Trumps første skridt mod et autoritært styre
Af Hugo Gaarden
Præsident Donald Trump har ikke ry for at have hverken politisk eller juridisk viden, men han er politisk langt mere snu end det politiske establishment i Washington, og han reagerer hurtigere end de hurtigste. Han er endog foran en hurtig og kritisk presse. Nu er kampen om Trump og den amerikanske forfatning indledt.
De sidste stemmer fra Midtvejsvalget var ikke talt op, før Trump i et manipulatorisk show af rang slog til. Han forsøgte at fremstå positiv over for pressen på en pressekonference onsdag og undlod at fortælle, at han netop havde fyret justitsminister Jeff Sessions. Meddelelsen kom en time efter pressekonferencen, og fyringen skete i form af et krav til Sessions om, at han skulle indlevere en afskedsbegæring.
Fyringen var ventet, men at det ville ske så hurtigt, var uventet. Nu er første skridt taget for at få standset den særlige undersøgelse af Rusland-affæren hos Robert Mueller.
Ny justitsminister er en brik i spillet mod Mueller
At Trump vil have standset undersøgelsen ses af, at han øjeblikkeligt udpegede Matthew Whitaker som midlertidig justitsminister. Det er en yngre, tidligere statsadvokat fra Iowa, der er Trump-tilhænger om en hals, og som tidligere har kritiseret Mueller-undersøgelsen. Han sagde sidste år, at Mueller ”havde krydset en rød linje” ved ikke kun at undersøge russisk indblanding i valget i 2016 men også ved at undersøge Trumps forretningsimperium.
Han har dermed angrebet kernen i Muellers undersøgelse: Mueller har set på alle de personer, der har haft forbindelse til Rusland, og hvor der kan være en sammenblanding af interesser mellem Rusland og Trumps forretninger. Trumps finanschef og andre har indvilliget i at fortælle om finansielle forhold. Reportager i New York Times og Washington Post mere end antyder, at Trump har fået russiske lån, som har været afgørende for ham, og det rejser selvsagt spørgsmålet, om Rusland og dermed præsident Vladimir Putin har en klemme på Trump. Mueller har tilbudt nærtstående Trump-medarbejdere lavere straf ved at fortælle om forholdene, og den metode har Whitaker kritiseret, nemlig da FBI-agenter lavede et raid hos Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort, der siden hen blev idømt langvarige fængselsstraffe. Den nye justitsminister synes således at gå imod fængslingen af Manafort.
Et nøje valgt, strategisk tidspunkt
Han har også støttet Trumps fyring af den tidligere justitsminister, James Comey, som ikke ville standse Ruslands-undersøgelsen. Whitaker er altså Trumps mand, og han blev placeret i justitsministeriet efter pres fra Det Hvide Hus som Sessions stabschef for nogle måneder siden. Internt i FBI blev han kaldt for Trumps spion.
Som midlertidig chef overtager Whitaker rollen som tilsynsførende med Trump – en rolle han overtager efter vicejustitsminister Rod Rosenstein. Han havde denne funktion, fordi Sessions følte sig uhildet til at have kontrollen med undersøgelsen, eftersom han arbejdede for valget af Trump i 2016. Den mand, der de seneste måneder har arbejdet for at få standset eller begrænset undersøgelsen, skal nu være Muellers kontrollant.
Det vækker harme blandt Demokraterne, der har fået flertallet i Repræsentanternes Hus, men Kongressen mødes først i januar, så Demokraterne kan ikke gøre noget juridisk og politisk inden da. Her kommer Trumps snuhed og hurtighed ind i billedet. For Whitaker kan gribe ind fra og med i dag, da præsidenten har ret til at udpege ham som midlertidig justitsminister uden Senatets godkendelse, og denne beføjelse har præsidenten i 210 dage.
En sten i skoen for Mueller
Der er ingen tvivl om, at Whitaker skal arbejde på højtryk inden januar. Hvis han ikke får standset Mueller-undersøgelsen, vil Trump næppe beholde ham. Whitaker har tidligere foreslået, at Muellers budget kan reduceres eller fjernes. Han kan også hindre Mueller i at anmode om nye undersøgelser og vidneafhøringer.
Whitaker er tilbageholdende med at fyre Mueller, da det kan skabe politisk ramaskrig og i sidste ende måske føre til en rigsretssag mod Trump, selv om der ikke er flertal i dag for det i Senatet. Da Mueller formentlig allerede er færdig med undersøgelsen, vil Whitakers opgave derfor være at hindre dens offentliggørelse. Kan han bruge Højesteret? Det uafklarede spørgsmål er, om Whitaker og Trump kan afvise at sende Muellers rapport til Repræsentanternes Hus, som med sikkerhed vil kræve den udleveret. Statsreteksperter er ikke sikre på, om Trump har denne beføjelse. Men den hurtige reaktion fra Trumps side kan i hvert fald gøre det vanskeligt for Mueller at aflevere rapporten allerede nu.
Kampen for demokratiet starter nu
Under alle omstændigheder bliver sagen til en hård kamp mellem Trump og Demokraterne. Det bliver en kamp om forfatningens overhøjhed og demokratiet.
Trump har taget det første skridt i retning af et autoritært styre, når han nu har fjernet to justitsministre, der ville kigge ham selv og hans imperium i kortene for at se, om han har gjort sig afhængig af en fremmed magt. Hans bestræbelser ses også af hans brutale reaktion over for journalister, der stiller spørgsmål om den russiske forbindelse, som det netop skete over for CNN og andre på onsdagens pressekonference – umiddelbart efter at Sessions var blevet fjernet, og uden at det var offentliggjort. Trump viser ingen respekt for pressefriheden.
Den amerikanske presse får kamp til stregen den kommende tid, men det bliver utvivlsomt pressen, der kommer til at afsløre Trumps russiske forbindelse og dermed Mueller-rapporten, som det var pressen der afslørede Nixon i Watergate-affæren. Måske ender sagen ikke ved domstolene. James Comey har sagt, at Trump-affæren bør afgøres af vælgerne for at undgå mytedannelser. Måske har han ret. Det er der, forfatningen og demokratiet skal bestå sin prøve.
