Stabilisering – fra intention til indsats
I december sidste år publicerede Center for Militære Studier rapporten ”Stabilisering – fra intention til indsats” om prioriteringen af Forsvarets bidrag til internationale stabiliseringsindsatser.
Den danske stabiliseringsindsats står overfor tre prioriteringsdilemmaer netop nu. Først, hvordan prioriteres de mange og lejlighedsvist modsatrettede politiske målsætninger med stabilisering? Dernæst, hvordan prioriteres opgaverne i Forsvarets opgaveportefølje så der ikke opstår tvivl om mål og midler fra strukturens øverste niveauer til de udførende led? Og afslutningsvist, hvordan prioriteres opgavevaretagelsen på tværs af Forsvarets værn og kommandoer?
Sådan lyder konklusionen i en rapport fra CMS, der efterspørger større konsensus omkring stabiliseringsbegrebets egentlige betydning. Rapporten belyser udfordringerne ved begrebets flertydighed og dertilhørende bredt formulerede stabiliseringsambitioner og opgavebeskrivelser. På den baggrund kortlægger rapportens forfattere bl.a., at parallelkommunikation kan føre til uønskede konsekvenser i udførelsen af de konkrete indsatser.
Også tilstødende begreber som ”kapacitetsopbygning” og ”forebyggelse” er omgærdede af uklarhed og oversættes altovervejende til deres militære betydning, hvilket begrænser hvad stabiliseringsindsatsen kan opnå af politiske målsætninger. Rapporten tilbyder derfor tre sæt anbefalinger, der henholdsvis relaterer sig til det politiske, ministerielle og udførende niveau:
- Politisk: Der bør derfor udarbejdes et policy-dokument, der giver retning og hvori hensigten med stabilisering indkredses og de politiske prioriteringer dertil tydeliggøres for aktørerne i Forsvaret. Desuden skal varetagelsen af stabiliseringsopgaven være fast punkt på dagsordenen til forligskredsmøder for at øge den politiske bevågenhed.
- Ministerielt: Valg og fravalg i den samlede stabiliseringsprofil skal tydeliggøres. Hvem, hvor, hvornår og hvorfor der tilgodeses skal konkretiseres i afrapporteringer. Det kunne være i Samtænkningsstyregruppens årsrapporter. Desuden skal stabiliseringsindsatsen produktudvikles og lade sig inspirere af ”best practice” fra fx NATO’s Defence Institution Building-koncept.
- Udførende: Overensstemmelsen mellem direktivet for Værnsfælles Forsvarskommandos opgaveløsning og de enkelte værnsstabe og kommandoers handlingsprogrammer skal styrkes. Fx bør Operationsstaben afholde jævnlige møder i koordinationsgruppen. Dertil bør J9-sektionen i Operationsstaben hæves fra sektionsniveau til afdelingsniveau for at give stabiliseringsområdet større gennemslagskraft.
Læs selv rapporten fra CMS her:
