Published on

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Verdenssituationen over middagsbordet

27. april 2023 kl. 18.30 - 20.00 CEST

Kunne du tænke dig at være fluen på væggen, når en række eksperter diskuterer verdenssituationen over middagsbordet?

Det Udenrigspolitiske Selskab Aarhus inviterer til en spændende aften, hvor nogle af tidens store udenrigspolitiske emner bliver diskuteret, herunder Ukraine-krigen, politisk polarisering, verdensordenen, overvågningsteknologi og den grønne udvikling.

Aftenens arrangement har et geografisk fokus på USA, Kina, Rusland og Europa, og emnerne bliver diskuteret herudfra. 

Vi har samlet et stærkt panel:

Friis Arne Petersen, tidligere diplomat og ambassadør i USA, Tyskland og Kina, samt tidligere direktør i Udenrigsministeriet. 

Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Hans forskning centrerer sig om internationale relationer og institutioner med særligt fokus på amerikansk udenrigspolitik, demokrati, EU og Europa.

Casper Wichmann, uddannet sinolog på Københavns Universitet og General Manager på tænketanken ThinkChina. Dertil er Wichmann medgrundlægger af Sinolytica og podcasten Kinanørderne. 

Jonas Gejl Kaas, adjunkt i statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i Ruslands udenrigspolitik efter Den Kolde Krig, hvor hans forskning blandt andet har fokuseret på sammenhængen mellem Ruslands nationale identitet og udenrigspolitik.

Rasmus Brun Pedersen, ph.d. i international politik og lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, er ekspert i dansk og amerikansk udenrigspolitik samt EU og alliancepolitik med betydelig forskningserfaring inden for internationale forhold og sikkerhedspolitik. 

 

Der er desværre lukket for tilmeldinger til dette arrangement. Skriv dig på venteliste ved at sende en mail til aarhus@udenrigs.dk og oplys fuldt navn og kontaktinformation.

Detaljer

Dato:
27. april 2023
Tidspunkt:
18.30 - 20.00 CEST
Begivenhed Kategorier:
, , , , , , , ,

Sted

Stiften Lounge i FO-byen
Frederiksgade 78B
Aarhus C, 8000
+ Google Maps