- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Hvad er fremtiden for europæisk sikkerhed?
15. november 2023 kl. 9.00 - 11.00 CET
I de seneste år har EU oplevet drastiske forandringer i sin sikkerheds- og udenrigspolitiske virkelighed. Rusland har med krigen i Ukraine udfordret den europæiske sikkerhedsorden.
Klimakatastrofer, krig og skrøbelige stater lægger pres på EU’s ydre grænser, og der er en øget bevidsthed om, at Europa skal tage større ansvar for egen sikkerhed. Derved synes en nærmest ‘perfekt storm’ at have ramt EU i forhold til en stærkere udenrigs- og sikkerhedspolitik, men også behovet for en stærk udenrigstjeneste. Danmark har afskaffet forsvarsforbeholdet og om lidt skal der indgås en ny EU politisk aftale i Folketinget.
Med dette arrangement forsøger vi at give en status på europæisk sikkerhedspolitik i lyset af den fortsatte krig i Ukraine. Vi ser på udviklingen og behovene i forhold til europæisk sikkerhedspolitik og hvordan Danmark bør byde ind.
Moderator:
Charlotte Flindt Pedersen er direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab.
Ekspert:
Christine Nissen er ph.d. og forsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Panelet består af:
Martin Lidegaard er politisk leder for Radikale Venstre, fhv. minister og medlem af Udenrigspolitisk Nævn.
Michael Aastrup Jensen er medlem af Folketinget for Venstre og fhv. borgmester.
Der vil være kaffe/te og croissanter til arrangementet.
Dette EU-event er finansieret af midler fra Europanævnet, og udarbejdet i samarbejde med Altinget og Radikale Venstre med EU-oplysning som målsætning. Det Udenrigspolitiske Selskab forholder sig partipolitisk uafhængig i alle henseender.
.