DUS U35

U35 er Det Udenrigspolitiske Selskabs ungdomsforening for alle under 35 år, der interesserer sig for udenrigspolitik og verden omkring os.

Vi skaber rum for samtaler om de tendenser og ideer, der former vores verden på tværs af fagligheder. Vi skaber gode venskaber, netværk og åbner døre for hinanden, som vi ikke kan åbne alene. For mange er vi en platform for at møde og tale med nogle af tidens mest interessante mennesker i det udenrigspolitiske felt i Danmark og i udlandet. 

Vores mål er at skabe et fagligt og socialt fællesskab for unge under 35 år med interesse for udenrigspolitik. Uanset om du har været på arbejdsmarkedet et par år eller lige er begyndt at interessere dig for udenrigspolitik, er du velkommen. Vi arrangerer oplæg, besøg, studieture, fredagsbarer og alt derimellem for at løfte debatten om udenrigspolitik blandt unge.

Som medlem får man blandt andet:

  • Indbydelser til alle U35- og DUS-events, møder og konferencer
  • Digital adgang til tidsskriftet Udenrigs
  • Adgang til at deltage på U35-studieture (samt Selskabets studierejser)

    Vi er ikke enige om alt, men vi taler altid pænt til hinanden og de gæster, vi får på besøg af.

    U35’s bestyrelse vælges på den årlige generalforsamling og arbejder for at tilbyde alle medlemmer interessante arrangementer og relevante aktiviteter. Vores mantra er, at vi laver events, som vi gerne selv vil komme til. Hvis du har et forslag til et event, du vil være med til at lave, eller noget, man burde tale mere om, er du velkommen til at række ud.

    Bestyrelsen kan kontaktes på U35@udenrigs.dk

    Bestyrelse

    Lucas Honoré (Forperson)

    Lucas er cand.scient.pol fra Københavns Universitet og arbejder som fuldmægtig i Erhvervsministeriet. Han har tidligere arbejdet i Udenrigsministeriet og på Institut for Menneskerettigheder mv. Desuden har han engageret sig bl.a. som verdensmålsambassadør, medlem af den amerikanske ambassades ungeråd og Chatham Houses Common Futures Conversations samt forperson for Dataetisk Ungeråd, næstforperson for Tech Policy Youth Committee og bestyrelsesmedlem i Nyt Europa.

    Siri Jürgensen (Næstforperson)

    Siri er bachelor i jura fra Københavns Universitet og studerer statskundskab sammesteds. Ved siden af arbejder hun hos Oxfam Danmark. Tidligere har hun arbejdet i den tyske afdeling på et større internationalt advokatkontor. Hun er desuden medlem af International Debat på KU og interesserer sig særligt for afrikanske forhold, menneskerettigheder og diplomati. Hun taler flydende tysk og følger tysk politik tæt.

    Mathies Duch Gronemann

    Mathies Duch Gronemann er cand.scient.pol fra Københavns Universitet, hvor han specialiserede sig i international politisk økonomi og klimapolitik. Han arbejder i Udenrigsministeriet og har tidligere arbejdet med public affairs i Ørsted og Danfoss. Han har desuden været en del af Ræsons chefredaktion og været praktikant og freelancer på Deadline.

    Mahmoud Rifai

    Mahmoud er kandidat i internationale forhold fra Aalborg Universitet og arbejder som fuldmægtig i Udlændingestyrelsen. Han har tidligere arbejdet på den danske ambassade i Riyadh, på UAEs ambassade i København og som praktikant på det danske generalkonsulat i Dubai.

    Simone Antonius Schmidt

    Simone studerer folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Hun er interesseret i global sundhed og er frivillig i et projekt i Kenya gennem IMCC. Hun har tidligere været frivillig i projekter i Zimbabwe og Sierra Leone. Hun er også medlem af The Planetary Health Alliance og verdensmålsambassadør.

    Elias Gül

    Elias er cand.scient.pol fra Aarhus Universitet, hvor han skrev speciale om forholdet mellem stormagters identitet og udenrigspolitik og var praktikant ved det danske generalkonsulat i Dubai. Han arbejder i Udlændingestyrelsen og har tidligere været aktiv i DUS Aarhus.

    Felipe Oscar Bonilla Branner

    Felipe studerer statskundskab på Københavns Universitet. Han er særlig interesseret i demokrati og menneskerettigheder på globalt plan, som han dyrker som freelance journalist med speciale i det tidligere Sovjetunionen. Han arbejder også som analytiker for britiske Broadway Intelligence. Desuden er han med-formand i European Horizons på KU.

    Zoé Nicot Elkær

    Zoé studerer jura og har en bachelorgrad i europæiske studier. Hun arbejder i Miljøministeriet i kontoret ‘EU og Internationalt’. Hun er bl.a. stifter af European Debate Initiative, bestyrelsesmedlem i Nyt Europa og SAGA samt aktiv i Planbørnefondens Youth Advisory Board. Tidligere har hun været i praktik i Paris ved den danske ambassade og været dansk EU-ungdomsdelegat mv.

    Lucas Douglas

    Lucas er kandidatstuderende i engelsk på KU, hvor han specialiserer sig i politiske valg i amerikansk og britisk kontekst. Han har arbejdet i Udenrigsministeriet siden 2021 – p.t. i migrationskontoret. Tidligere har han bl.a. været praktikant på den danske ambassade i London.

    Mikael Freitag

    Mikael er ved at afslutte sin uddannelse i Leadership & Management på Københavns Erhvervsakademi. Han laver pressearbejde for Europabevægelsen og sidder i forretningsudvalget i Venstres Ungdom som formand for det internationale udvalg. Han er desuden verdensmålsambassadør, landssekretær i Europæisk Ungdom, medlem af Venstres Europaudvalg, bestyrelsesmedlem i DLDP. Han engagerer sig vidt og bredt på den internationale scene på konferencer, som valgobservatør og i diverse udviklingsprojekter.

    Jarl Artur Hehnel

    Jarl er landerådgiver i Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme. Han er uddannet historiker fra Københavns Universitet og har beskæftiget sig med sikkerhedspolitik på både DIIS og Forsvarsakademiet.

    Andreas Canvin

    Andreas er uddannet journalist fra DMJX i Aarhus og arbejder som fotograf. Under sin uddannelse arbejdede han på Flyvestation Karup som videograf, hvor han producerede videoer og artikler til Forsvarets eksterne og interne platforme. Han har tidligere været engageret i Amnesty International, hvor han blandt meget andet var ungdomsrepræsentant for Amnesty Danmark ved en række konferencer i Europa. Han er desuden aktiv i Flyverhjemmeværnet og har en stor interesse i sikkerhedspolitik med fokus på krigen i Ukraine.

    ×

    Log ind


    Glemt adgangskode?

    Er du ikke medlem? Opret medlemskab her