Published on

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

En ny tid: Forholdet mellem Tyskland og Danmark

16. september 2021 kl. 16.00 - 18.00 CEST

Forholdet mellem Danmark og Tyskland bevæger sig ind i en ny fase. Den 26. september går tyskerne til valg, og uanset hvem der bliver landets næste kansler, vil den nye leder markere en forandring i forhold til sin forgænger, Angela Merkel, der har siddet på magten i 15 år.

 

Merkel har sikret, at vi har haft en stabil partner mod syd. I en ellers volatil verden har Tyskland været en konstant. Det kommende valg vil derfor bringe nye dynamikker ind i forholdet mellem Danmark og Tyskland.

 

Vi afholder en paneldebat på Schackenborg Slot den 16. september fra 16.00-18.00.

Vi finder ud af, hvad de fælles udfordringer mellem Tyskland og Danmark er. Og vi debatterer, hvordan de konkrete løsninger på problemerne skal se ud i fremtiden:

 

  • Nord Stream 2: I Danmark var politikerne over en bred kam modstandere af gasledningen, der går fra Rusland til blandt andet Tyskland, og vi trak sagen ud. Vi så en sikkerhedspolitisk trussel i aftalen. I Tyskland var der politisk opbakning til aftalen, som man mente hørte under handelspolitik. 

 

  • Klima: De fælles klimaudfordringer blev tydelige i sommer, da Tyskland oplevede voldsomme oversvømmelser. Der befinder sig derfor et stort klimaengagement på hver side af grænsen, og et godt samarbejde er key til at finde løsninger på klimaproblemet.

 

  • Sikkerhedspolitik: Tyskland og Danmark har fælles interesse i at samarbejde om sikkerhed. Både i forhold til vores nabo mod øst, men også i forhold til hvordan vi kører samhandlen med Kina.

 

Deltagere:

Tysklands nye ambassadør i Danmark, professor dr. Pascal Hector

Debatredaktør Pierre Collignon, Berlingske

Historikeren, Tysklands-kender lektor Moritz Schramm, SDU

Formanden for Det Udenrigspolitiske Selskab, fhv. ambassadør Ulrik Federspiel

Den kendte TV2-Kommentator Mirco Reimer Elster

Professor i politisk videnskab, Dr. Joachim Krause, Kiel

Udlandschefen for avisen ”TAZ” i Berlin, redaktør Barbara Oertel

Ordstyrer: Direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab i København,  Charlotte Flindt Pedersen, og Direktør for ECMI, Vello Pettai, Flensborg.

 

Arrangementet sker i samarbejde med Schackenborg Fonden og European Centre for Minority Issues (ECMI) i Flensborg. Arrangementet var oprindeligt planlagt i 2020 som en del af 100-året for Genforeningen.

 

Du tilmelder dig dette arrangement ved at sende en mail til booking@schackenborg.dk. Arrangementet er gratis.

 

Detaljer

Dato:
16. september 2021
Tidspunkt:
16.00 - 18.00 CEST

Sted

Schackenborg Slot
Schackenborg 1
Tønder, 6270 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside