Published on

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Reception for Udenrigs: Migration og mure

1. september 2022 kl. 16.00 - 18.00 CEST

Kom og vær med til at lancere det nye nummer af Udenrigs, der i denne omgang handler om flygtninge.

I år passerede antallet af fordrevne mennesker 100 millioner. Aldrig har verden set et så stort antal af mennesker på flugt, og da flygtningekriserne i gennemsnit varer 17 år, sker det sjældent, at én konflikt når at blive stoppet, før nye ser dagens lys. I Europa har Ukraine-krigen skabt den største flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig.

Det præsenterer et globalt problem. Og EU halter bagefter, når det kommer til løsningen på problemet.

I årevis har politikere i EU således trukket i bremsen i forhold til at tage imod flere flygtninge og lave en bred asylaftale landene imellem, der fordeler asylansøgere solidarisk. Det har skabt flaskehalse, tusinder og atter tusinder dødsfald i Middelhavet og uregulerede lejre rundt omkring i Europa. På den tekniske side er der også problemer. Flygtningelejrene skal, hvis vi vil udnytte de ressourcer, som mennesker på flugt også repræsenterer, gentænkes radikalt. EU’s ydre grænseteknologi er desuden et ugennemsigtigt system, som der er brug for en demokratisk samtale om.

I det hele taget er det på tide at tænke i nye løsninger på flygtningeområdet. Og netop dette har Andreas Kamm gjort i omkring 20 år som generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. Marcus Rubin, der er redaktør på Udenrigs og kronikredaktør på Politiken, interviewer den garvede ekspert på flygtningeområdet om, hvad der kan blive fremtiden for fordelingen af og vilkårene for flygtninge i EU og globalt. Vi hører, hvad Andreas Kamm mener om regeringens planer om asylcentre i Rwanda eller andre steder, og hvordan Vesten skal tackle udfordringerne, hvis der kommer millioner af klimaflygtninge.

Det sker, imens vi rejser en skål for udgivelsen af det nye nummer af Udenrigs: Migration og mure.

 

Program:

16.00-16.30: Velkomst og et glas vin/sodavand

16.30-17.30: Marcus Rubin interviewer Andreas Kamm /spørgsmål fra publikum

17.30-18.00: Reception

 

Andreas Kamm (f. 1949) var i perioden 1998-2017 generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp og har sammenlagt arbejdet for organisationen i 38 år. Han har siden 2017 fortsat sit arbejde med og engagement i flygtningesagen som foredragsholder, forfatter, debattør og konsulent.

Derudover har Andreas Kamm været formand for ECRE (European Council on Refugees and Exiles) i 2009-2015 og formand for Rådet for Menneskerettigheder i 2015-2017. I dag er han medlem Institut for menneskerettigheders bestyrelse.

Detaljer

Dato:
1. september 2022
Tidspunkt:
16.00 - 18.00 CEST

Arrangør

Det Udenrigspolitiske Selskab
Email
udenrigs@udenrigs.dk

Sted

Thiemers Magasin
Tullinsgade 24
København V, 1618 Danmark
+ Google Maps