Foredragsrække: Niels Bohr i internationalt farvand

Published on

Videnskaben flytter verden. Og vi mennesker flytter med. Videnskaben breder sig på tværs af landegrænser og skaber internationale forbindelser, der hvor der ingen er i forvejen, eller hvor konflikter har lukket kanalerne.

Det Udenrigspolitiske Selskab sætter i en foredragsrække om den danske fysiker Niels Bohr fokus på naturvidenskabens internationale aspekter og dens relevans for dansk udenrigspolitik. Foredragsrækken arrangeres i forbindelse med fejringen af Niels Bohr Instituttet og som optakt til et nationalt videnskabsår i 2022.

Niels Bohr er en af verdens mest berømte videnskabsmænd. Han tænkte anderledes og turde tro på dét, som andre forkastede som umuligt. Hans videnskabelige teorier brød rammerne i sådan en grad, at selv tidens største tænkere som eksempelvis Einstein tvivlede på dem. Det gjaldt blandt andet Niels Bohrs atommodel fra 1913. I dag er Niels Bohrs atommodel grundlaget for de computere, lasere og mobiltelefoner, som vi moderne mennesker tager for givet.

Videnskab og diplomati: Bohrs atommodel var dog også indirekte forudsætningen for atombomben. Den fredelige videnskabsmand var, som alle andre, rystet i sin grundvold over at se, hvad hans atommodel udviklede sig til. Til sin død i 1962 arbejdede Niels Bohr derfor utrætteligt på at skabe en åben dialog mellem alle verdens nationer, og han fik mulighed for at påvirke en lang række udenrigspolitiske aktører såsom premierminister Churchill og præsident Roosevelt.

Fra midt i 1950’erne har Niels Bohr Instituttet spillet en fremtrædende rolle i åbningen af forbindelserne mellem Øst og Vest under den Kolde Krig. Instituttets ry for forskning på et højt niveau og for dets internationale indstilling, såvel som den tidligere etablerede forbindelse med fysikere i Sovjetunionen, var væsentligt for genoprettelsen af det formelle og uformelle samarbejde. Dette bragte en ende på Sovjetunionens isolation, der gik tilbage til langt før krigen. Ikke alene ved sin forskning men også gennem sit institut prægede Niels Bohr således verden for altid.

Det Udenrigspolitiske Selskab ønsker i foredragsrækken at tage Niels Bohrs tankegang op til revision, idet vi spørger: Hvordan kan forskningen i dag bygge internationale broer mellem lande og geopolitiske spændinger?

År 2021 og 2022 er hundredårene for henholdsvis etableringen af Niels Bohr Instituttet og året, hvor Niels Bohr modtog Danmarks først Nobelpris i fysik. Initiativet er koordineret med andre aktiviteter i anledning af 100-året for Niels Bohr Instituttet og med finansiering fra Novo Nordisk Fonden.

Forår

Jagten på en vaccine

Da professor i infektionsmedicin Thomas Vibe Benfield sidste år var i gang med sit forskningsprojekt, der omhandlede COVID-19-patienter, stod han pludselig i en situation, hvor der ikke var nok patienter i Danmark til at køre projektet. Derfor måtte han “låne” patienter fra Sverige. I det sidste år har vi talt meget om den konkurrence og geopolitiske spænding, som pandemien har skabt mellem lande i forbindelse med for eksempel vaccine. Coronapandemien har dog også åbnet op for et helt nyt felt af international samarbejde i forbindelse med forskning i en ny vaccine og medicinsk behandling.

Deltagere:
Flemming Konradsen er professor i global miljøsundhed og leder af School of Global Health ved Københavns Universitet.

Lone Simonsen er professor på Institut for Naturvidenskab og Miljø ved Roskilde Universitet.

Thomas Vibe Benfield er professor i infektionsmedicin og overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital og Københavns Universitet.

Tid og sted:
Onsdag 11. maj 2021 kl. 19 – 21 i Altingets Gård.

Niels Bohrs åbne brev: Truslen om et nyt atomkapløb

Flere og flere regler og traktater, som skal regulere vores våbensystemer, bliver i disse år ophævet. Sidst har vi set opløsningen af INF-traktaten, som siden 1987 har forbudt landbaserede mellemdistanceraketter og udgjort en hjørnesten i europæisk sikkerhedspolitik. Iran-atomaftalen er med USA’s udtræden også kraftigt udfordret. Vi ser på, hvordan udviklingen for atomvåben foregår nu, og hvad atomtruslens rolle er i en verden, der både indeholder cyberangreb og kunstig intelligens i militæret.

Deltagere:
Ole Wæver er professor ved Centre for Research in Conflict (CRIC) ved Københavns Universitet.

Dan Smith er direktør ved Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI)

Carina Ann Meyn er adjunkt ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet, samt forsker og adjunkt.

Tid og sted: Onsdag 9. juni kl. 19 – 21 i Altingets Gård.

Efterår

Kvinder i kosmos – de skjulte genier

Cecilia Payne opdagede, hvad solen er lavet af, og Margaret Burbridge opdagede, hvad stjernerne bestod af. Mange af os kender dog ikke de to navne. Til gengæld ved enhver gymnasieelev, at Isaac Newton opdagede tyngdekraften, at Charles Darwin opdagede evolutionen, og at Albert Einstein opdagede tidens relativitet. Direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab Charlotte Flindt Pedersen og Anja C. Andersen, professor i astronomi og astrofysik på Niels Bohr Institutet, zoomer ind på kvinderne i kosmos og deres betydning for videnskaben.

Tid og sted: Onsdag 29. september kl. 17 – 18 i Den Gamle Læsesal, Det Kgl. Bibliotek.

Udforskningen af Mars

I en samtale med direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, Charlotte Flindt Pedersen, fortæller lektor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet Morten Bo Madsen om sine mere end 25 års personlig erfaring med NASA’s landede missioner til Mars. Vi hører også om, hvordan processen med de internationale samarbejdspartnere foregår.

Tid og sted: Tirsdag 12. oktober kl. 17 – 18.30 i Altingets Gård.

Jorden under Arktis: En tikkende bombe af drivhusgasser

Permafrosten på vores jord smelter i et hidtil uset tempo. Det udløser en masse drivhusgasser, og vi befinder os på et tipping point for global opvarmning, hvis man spørger det internationale forskersamfund. Det er dog ikke kun ny forskning, der kan løse det enorme problem. Graden af internationalt politisk samarbejde mellem nationer vil afgøre, om vi kan stoppe de stigende temperaturer.

Det ved klimaforskerne godt. I de seneste år har der været mange eksempler på kollektive breve fra klimaforskere, der prøver at råbe verdens politikere op. Og tendensen har spredt sig. Mere end 200 medicinske tidsskrifter gik i september sammen om et fælles statement, hvor de i direkte vendinger kritiserer klodens regeringer for ikke at gøre nok for at bremse den globale opvarmning.

Alt dette udfordrer vores traditionelle syn på forskeren. I klimasagen indtager forskeren nemlig ikke længere blot en konstaterende rolle, men opfordrer i stigende grad til aktivisme og handling.

Klimaforskere Olaf Corry og Veli-Pekka Tynkkynen fortæller i dette arrangement om deres hverdag og håb for, hvad ny viden kan bidrage med.

Tid og sted: Onsdag 17. november kl. 17 – 18 i Den Gamle Læsesal, Det Kgl. Bibliotek

Danmarks næste nobelprismodtager?

Kan dansk forskning markere sig i konkurrencen om de store internationale videnskabsresultater? Og hvorfor er det vigtigt for Danmark at blive førende indenfor naturvidenskabelig forskning?

På et kollegietag sammen med en veninde en klar sommeraften så den 22-årige Albert Sneppen pludselig løsningen på et problem, som han havde tænkt på længe: Sorte huller opfører sig som spejle, men ingen havde hidtil kunnet bevise hvorfor. De to talte om Alberts idé, der senere skulle vise sig at blive en banebrydende opdagelse.

Oplevelsen minder om, hvad der skete på Niels Bohr Institutet for godt 100 år siden. Her mødtes forskere fra hele verden og afprøvede deres idéer. Alene fra Niels Bohr Institutet kom der minimum fire nobelprismodtagere. Og Danmark har inden for flere videnskabelige felter produceret en række banebrydende forskere som Inge Lehmann, H.C. Ørsted og Tycho Brahe.

I dette arrangement dykker vi ned i det særlige ved Niels Bohr Instituttet, som gjorde, at internationale forskere inden for teoretisk fysik valfartede til København.

Vi spørger, om dansk forskning kan markere sig i konkurrencen om de store resultater i en international kontekst. Og vi diskuterer, hvorfor det er vigtigt for Danmark at blive førende inden for naturvidenskaben og producere vores egen nobelprisvinder.

Robert Feidenhans’l og Albert Sneppen, to fysikere fra hver deres generation, fortæller i dette arrangement om, hvad der er vigtigt for at skabe et godt internationalt forskermiljø.

Samtalen modereres af Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab.

Tid og sted: Onsdag 8. december kl. 17 – 18 i Den Gamle Læsesal, Det Kgl. Bibliotek

Tilmeld dig her

 

Niels Bohr Talks-foredragsrækken er sponsoreret af Novo Nordisk Fonden

Categories: Nyheder