U35: Amerikansk valgaften
5. november kl. 20.00 - 6. november kl. 8.00 CET
Skal USA have deres første kvindelige præsident, eller bliver det Donald Trump igen?
International Debat og Djøf inviterer til 12-timers valgaften i samarbejde med Studenterhuset, Det Udenrigspolitiske Selskab U35 og Europæisk Ungdom. Sammen skal vi følge valget på storskærmen i Studenterhusets café, mens vi bliver klogere på det amerikanske demokrati.
Vi starter aftenen med et oplæg fra Frederik Hjorth om det amerikanske valgsystem. Derefter skal EU og USA en tur i parterapi for at se, om de kan fikse samarbejdet og forblive et ægtepar. Alt dette efterfølges af en musikbanko, hvor du kan vinde megafede præmier.
I løbet af aftenen serveres der natmad, og du har mulighed for at købe drikkevarer i baren. Vi slutter af med croissanter og kaffe til dem, der holder ud indtil den lyse morgen. Det er selvfølgelig ikke et krav, at du kan være vågen hele natten, og du kan sagtens tage hjem, hvis du bliver træt. Vi glæder os til en spændende valgaften.
Program
Tilmelding via dette link
Dette arrangement er for alle. Men synes du, at U35’s events ser spændende ud, og har du lyst til at være med? Skriv til medlem@udenrigs.dk, hvis du ønsker at blive medlem. Medlemskab koster 100 kroner for resten af året. Og hvis du gerne vil med, men det for eksempel er dit første event, eller det er lidt tid siden, at du har været med, så ræk endelig ud til bestyrelsesmedlem, Elias Gül via Messenger eller via Trveysel1@hotmail.com, så sørger han for at du får god (gen)introduktion og eventuelt tilknyttet en buddy inden eventet.