Retsvæsenet i USA trues. Det kan ramme verden
Af Hugo Gaarden
Præsident Donald Trump rydder langsomt, men systematisk uafhængige toppersoner i det amerikanske retsvæsen af vejen for at få fjernet undersøgeren Robert Mueller. Det truer demokratiet i USA, men det truer også det vestlige, lovbaserede internationale system.
Den største fare ved Donald Trumps brug af twitters, manipulationer og løgne er, at de skaber et røgslør, der skjuler, hvad han virkelig går efter. Det blev i særdeleshed illustreret i dagene før Trumps første tale til nationen. Trump bryder ikke bare internationale aftaler efter forgodtbefindende. Han forsøger at spænde ben for det amerikanske retsvæsen.
Det får internationale konsekvenser, for siden Den anden Verdenskrig har den amerikanske præsident stået som leder af den vestlige verden, og har været garant for det internationale system med organisationer og traktater, der bygger på anerkendte juridiske regler og vedtagne økonomiske og militære normer. Det gælder ikke mere – med Trump.
Trump bryder med selve ideen i et retsbaseret samfund. Det ses især i USA. Han krævede loyalitet af den tidligere FBI-chef, James Comey, og det er en uhørt indblanding i en uafhængig instans. Han ville have Comey til at standse undersøgelserne af de russiske forbindelser mellem Trump-valgkampagnen og Rusland. Han bad også CIA-chefen om at få Comey til at standse undersøgelserne. Til sidst fyrede han Comey.
For over et halvt år siden forsøgte han at fyre den særlige undersøger, Robert Mueller, der er tidligere FBI-chef, og han kritiserede sin justitsminister, Jeff Session, for ikke at standse Ruslands-kulegravningerne. Han har i måneder ført en kampagne mod vicedirektør i FBI, Andrew McCabe, der stod for Ruslands-undersøgelserne, og i denne uge trak McCabe sig. Vicedirektøren i Justitsministeriet, Rod Rosenstein, der i sin tid udnævnte Mueller til undersøger-opgaven, står ifølge amerikanske medier for tur. Han skal væk, så Trump kan få en loyal person, der kan fyre Mueller – uden at Trump formelt gør det. Et hemmeligt memorandum fra republikanerne hævdes at være meget kritisk over for FBI og Rosenstein. Republikanerne vil altså hjælpe med at få Rosenstein fjernet – og siden hen Mueller. Memorandummet vil flytte opmærksomheden fra den russiske indblanding til en kritik af FBI og Mueller og gøre dét til en skandale.
Ifølge en juridisk professor ved New York universitet, Ryan Goodmann, er det ikke Trumps løgne, der er det værste, men Trumps bevidst forsøg på at spænde ben for loven og retsvæsenet. I en artikel i New York Times skriver han, at der er sket en systematisk vildledning af myndighederne fra Trumps inderkreds for at hindre igangværende undersøgelser. Det er konspiration og det er det mest kritisable, for det er undergravende for retsvæsenet.
Trump har sagt, at han vil lade sig interviewe af Mueller og udtale sig under ed. Men det udsagn er ikke ensbetydende med, at Trump overhovedet kommer i den situation. Hvis den aktuelle øvelse i Det hvide Hus går ud på at rydde alle uafhængige topjurister af vejen og få Trump-villige folk sat ind i FBI og justitsministeriet, så justitsministeriet kan fyre Mueller og standse Muellers og FBI’s kulegravninger – ja, så skal Trump i sagens natur ikke udtale sig.
Men vil det gå så let? Mueller har vist en fabelagtig evne til at kulegrave de værste økonomiske forbrydelser, og han menes at grave meget dybt i Trump-imperiets økonomi og eventuelle afhængighed af russiske långivere. Det er måske hér, at Trump er mest sårbar. Når Trump ifølge mange jurister nu fører krig mod retsvæsenet, er årsagen, at han ganske enkelt trues af systemet – og af hans egen sårbarhed og mulige lovbrud. Han vil bruge præsidentembedet for at redde sig selv og sit firma. Det er slående, at Trump på det seneste – ikke mindst i sin tale til nationen – er blevet særdeles mild over for Rusland og ikke ønsker fortsatte sanktioner. Han ønsker ikke, der skal graves mere i den russiske indblanding og forbindelse, selv om CIA tror, at Ruslands indblanding vil fortsætte.
Får han fjernet Rosenstein og Mueller, uden at han selv er formelt og direkte indblandet, har han vundet krigen mod det amerikanske retsvæsen – foreløbigt – og Vladimir Putin kan gnide sig i hænderne. Så har han taget et skridt henimod et autoritært styre, hvor magten ikke begrænses af hverken retsvæsenet eller de folkevalgte.
Bliver det resultatet – at USA i stigende grad trækker sig ud af de normer, den vestlige verden baseres på – ser det sort ud for den vestlige verden og dets retssystem. At Europa og store dele af USA er dybt bekymret, blev set på det verdensøkonomiske forum i Davos for få dage siden. Den tyske kansler, Angela Merkel, sagde: ”Siden Romerriget og bygningen af Den kinesiske Mur har historien vist, at afsondring ikke giver sikkerhed. Har vi virkelig intet lært siden det 20. århundredes urkatastrofe, nemlig Den første Verdenskrig?”
Hvad bliver konsekvensen af Trump-regimet? Kina er allerede ved at lave et alternativ til FN-systemets finansielle organisationer, og Europa laver egne handelsaftaler med f.eks. Japan og Sydamerika. Men fører det til det vestlige, liberale systems sammenbrud eller etablering af et helt nyt globalt system? Får vi konkurrerende systemer? Det bliver de næste års store spørgsmål. Risikoen for den vestlige verden er, at Trump’s selvdestruktion gør det umuligt at bevare det vestlige system som kernen i den globale orden. Vi kan få en global konkurrence, vi ikke er forberedt på.