Putins folk

Published on

 

Ukraine er i krig, efter at det russiske styre med Vladimir Putin i spidsen i forrige uge besluttede sig for at invadere landet. I dette webinar zoomer vi ind på beslutningstagerne i Kreml.

 

Deltagere:

Jens Worning er udenrigskommentator på Kristeligt Dagblad og har været dansk generalkonsul i Sankt Petersborg. Charlotte Flindt Pedersen er direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab.

Moderator: Ida Sparre-Ulrich.

 

_____________________________

Putin har i lang tid været den absolutte leder af Rusland, og man skal ikke have hørt mange af hans taler for at forstå, at krigen i Ukraine er hans påfund.

Ingen kan dog herske alene, og bag Putin står en række personer, med hver deres verdenssyn, og idé om, hvor Rusland skal bevæge sig hen. Og disse mennesker kan få betydning i den nuværende krig i Ukraine.

Det kan nemlig vise sig vigtigt, hvem der rådgiver Ruslands præsident, der dels driver en krig mod den ukrainske befolkning, som koster civile menneskeliv, og som i sidste uge truede med de største konsekvenser, vi i Vesten nogensinde havde set, hvis vi gik ind i konflikten.

 

I dette webinar zoomer vi ind på Kreml. Hvem er personerne bag Putin, og hvad er deres holdning til krigen i Ukraine? Ikke mindst spørger vi: Er der nogen i den politiske elite, der kunne have interesse i at bremse krigen i Ukraine, og hvem i Putins inderkreds er interesserede i at fortsætte invasionen? Alt i alt: Er der nogen i Kreml, der kan stoppe Putins krig?

Categories: Nyheder