvikling.
 
Vi dykker ned i de teoretiske og praktiske aspekter af blød magt og værdi- og kulturdiplomatiet i et webinar, hvor førende forskere og praktiserende inden for feltet deler ud af deres viden. Moderator er William Nordmark Nielsen, kommunikationsmedarbejder i Det Udenrigspolitiske Selskab.

Webinaret er på engenlsk.

Deltagere:

Camilla Mordhorst, Direktør hos Dansk Kulturinstitut
Klavs Holm, dansk ambassadør i Grækenland, Udenrigsministeriet 
Simon Anholt, Politisk rådgiver og stifter af The Good Country Index

Detaljer

Dato:
3. maj 2022
Tidspunkt:
18.00 - 19.00 CEST
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

Det Udenrigspolitiske Selskab
E-mail
udenrigs@udenrigs.dk