Studierejse til Frankrig

Published on

 

At Frankrig står overfor store udfordringer, er ikke nogen hemmelighed. Det er på mange måder i dag et splittet land. Siden det sidste præsidentvalg i 2017, hvor Emmanuel Macron blev valgt ind med et håb om, at han ville reformere Frankrig og genoprette dets status som en global magt, har Frankrig været igennem et væld af interne sammenstød over de reformer som Macron har forsøgt at gennemføre. Det er bl.a. været utilfredshed hos De Gule Veste, Covid-19 og en generel følelse afmagt hos befolkningen. Dertil har man oplevet flere brutale terrorangreb.

Til april skal franskmændene til stemmeurnerne til det kommende præsidentvalg. Macrons udfordring ligger i at distancere sig selv fra sit omdømme som ’président des riches’ – præsident for de rige. Marine Le Pen, højrefløjens gigant i mange år, stiller endnu en gang op med en dagsorden, der må siges at være mildere i både tone og politik. Hendes tidligere ekstreme holdninger er dog blevet adopteret og maksimeret af en kendt Tv-vært, forfatter og polemiker Éric Zemmour, der med sine tydelige nationalistiske og højreradikale holdninger snakker ind i mange af franskmændenes frustrationer. ”Frankrig er et land med en lav demokratisk intensitet” har forfatteren og mediechef Edwy Plenel udtrykt det. April må vise, hvor mange franskmænd tyer til demokratiets instrumenter for at ændre eller beholde den nuværende retning.

Det Udenrigspolitiske Selskab sætter derfor kursen mod EU’s største land i vores første studierejse siden coronavirussens indtog.

Vi vil prøve at forstå den brydningstid, som nationen befinder sig i og tilbringe fire dage i Paris i den allersidste slutfase af valgkampen for at lære mere om præsidentvalget men også se på Frankrigs udenrigspolitik, vision for Europa og på, hvilke udfordringer fremtiden byder på nationalt og internationalt.

Vi arbejder på højtryk for at få programmet på plads, men det vil bl.a. indeholde:

  • Møder med tænketanke
  • Ministerier
  • Internationale organisationer

Det Praktiske

Studierejsen finder sted 20. april – 24. april

Du får:

  • Fly tur/retur fra Kastrup og bustransport til og fra hotel
  • 4 nætter med indlogering med morgenmad på Little Palace Hotel i det 3. arrondissement
  • Fællesmiddage
  • Fælles frokoster
  • Museumsbilletter
  • Transport

OBS: Vi kommer til at gå en del, da vi vil benytte os af Paris offentlige transportsystem (metro og bus) til og fra møder.

Tilmeld dig nu her:

PRISER:

Standardpris på 14.000 kr. per person. Prisen vil variere lidt alt efter om man er i enkelt eller dobbeltværelse, men da vi ikke endnu helt kan være sikker på antal så vil der blive reguleret for det efterfølgende. (Der er meget optaget på hoteller i Paris i den pågælende periode pga. valget, derfor kan vi ikke garantere at alle ønsker bliver opfyldt ift.)

Der gælder først-til-mølle-princippet. Deadline for tilmelding er søndag d. 20. marts kl. 12.

OBS:

  • Vi kan ikke love, at der er enkeltværelser til alle. Det bliver først til mølle, ellers bliver man tildelt et dobbeltværelse med to enkeltsenge.
  • Rejsepartnere skal også registreres ved tilmeldingsformularen nedenfor – genfrisk siden, så tilmeldingsformularen dukker op igen.


    
     
   
This Form has no fields.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at række ud til meriem@udenrigs.dk eller på 33148886.

 

 

 

Categories: Studierejser