Kan dansk forskning markere sig i konkurrencen om de store internationale videnskabsresultater? Og hvorfor er det vigtigt for Danmark at blive førende indenfor naturvidenskabelig forskning?

På et kollegietag sammen med en veninde en klar sommeraften så den 22-årige Albert Sneppen pludselig løsningen på et problem, som han havde tænkt på længe: Sorte huller opfører sig som spejle, men ingen havde hidtil kunnet bevise hvorfor. De to talte om Alberts idé, der senere skulle vise sig at blive en banebrydende opdagelse.

Oplevelsen minder om, hvad der skete på Niels Bohr Institutet for godt 100 år siden. Her mødtes forskere fra hele verden og afprøvede deres idéer. Alene fra Niels Bohr Institutet kom der minimum fire Nobelprismodtagere. Og Danmark har inden for flere videnskabelige felter produceret en række banebrydende forskere som Inge Lehmann, H.C. Ørsted og Tycho Brahe.

I denne omgang af Videnskabssaloner dykker vi ned i det særlige ved Niels Bohr Institutet, som gjorde, at internationale forskere inden for teoretisk fysik valfartede til København.

Vi spørger, om dansk forskning kan markere sig i konkurrencen om de store resultater i en international kontekst. Og vi diskuterer, hvorfor det er vigtigt for Danmark at blive førende inden for naturvidenskaben og producere vores egen Nobelprisvinder.

Deltagere:

Albert Sneppen er kandidatstuderende på Niels Bohr Institutet og The Cosmic Dawn Center, har forsket og publiceret i kosmologi, galaksers evolution og tyngdekraften nær sorte huller. Hans første forskning var i supernovaers rødforskydning, som blandt andet understregede subtilske problematikker i den nuværende forståelse af universets udvidelse og komposition. Sidenhen er han blevet bemærket for hans nyfortolkning af lysets baner i kanten af et sort hul.

Robert Feidenhans’l er administrerende direktør ved forskningsfaciliteten European XFEL i Hamborg. Robert Feidenhans’l har siden 2005 været professor ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, og desuden institutleder 2012-2017. Han er uddannet ved Århus Universitet, hvor han fik en PhD grad i 1986. Han har specielt interesseret sig for nano- og materialvidenskab og har i den forbindelse benyttet mange store internationale forskningsfaciliteter inden for røntgen- og neutronstråling.

Samtalen modereres af Charlotte Flindt Pedersen fra Det Udenrigspolitiske Selskab.

TILMELDING NØDVENDIG via dette link

Det Kongelige Biblioteks pop-up bar holder åbent foran Den Gamle Læsesal og serverer drikkevarer og snacks.

SERIEN Videnskabssaloner
Videnskab flytter verden. Og vi mennesker flytter med. Videnskaben breder sig på tværs af landegrænser og skaber nye forbindelser, der hvor der ingen er i forvejen, eller hvor konflikter har lukket kanalerne.

Det Udenrigspolitiske Selskab sætter i efterårets arrangementsserie fokus på naturvidenskabens internationale aspekter og dens relevans for dansk udenrigspolitik. Inspirationen er de videnskabssaloner, som dannede rammer for meget af forskernes arbejde på Niels Bohr Instituttet i 1920’erne. Ideen var, at store tanker tænkes bedst, når samtalen flyder frit. Når videnskabsfolk, tænkere og kunstnere mødes på kryds og tværs af fagligheder i skønne omgivelser med højt til loftet. 

I Den Gamle Læsesal på Det Kongelige Bibliotek vil landets skarpe tænkere gå i om dialog om tre af de problemstillinger, forskningen i dag forsøger at løse for at give fremtiden de bedste vilkår: ligestilling i forskningsverdenen, klimaet som kampplads i international politik og vilkårene for fremtidens forskning.

Videnskabssaloner er en del af foredragsrækken Niels Bohr Talks, som arrangeres i forbindelse med fejringen af Niels Bohr Instituttet og som optakt til et nationalt videnskabsår i 2022. 

NB: Det Kongelige Bibliotek er medarrangører af videnskabssaloner og håndterer billetsalget gennem kulturklubben Students Only! Det betyder ikke, at man skal være studerende for at deltage.

Arrangementet er støttet af Novo Nordisk Fonden