Tidligere studierejser
I 2024 går amerikanerne igen til valgurnerne for at afgøre, hvem der skal lede verdens mest magtfulde land. I den anledning drager Det Udenrigspolitiske Selskab til den amerikanske østkyst. I modsætning til den sidste studietur til USA i 2020 vil vi denne gang sætte fokus på primærvalgskampagnen.
Indtil videre ser valget igen ud til at blive en kamp mellem Joe Biden og Donald Trump. Meningsmålinger spår et tæt løb mellem de to. Der er ingen tegn på, at splittelserne i det amerikanske samfund er blevet mindre siden den sidste valgkamp, der nåede et dramatisk klimaks den 6. januar 2021, da tilhængere af Donald Trump forsøgte at storme kongresbygningen for at omstøde valgresultatet.
Undervejs på turen vil vi undersøge de politiske skillelinjer i det amerikanske demokrati, både i den næste valgperiode, og når de to ledere en dag træder af scenen. Indenrigspolitisk ser vi et USA, der har en stærkere økonomi end længe, en historisk lav arbejdsløshed, og som opruster økonomisk. Og med den seneste ”Inflation Reduction Act” går landet i retning af en grad af økonomisk protektionisme og statsstøtte til strategisk vigtige industrier og teknologi.
Også udenrigspolitisk bliver valget skelsættende – en kamp om hvorvidt USA skal lukke sig om sig selv, eller om præsident Joe Bidens internationale linje, tætte samarbejde med allierede og opbakning til den regelbaserede verdensorden kommer til at fortsætte – altsammen ting, der også kommer til at have betydning for Europa.
Vores tur vil starte i New York, hvor vi forventer at mødes med menneskerettighedsorganisationer, besøge FN-bygningen og den danske FN-mission blandt andet for at høre om FN’s position i verden og Danmarks muligheder for at blive medlem af FN’s sikkerhedsråd i 2025. Derefter vil vi tage en bus til Pennsylvania, hvor vi vil deltage i et vælgerarrangement. Pennsylvania har i de seneste valgkampe indtaget rollen som en af de vigtigste svingstater, og er derfor af særlig interesse. Efter Pennsylvania fortsætter vi til Washington DC, hvor vi regner med at mødes med tænketanke, valgeksperter og Verdensbanken. Endelig vil vi i Washington få en briefing på vores ambassade.
Mere udførligt program tilsendes deltagerne, efterhånden som mødeaftalerne falder på plads.
Formålet med studieturen er at få et indtryk af skillelinjerne i amerikansk politik samt dets mulige konsekvenser indenrigs og udenrigspolitisk. Det gør vi ved at deltage i et vælgerarrangement og mødes med eksperter. Derudover vil vi bestræbe os på at lære mere om USA’s udenrigspolitiske prioriteter – blandt andet om hvordan Washington ser på udsigten til nye opstigende magter og et globalt syd, der ønsker en større rolle i verdenssamfundet.
Praktisk
Charlotte Flindt Pedersen og Ulrik Federspiel vil være henholdsvis rejseleder og ekspert på turen. Charlotte er direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab og har tidligere været international chef på Institut for Menneskerettigheder. Ulrik Federspiel er DUS’ bestyrelsesformand, og han har tidligere tilbragt næsten ti år ved ambassaden i Washington, heraf mere end fem år som ambassadør.
Inden afrejse afholder vi et formøde i København, hvor Charlotte og Ulrik vil give en introduktion til turens endelige program, samt et dybere indblik i de temaer, som vi udforsker på turen.
Det Udenrigspolitiske Selskab foretog en studietur til Georgien i 2013, efter at landet havde været igennem en krig med Rusland i 2008. Nu er Georgien endnu engang aktuel med krigen i Ukraine, idet Georgiens geografiske placering samt en fortid som Sovjetrepublik og en del af det russiske imperium gør det mere udsat overfor det russiske regime.
Trods dette er det georgiske folk dog fortsat stærkt orienteret mod Europa og Vesten. En nylig meningsmåling fra International Republican Institute viste, at 63 procent af de adspurgte hævdede, at EU var landets vigtigste politiske partner, hvor 47 procent sagde det samme om USA. Kun 8 procent havde det sådan med Rusland, mens 87 procent mente, at Rusland udgjorde den største politiske trussel.
EU-medlemskab lader dog til at være langt ude i fremtiden. Da Moldova og Ukraine opnåede kandidatstatus til EU i 2022, blev Georgien bedt om at gennemføre en 12-punktsplan, hvis man skal opnå det samme. Hvad tænker befolkningen om det?
Vi inviterer nu til en studierejse til Georgien fra den 16.-23. september.
Formålet med studieturen er at få et indtryk af, hvordan Georgien er påvirket af krigen i Ukraine. Vi vil også få et indtryk af, hvordan Georgien håndterer sin relation til EU og sine naboer, og hvordan befolkningen forholder sig til alle disse spørgsmål. Og så skal vi selvfølgelig nyde det georgiske køkken og sensommeren i det kaukasiske land.
Kort om baggrund:
Turen finder sted på et kritisk tidspunkt i Georgiens historie.
Da Georgien genvandt selvstændighed i 1991, var landet dårligt forberedt på at blive en suveræn stat; dets politiske elite havde ingen erfaring med demokratisk regeringsførelse, den finansielle struktur var ikke forberedt på markedsøkonomi, og der eksisterede kun et spirende civilsamfund. Desuden blev Georgien viklet ind i både interne og eksterne konflikter, blot et år efter at være blevet en uafhængig nationalstat, som har sat dybe spor i samfundet.
Vi har i årenes løb set konflikter i Sydossetien og Abkhasien. Dem har Rusland udnyttet til at skabe frosne konflikter begge steder. I august 2008 førte det til en de facto annektering af Sydossetien, hvilket blokerer Georgien i at realisere sit ønske om medlemskab af NATO.
Landet er i dag langsomt, men sikkert, ved at blive suget ind i Moskva-styrets kredsløb – en proces, der er accelereret siden invasionen af Ukraine i februar sidste år. I modsætning til Ukraine, som før krigen var plaget af et halvt dusin oligarker, har Georgien kun én; en herre ved navn Bidzina Ivanishvili, som kortvarigt var premierminister i 2012-13, og som siden da har kontrolleret landet gennem Partiet Den Georgiske Drøm, et parti, han har stiftet.
Men Georgien har i de seneste år også oplevet betydelig demokratisk fremgang, herunder flere fredelige overdragelser af regeringsmagten efter parlamentsvalg i 2012, 2013, 2016 og senest i 2020. I 2024 er der parlamentsvalg igen.
Programmets tyngdepunkter bliver 10-15 møder med fremtrædende politikere, embedsmænd, medier, civilsamfundsorganisationer, analytikere og kommentatorer.
Men der er også lagt stor vægt på at få et indtryk af byerne uden for mødelokalerne, den ældgamle arkitektur og de smukke, meget varierede landskaber. Og vi skal besøge en vingård med vinsmagning.
Tbilisi er et gammelt centrum for den georgiske højkultur, smukt beliggende ved Kura-floden. Gamle kirker og klostre er strøet med rund hånd ud over byen og landet. Vi har planlagt et par spektakulære ekskursioner op mod grænsen til Rusland ad den gamle, men moderniserede georgiske Hærvej. Vi kører til den pittoreske by Mtskheta. Mtskheta er optaget på UNESCOs verdenskulturarvsliste, og det var her, kristendommen officielt blev indført i Georgien i 337. Mtskheta var hovedstad i næsten 800 år (4. århundrede f.Kr.- 5. århundrede e.Kr.) og er stadig et religiøst og kulturelt centrum for de kristne i Georgien.
Vi besøger det smukt beliggende Jvari-kloster (500-tallet) og Svetitskhoveli-katedralen (1000-tallet). Katedralen er kendt for sin sublime udsmykning og ligger ovenpå den første kristne kirke i Georgien, der blev bygget i 300-tallet.
Vi kører herefter til Gori, Stalins fødeby, for at nå frem til ABL (Administrative Boundary Line) som er grænsen der siden Ruslands invasion af Georgien adskiller Sydossetion fra resten af Georgien. Vi forsøger at mødes med EU Monitoring Mission (EUMM), som kan fortælle os om situationen og deres arbejde der.
Til sidst besøger vi den antikke klippeby Uplistsikhe. Byen er bogstavelig talt indhugget i klipperne og var et vigtigt religiøst, politisk og kulturelt center i den hellenistiske og senantikke periode (4. årh. f.Kr.-4. årh. e.Kr.) og desuden en vigtig station på Silkevejen.
Mere udførligt program tilsendes deltagerne, efterhånden som mødeaftalerne falder på plads.
Rejseleder er Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab, som har indgående kendskab til Georgien gennem arbejde og rejser.
Ruslands krig i Ukraine øger spændingerne i Nordatlanten. Amerikanske krigsskibe og nukleare ubåde er nu hyppige gæster i de færøske havne: Færøerne ligger midt i de stræder, russiske ubåde og flådefartøjer må passere, hvis de vil til Europa eller USA.
Lagtinget i Thorshavn har efter svære forhandlinger med den danske regering sagt ja til opførsel af en ny NATO-radar højt til fjelds udenfor Thorshavn, og oprustningen ventes at fortsætte.
Samtidig har Færøerne igen forlænget en kontroversiel aftale med Rusland om fiskekvoter og servicering af russiske trawlere i færøske havne. Færøernes lakseopdræt er ligesom det havgående fiskeri livsvigtigt for øernes økonomi, og Rusland er en vigtig partner. Samarbejdet har kostet strid med både Danmark og EU siden Ruslands annektering af Krim.
I rigsfællesskabet kræver Færøernes ledere større udenrigspolitisk råderum og mulighed for at forhandle med andre nationer også om forsvar og sikkerhed. I København fastholder man, at rigets grundlov forbyder overflytning af yderligere kompetencer til Thorshavn; i stedet søger man at smidiggøre rigsfællesskabet og inddrage færingerne langt dybere i de sikkerhedspolitiske overvejelser.
I år 2000 forhandlede Færøerne med København om løsrivelse, og Landsstyret har netop bedt Danmark om at reducere bloktilskuddet med 100 millioner kroner – en sjettedel. Løsrivelsespartiet Tjodveldi er igen en del af Færøernes regeringskoalition, og partiformanden er for tiden øernes udenrigsminister.
Løsrivelse står dog ikke øverst på den aktuelle dagsorden. Færøerne er i en del færingers øjne for tiden snarere et eksempel på, hvordan udstrakt selvbestemmelse og tæt samarbejde med centralmagten kan modvirke de konflikter, vi kender fra andre lande.
Studierejsen
På studierejsen til Færøerne sætter vi fokus på de nye farer for sikkerheden i Nordatlanten, stormagternes fornyede interesse for Færøerne, og hvordan alt det nye udfordrer rigsfællesskabet. Vi skal studere, hvordan de færøske beslutningstagere håndterer trykket, og hvordan det stiller nye krav til det dansk-færøske samarbejde.
Vi besøger en af øernes store laksefabrikker og havfiskeriets hovedsæde i Klaksvig. Vi søger indblik i den dybe afhængighed af fiskeriet, og hvordan den komplicerer forholdet til både Rusland, Storbritannien, Island, Norge og Grønland. Vi undersøger selvstændighedstankens oprindelse og betydning, og vi opsøger de kristne på Færøerne, der fører en vedholdende værdikamp blandt andet mod abort og homoseksualitet. Vi skal møde kunsten og kulturen og se nye klimaløsninger, der kun findes på Færøerne.
Vi står til havs langs den spektakulære kyst ud for Vestmanna, vi tager på fjeldvandring og drager helt ind i Sornfelli; det høje fjeld, hvorfra radarer under 2. verdenskrig hjalp de allieredes konvojer i krigen mod den tyske krigsmaskine.
Vi lægger ud med et formøde i København, hvor det endelige rejseprogram bliver præsenteret.
Rejsen forudsætter god fysik. Vi skal ud i fjeldet flere steder, så almindelig vandrelyst og -evne er påkrævet.
Rejseledere bliver selskabets direktør Charlotte Flindt Pedersen og journalist, forfatter og Arktis-ekspert Martin Breum,der i de seneste år har været på hyppige besøg på Færøerne.
Se programmet her
Ruslands invasion af Ukraine har alvorlige konsekvenser for Grønland. Arktisk Råd er lammet og den militære oprustning i og omkring Grønland tager til.
Samtidig ved vi nu, at forestillingen om det dansk-grønlandske forholds permanens næppe nogensinde har været tidssvarende. I august 2019 foreslog den amerikanske præsident at købe Grønland af Danmark, og i Grønland har en potentiel omkalfatring af rigsfællesskabet, inklusive tankerne om grønlandsk statsdannelse, længe været en del af den politiske samtale.
Grønland udgør 98 procent af kongerigets territorium: På studierejsen til Grønland i september 2022 sætter vi fokus på rigets udfordringer og sprækker — nye såvel som gamle.
Vi forfølger de nye udfordringer for freden i Arktis, og vi graver i den voksende amerikanske interesse for Grønland. Vi skal studere, hvordan de grønlandske beslutningstagere håndterer trykket, og hvordan det påvirker forholdet til Danmark.
Vi vil formentlig opdage, at forholdet ofte fungerer udmærket. Selv vanskelige uoverensstemmelser, som da Naalakkersuisut, det grønlandske landsstyre, i 2014 ophævede forbuddet mod uranudvinding i Grønland, bliver gerne løst til fælles tilfredsstillelse, selvom det slår gnister undervejs.
Men to tredjedele af de grønlandske vælgere støtter visionen om et uafhængigt Grønland. En grønlandsk forfatning er under udarbejdelse. Politologen Ulrik Pram Gad har formuleret det på den måde, at “Grønland ser sig selv et sted mellem den koloniale undertrykkelse og fremtidens uafhængighed. På den måde er at blive uafhængig en del af den grønlandske identitet.”
Hovedparten af politikerne i Grønland taler om “årtier”, før Grønland er økonomisk, socialt og politisk væbnet til at overveje et ændret forhold til Danmark. Andre mener, det bør gå hurtigere, og så er der tilhængerne af et permanent rigsfællesskab – selvom de sidstnævnte sjældent råber højt.
Vi skal møde repræsentanter for alle disse grupper. Vi skal se fremskridtet; de unge grønlandske akademikere, erhvervslivets hurtigløbere, og vi skal i dialog med beslutningstagerne om statsdannelse, forfatningsarbejdet og forholdet til USA, Kina og resten af verden. Vi skal tale om kolonitiden og dens efterveer: Uden historien forstår man kun lidt af Grønland.
Undervejs tager vi på udflugt til indlandsisen, og vi besøger USA’s tidligere base-område i Kangerlussuaq, der under 2. verdenskrig fungerede som pit-stop for tusinder af kampfly, der skulle til Europa. Måske var Grønland en vigtig årsag til at Danmark blev medlem af NATO?
Vi lægger ud i København med et formøde på den grønlandske repræsentation, hvor repræsentationschef Jens Heinrich tager imod.
Rejseledere bliver selskabets direktør Charlotte Flindt Pedersen og journalist, forfatter og Arktis-ekspert Martin Breum. Hans seneste bog “Grønland og den amerikanske forbindelse” udkom i 2021.
Se programmet her
At Frankrig står overfor store udfordringer, er ikke nogen hemmelighed. Det er på mange måder i dag et splittet land. Siden det sidste præsidentvalg i 2017, hvor Emmanuel Macron blev valgt ind med et håb om, at han ville reformere Frankrig og genoprette dets status som en global magt, har Frankrig været igennem et væld af interne sammenstød over de reformer som Macron har forsøgt at gennemføre. Det er bl.a. været utilfredshed hos De Gule Veste, Covid-19 og en generel følelse afmagt hos befolkningen. Dertil har man oplevet flere brutale terrorangreb.
Til april skal franskmændene til stemmeurnerne ved det kommende præsidentvalg. Macrons udfordring ligger i at distancere sig selv fra sit omdømme som ’président des riches’ – præsident for de rige. Marine Le Pen, højrefløjens gigant i mange år, stiller endnu en gang op med en dagsorden, der må siges at være mildere i både tone og politik. Hendes tidligere ekstreme holdninger er dog blevet adopteret og maksimeret af en kendt Tv-vært, forfatter og polemiker Éric Zemmour, der med sine tydelige nationalistiske og højreradikale holdninger snakker ind i mange af franskmændenes frustrationer. ”Frankrig er et land med en lav demokratisk intensitet” har forfatter og mediechef Edwy Plenel udtrykt det. April må vise, hvor mange franskmænd tyer til demokratiets instrumenter for at ændre eller beholde den nuværende retning.
Det Udenrigspolitiske Selskab sætter derfor kursen mod EU’s største land i vores første studierejse siden coronavirussens indtog.
Vi vil prøve at forstå den brydningstid, som nationen befinder sig i og tilbringe fire dage i Paris i allersidste slutfase af valgkampen for at lære mere om præsidentvalget men også se på Frankrigs udenrigspolitik, vision for Europa og på, hvilke udfordringer fremtiden byder på nationalt og internationalt.
Se programmet her
Da Cataloniens regionalregering gennemførte en folkeafstemning om løsrivelse 1. oktober 2017 – i strid med en ordre fra den spanske forfatningsdomstol – opstod der flere steder voldelige sammenstød mellem demonstranter og politiet, og billederne gik verden rundt. De catalanske separatister brugte sammenstødene som et eksempel på, hvordan den ”autoritære” regering i Madrid undertrykker ”fredelige demokrater” og appellerede til verdenssamfundet om at gribe ind over for den spanske regering. Få uger efter erklærede den catalanske regionalregering Catalonien for en selvstændig republik – og den spanske regering udstedte en arrestordre på den catalanske regerings ledere. Selvstyrepræsident Carles Puigdemont flygtede til Belgien, mens vicepræsident Oriol Junqueras blev fængslet med andre toppolitikere. Retssagen forventes afsluttet i september eller oktober, så vi kommer til Barcelona og Madrid på et højspændt tidspunkt: Men uanset udfaldet af retssagen vil konflikten mellem separatister og regeringen i Madrid fortsætte.
Rejsen begynder i Barcelona, hvor vi møder de politiske partier og organisationerne Asamblea Nacional Catalana og Omnium Cultural, der kæmper for løsrivelse, men også politikere fra partiet Ciudadanos, der er imod løsrivelse og organisationen Tabarnia, der på humoristisk vis vil løsrive Barcelona og Tarragona fra Catalonien, hvis Catalonien bliver selvstændigt. Korrespondenter fra danske dagblade trækker de store linjer op. Den unge catalanske forfatter og dokumentarist Joan Planas fortæller om de personlige omkostninger ved at gå fra at være separatist til at ville forblive i Spanien, og erhvervsfolk fortæller om de negative konsekvenser af frihedskampen for den catalanske økonomi. Vi besøger den lille landsby Arenys del Munt, hvor separatismen fødtes med den første symbolske folkeafstemning om løsrivelse, og byen Girona, der er kernelandet for den catalanske nationalbevægelse.
Vi rejser videre med højhastighedstog til Madrid, til møde med to af landets mest anerkendte kommentatorer, Iñaki Gabilondo fra dagbladet El País og den politiske analytiker Pablo Simón. De regerende socialdemokrater fortæller om balancegangen med at søge dialog med separatisterne uden at gå på kompromis med forfatningen. Amnesty International fortæller om de principielle menneskerettighedsspørgsmål i konflikten, og berører også andre principielle problemer omkring ytringsfriheden i Spanien. Rapperen Cesár Strawberry, der er dømt for ”tilskyndelse til terrorisme” fortæller om sine overvejelser om ytringsfrihed og retssystemets behandling af ham.
Spanien ønsker at spille en større rolle i EU efter Brexit og udnytte, at Italien har en EU-skeptisk regering, så spanierne kan få plads ved det fransk-tyske bord. Premierminister Pedro Sánchez har fornyet sit parti og rystet det korrupte og nepotistiske støv af Socialdemokratiet. Og han har pustet nyt liv i traditionel socialdemokratisk værdipolitik som kuren mod de dybe sår efter den økonomiske krise. Nu vil han med dialog og kompromiser løse det catalanske spørgsmål, blandt andet med en plan om at gøre Spanien til en føderal stat med større selvstyre til alle regioner. Det har fået mange politikere til at kræve en gennemskrivning af forfatningen, der blev vedtaget i 1978 efter diktatoren Francos død i 1975. Men samtidig har den catalanske nationalisme provokeret en spansk nationalisme, der nu har fået et politisk udtryk på den ekstreme højrefløj med partiet Vox. Det er et land i konstant opbrud, vi kommer til at besøge, hvor traditionelle katolske værdier støder sammen med progressive bevægelser.
Der er pres på May fra alle sider. EU ønsker at intensivere Brexit-forhandlingerne, så de resterende EU-lande kan få en afgørelse på deres fremtidige relationer med Storbritannien. Irland ser også gerne en hurtig afgørelse på grænsespørgsmålet ift. Nordirland, så man kan undgå en langvarig problematik, der risikerer at ribbe op i gamle sår omkring konflikten i Nordirland. Samtidig rører Skotland stadig på sig for at få en ny skotsk folkeafstemning om uafhængighed, alt imens utilfredsheden ulmer i Mays bagland, hvilket senest har ledt til at to centrale ministre har forladt regeringen.
Med andre ord, var det på høje tid at Det Udenrigspolitiske Selskab arrangerede en Brexit-tur. Storbritannien, vores tætte samarbejdspartner gennem mange år og vores nærmeste nabo mod vest, har taget en drastisk beslutning, som kan få vidtrækkende konsekvenser for landet selv, såvel som for resten af EU og dermed også Danmark. Formålet med rejsen var at bruge fem dage i London på at prøve at forstå, hvad status er på Brexit-forhandlingerne, hvilke udfordringer fremtiden byder på for Storbritannien, og hvordan de fremtidige dansk-britiske relationer kommer til at se ud. Vi var i London lige efter EU-topmødet, som fandt sted den 18.-19. oktober, hvor EU’s stats- og regeringschefer mødtes i Bruxelles for at diskutere den samlede Brexit-pakke.
Se programmet her.
Formålet med årets første studierejse var at opleve disse tre østeuropæiske lande, som netop nu gennemgår nogle politiske udviklinger, der ikke peger i den demokratiske retning. Polen har for nyligt været stærkt kritiseret af EU pga. dets nye justitsreformer, mens Ungarn netop har oplevet et parlamentsvalg, hvor Victor Orbán vandt sin fjerde periode som landets statsminister. Orbán har i løbet af de seneste år opbygget en hær af rige oligarker, som nu ejer alle ungarske medier. Samtidig står Orbáns parti Fidesz efterhånden for en mere og mere illiberal tankegang. Slovakiet virker i dette selskab som det positive eksempel, dog med en nylig grim mordsag, som muligvis har tråde langt op i det slovakiske system. Resten af Europa er bekymret for disse landes fremtidige demokratiske udvikling, ligesom liberale journalister, akademikere, oppositionsfolk og almindelige borgere er bekymrede for den retning, deres lande synes at dreje sig mod.
Undervejs på turen blev der afholdt møder med medier, eksperter, officielle repræsentationer og andre organisationer. Se programmet her.
Et af Selskabets medlemmer, som var med på turen, Torben Holm, har efterfølgende skrevet dette oplæg, som blev holdt ifm. afrapporteringen fra studierejsen den 9. maj 2018.
Formålet med årets anden studierejse var at opleve de to kontrastfyldte lande Kirgisistan og Usbekistan. Kirgisistan er det første og eneste parlamentariske demokrati i Centralasien og har allerede taget en række skridt som led i landets demokratiseringsproces. I stærk kontrast hertil er Usbekistan, der i 27 år blev styret med hård hånd af præsident Islam Karimov. Han døde i 2016 og blev efterfulgt af Sjavkat Mirzijajev, der vandt valget, som dog næppe levede op til vestlige standarder. Fælles for begge lande er, at de har store udfordringer med fattigdom, arbejdsløshed og øget radikalisering.
Undervejs på turen blev der afholdt møder med civilsamfundsorganisationer, eksperter, repræsentationer og organisationer. Se programmet her.
Selskabets direktør Charlotte Flindt Pedersen har efterfølgende skrevet dette blogindlæg.
Studierejsen havde som formål at opleve den politiske og økonomiske virkelighed i Hviderusland efter kun 25 år som fuldt selvstændigt land. Det skete gennem møder med hviderussiske tænketanke og forskningsinstitutioner, internationale organisationer, repræsentationer, offentlige myndigheder og virksomheder. Afslutningsvis gik turen til Litauen for at besøge relevante hviderussiske institutioner der for at få et indtryk af, hvordan Litauen ser på naboskabet. Se programmet her.
Esben Agerlin Olsen, som var med på turen, havde denne beretning i Nordjyske Stiftstidende.
Ole Nyeng havde en rejsereportage om Hviderusland i Weekendavisen den 12. april.
Ved afrapporteringen den 3. maj 2017 holdt Brita V. Andersen dette oplæg med fokus på oplevelserne af landet og Per Poulsen-Hansen dette oplæg med fokus på diplomati.
Formålet med rejsen var at få et indtryk af den arktiske region. Der var bl.a. arrangeret besøg til Arktisk Råd samt møder med forskere, NGO’er og lokale myndigheder om emner som klimaforandringer og regionalt samarbejde.
Se programmet her.
Hans Mouritzen har skrevet en kort artikel om de nordiske lande i Arktis, bl.a. inspireret af studieturen. Den kan findes her.
Læs desuden om Karl Sellikens indtryk af Murmansk i hans beretning fra turen i Berlingske.
Peter Brückner har skrevet har skrevet dette rejsebrev med indtryk fra turen.
Formålet med rejsen var at få et indtryk af et nyt Cuba efter genoptagelsen af de diplomatiske relationer til USA. Der var arrangeret møder med universiteter, pressefolk og udenlandske diplomater. Se programmet her
Formålet med rejsen var at overvære eksamination ved Menneskerettighedsrådet den 21. januar 2016 ved FNs FN’s Menneskerettighedsråd. Der var møder med den faste dansk repræsentation ved FN, OHCHR samt et besøg hos International Red Cross
Formålet med rejsen var at få et indtryk af det moderne Rusland, både politisk og kulturelt. Fokus var på russisk indenrigs- og udenrigspolitik, som blev formidlet gennem møder med det officielle Rusland, NGO’er, medier og forskere.
Formålet med rejsen var at få et indtryk af et af Europas politisk mest problematiske områder, som meget vel kan blive et sikkerhedspolitisk brændpunkt inden længe. Etniske spændinger samt en splittelse mellem øst og vest og den vedvarende konflikt i Ukraine har skabt en politisk spændingsfyldt region. Programmet for turen kan læses her. En rejse beretning fra Weekendavisen kan læses her
Formålet med rejsen var at få et indtryk af den politiske og økonomiske situation i USA forud for midvejsvalget. Deltagerne besøgte Washington og New York og havde undervejs møder i fem forskellige tænketanke, udenrigsministeriet State Department, Deutsche Bank, National Press Club, de danske diplomatiske repræsentationer i Washington, New York og ved FN, på Columbia University samt havde rundvisninger i Kongressen og FN-hovedkvarteret. Desuden mødtes deltagerne med den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark, Laurie Fulton, og besøgte slagmarkerne i Gettysburg. Programmet for turen kan læses her.
Formålet med rejsen var at få et indtryk af den politiske og økonomiske situation i Iran. Er der belæg for håbene om, at Iran vil trække i en mere moderat retning? Vil den foreløbige aftale om landets atomprogram føre til en egentlig optøning i forholdet til Vesten? Og hvilken rolle spiller de internationale sanktioner mod Iran for den seneste udvikling? Programmets tyngdepunkter bliver en blanding af politik og kultur. Programmet for rejsen kan læses her
Formålet med rejsen var at få et indtryk af de omvæltninger i Burma, der fandt sted i denne periode. Aung San Suu Kyi var få år forinden blevet løsladt fra husarrest og i 2012 valgt ind i parlamentet. Fokus var på det politiske liv, økonomien og forholdet til udlandet, herunder balancegangen mellem Kina, Indien og Vesten. Programmet for rejsen kan læses her.
Formålet med rejsen var at få et dybere indblik i de to landes situation. Georgien havde været igennem en krig med Rusland i 2008 og et regeringsskifte i 2012. Fokus var på at træffe repræsentanter for de vigtigste politiske grupperinger og synspunkter samt få et indtryk af de to landes natur og arkitektur.
2012 Bulgarien, Makedonien & Albanien: Sofia, Koprivshtitsa, Plovdiv, Skopje, Tetovo, Ohrid & Tirana
Formålet med rejsen var at få et førstehåndsindtryk af regionen og af lokale analytikeres og beslutningstageres vurderinger og forventninger til regionens politiske og økonomiske udvikling. Fokus er på landenes indbyrdes samarbejde og forholdet til deres naboer og til det europæiske samarbejde.
Formålet med rejsen var, at få et indblik i den økonomiske og politiske situation i Tunesien og forholdet til nabolandene, regionen og EU. Fokus var at se nærmere på det land, hvor det ‘arabiske forår’ startede og, hvordan udviklingen for landet tegnede sig lidt over to år efter protesterne begyndte.
Formålet med rejsen var, at få et førstehåndsindtryk af Indiens indenrigspolitik, udenrigs- og sikkerhedspolitik. Fokus var på det indiske samfunds økonomiske dynamik, teknologiske udvikling, og lokale oprør, der ofte bundede i regionale modsætninger og stor afstand mellem rig og fattig.
Formålet med rejsen var, at få et førstehåndsindtryk af den økonomiske og politiske udvikling i landet. Fokus var på Marokkos egen udvikling, forholdet til EU og ikke mindst til naboerne i regionen set i lyset af ‘det arabiske forår’.
Formålet med rejsen var, at få et førstehåndsindtryk af Ukraine efter den meget uro i forbindelse med præsidentvalget. Fokus var på splittelsen mellem øst og vest i Ukraine og det politiske klima i landet efter præsidentvalget i februar 2010, hvor Viktor Janukovitj genvandt præsidentposten.
Formålet med rejsen var, at få et dybere indblik i Tyrkiets udenrigspolitik. Fokus var på landets strategier for at blive medlem af EU.
Formålet med rejsen var, at få et førstehåndsindtryk af Irans forhold til omverdenen frem mod præsidentvalget sommeren 2009. Fokus var på landets udenrigs- og sikkerhedspolitik og religionens rolle i den islamiske stat. Ligeledes var der fokus på at opleve landets store arkitektoniske og kulturelle arv.
Formålet med rejsen var at danne et indtryk af det moderne Rusland og den politiske og økonomiske udvikling. Fokus har været på Ruslands udenrigspolitik, med særligt fokus på forholdet til EU og NATO.
Formålet med rejsen var at få et indtryk af de tre landes situation, særligt deres vigtige geostrategiske placering taget i betragtning. Fokus har været på de udenrigspolitiske udviklinger og den interne økonomiske og politiske status.
Formålet med rejsen var at få et indtryk af udviklingen herunder også Kosovo’s status som nation. Fokus har været Kosovo og forholdet mellem Serbere og Montenegrinere. Forholdet til EU var også et fokus punkt.
Formålet med rejsen var at få klarhed omkring den politiske og økonomiske udvikling af Ukraine herunder også efterdønningerne af den orange revolution. Fokus har været på forholdet til EU og NATO samt også forholdet til Rusland.
Formålet med rejsen var at danne et indblik af processen med at få dannet nye stater og nationale og etnisk fælleskaber. Fokus har været på Helsinki komiteens arbejde og Serbiens politiske situation og EU’s forhold til de nye stater.
Formålet med rejsen var at få indblik i den politiske situation, og forholdet til USA, demokrati og Islam. Fokus har været på kulturhistorien konflikten mellem Israel og Palæstina og USA relation til konflikten. Herunder også krigen i Irak.
Formålet med rejsen var at få indblik i de sikkerhedsdynamikker. Herunder det Amerikansk-Rumænske forsvars forhold og forholdet til NATO. Fokus har været på militærsamarbejde med NATO og USA.
Formålet med rejsen var, at få overblik over de forskellige udviklingstendenser i regionen. Herunder også forholdet mellem Danmark og Baltikum. Fokus var på korruption, menneskerettigheder, EU og det baltiske forsvar.
Formålet med rejsen var at få indsigt i Tyrkiet og de problemstillinger der arbejdes med, herunder menneskerettigheder og den Kurdiske minoritet. Fokus var på den politiske situation samt udfordringer for Tyrkiets udenrigspolitik.
Formålet med rejse var at få indsigt i den politiske og økonomiske udvikling i regionen, herunder særligt udenrigspolitikken og udviklingstendenser. Fokus var på diplomatiske forbindelser og de nye udenrigspolitiske omstændigheder.
Formålet med rejsen var at få indsigt i regionens rige kulturhistorie og en række regionale politiske og sociale forhold. Fokus var på fredssamarbejdet og fredsprocessen mellem de forskellige parter. Herunder også problematikker omkring bosættelser og Jerusalem som en delt ny.
Formålet med rejsen var at udvide horisonten omkring det tyske mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland. Fokus var på minoriteter og mindretal og deres politiske situation. Herunder også den Europæiske unions tilgang til minoriteter.
Formålet med rejsen var at få indsigt i de regionale kulturer og forskellige nationaliteter i området herunder italienske og tyske minoriteter. Fokus var på national sammenhængskraft og regionale politiske forhold.
Formålet med rejsen var at danne sig et overblik og den nye Østeuropa, herunder den nye møde politikere, bl.a. den tidligere Præsident Lech Walesa. Fokus var på den nationale og regionale udvikling, med særlig fokus på økonomi, sikkerhed og EU.
Formålet med rejsen var, at få et dybere indblik i Letlands udvikling gennem de fem år siden landet fik selvstændighed fra Sovjet Unionen. Fokus har været på menneskerettigheder, økonomisk udvikling og minoriteter i landet samt et besøg hos det Dansk Kulturinstitut.
28. april – 7. maj Formålet med rejsen var at få et dybere indblik i regionens udvikling og fremskridt. Herunder også den politiske og økonomiske udvikling i Kina. Fokus har været på det økonomisk og de internationale relationer mellem Danmark og regionen.
Formålet med rejsen var, at få et dybere indblik i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i området. Fokus var på Kaliningrads militærstrategiske rolle og, hvordan det polske og litauiske forhold til Rusland blev præget af Kaliningrads vigtige strategiske beliggenhed.
Formålet med rejsen var, at få et dybere indblik i forholdene i Mellemøsten. Fokus var på staterne i Mellemøstens engagement i konflikten mellem Israel og Palæstina og på palæstinensernes sociale forhold.
Formålet med rejsen var, at få et dybere indblik i den politiske og økonomiske situation i området. Fokus var de seneste års udvikling i regionen, særligt med henblik på relationerne mellem de forskellige stater og deres forhold til omverden. Både i forhold til sikkerhedspolitik, men også i forhold til handel.
Formålet med rejsen var, at få et dybere indblik i Tyrkiets politiske/økonomiske situation. Fokus var på de politiske partiers rolle i landet og på Tyrkiets politiske situation. Landets forhold til nabolandene, USA og Europa blev ligeledes udforsket.
Formålet med rejsen var, at få et dybere indblik i Tjekkoslovakiets situation umiddelbart inden opsplitningen af Tjekkoslovakiet. Hovedfokus var på forholdet mellem den tjekkiske og slovakiske del af landet, men også udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål samt minoriteters situation blev udforsket.
Formålet med rejsen var, at få et dybere indblik i et af Jugoslaviens uroprægede områder. Fokus var på den politisk ustabile situation i området og den albanske befolknings levevilkår.
Formålet med rejsen var, at få et dybere indblik i den politiske og økonomiske situation i Rusland og Ukraine i denne turbulente periode. Fokus på Ruslands og Ukraines fremtid to måneder efter det mislykkede August-kup, hvor det stod klart at Sovjetunionen ville blive opløst ved årets udgang.
Formålet med rejsen var, at få et dybere indblik i interne egyptiske forhold og i magtbalancen i Mellemøsten. Fokus var på samfundsstrukturen og islams rolle i det egyptiske samfund, fredsprocessen mellem Israel og Palæstina og magtforhold mellem staterne i Mellemøsten.
Formålet med rejsen var, at få et dybere indblik i de baltiske landes interne politiske og økonomiske forhold, såvel som i forholdet til Rusland og Vesten. Fokus var på udsigterne til uafhængighed for de tre baltiske stater. Besøget fandt sted i forbindelse med åbningen af et dansk kulturinstitut i Riga.
Formålet med rejsen var, at få et dybere indblik i, hvad der lå bag slagordene glasnost, perestrojka og demokratizatsia. Dette gjaldt både i forhold til interne sovjetiske politiske, økonomiske og sociale forhold som i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.