Politikerne tilsidesatte sikkerhedsråd

Sikkerhedssystemerne i USA og Europa blev ignoreret af de politiske ledere under corona-krisen, og fejltagelsen har kostet titusinder af døde og lagt halvdelen af verdens økonomi øde. Vil landene begå endnu en fejltagelse ved genstarten af økonomien?

Af Hugo Gaarden, 14.04.2020

De højtbesungne sikkerhedsråd i de moderne samfund – fra nationale sikkerhedsråd til beredskabstjenester og dele af politiet – blev fuldstændigt ignoreret af mange politiske ledere i mindst et par uger under corona-krisens start. Det viser mediers kulegravning af udviklingen i både Europa og USA, mest udtalt i USA. Det har kostet titusinder af unødvendige dødsfald og lammet halvdelen af verdensøkonomien. Politikernes tilsidesættelse af sikkerhedseksperternes råd sætter et spørgsmålstegn ved, om genstarten af økonomien bliver lige så fejlbefængt.

USA’s toprådgiver under corona-krisen, viruseksperten Anthony S. Fauci, udtalte i søndags, at flere liv kunne have været reddet, hvis USA var blevet lukket tidligere. Men ”der var megen modstand mod at lukke ned,” sagde han uden direkte at nævne præsident Donald Trump. Ikke overraskende har Trump antydet, at han vil fyre ham efter udtalelsen.

New York Times har haft ikke mindre end seks af sine mest erfarne journalister til at kulegrave beslutningsforløbet, og de konkluderer, at Trump fra den tidligste start i januar var informeret om risikoen for en verdensomspændende og særdeles farlig epidemi, men at han ignorerede advarslerne, som ikke blot kom fra sundhedsvæsenet, men også fra det nationale sikkerhedsråd og CIA.

Efter Den Kolde Krigs afslutning opstod en betydelig interesse for utraditionelle trusler, og corona-krisen viser, at sikkerhedssystemerne virkede. De opfangede signalerne mange uger før, at virussen førte til dødsfald i USA og Europa. Trump ville ikke høre på advarslerne. Men heller ikke europæiske ledere kan frasige sig forsømmelser. Det tyske politi ville lukke grænserne, før politikerne gjorde det, og premierminister Boris Johnson og hans nærmeste rådgiver, Dominic Cummings, ville bevidst lade virussen sprede sig for at skabe immunitet. De har begge smagt deres egen medicin, og Storbritannien har stadig ikke det nødvendige hospitalsudstyr. Det har Tyskland trods alt.

Ignoreringen af sikkerhedssystemerne har særlig betydning netop nu, hvor regeringerne i USA og Europa drøfter, hvornår og hvordan nedlukningen af samfundet kan ophæves. Trump presser på for at genstarte økonomien straks og truer med at sætte guvernørerne ud af spil. Selv dele af det amerikanske erhvervsliv advarer mod en for hurtig genåbning, da det kan forværre den økonomiske krise, fordi økonomien er slået så meget ud af kurs, at en hurtig genåbning er en umulighed. Et medlem af centralbanken frygter, at nedlukningen først kan ophøre fuldstændigt om halvandet år.

New York Times-reportagen viser, at USA’s nationale sikkerhedsråd modtog rapporter om risikoen i begyndelsen af januar fra efterretningstjenesterne, og den afdeling i rådet, der følger pandemier og biologisk krigsførelse forudså, at virussen kunne sprede sig til USA. I løbet af få uger advarede rådet om, at det kunne blive nødvendigt at lade amerikanerne blive hjemme og lukke byer af Chicagos størrelse.

I begyndelsen af januar talte den næstkommanderende i det nationale sikkerhedsråd, Matthew Pottinger, med en virusekspert i Hongkong, der sagde, at virussen udviklede sig hurtigere, end den kinesiske regering ville indrømme, og at den snart ville ramme andre dele af verden. ”I må gøre jer klar,” sagde eksperten.

En virusekspert i det amerikanske udenrigsministerium sendte i begyndelsen af januar en rapport til efterretningstjenesterne om, at virussen formentlig ville spredes til hele verden. Fra midten af januar holdt Pottinger daglige møder om virussen, og chefen for sikkerhedsrådet, Robert O´Brien, blev løbende informeret.

Men eksperterne løb hurtigt ind i modstand fra bl.a. Trumps økonomiske rådgivere, der var optaget af præsidentens bestræbelser på at blive genvalgt. De ville ikke skabe frygt, der kunne føre til kursfald eller genere Kina under handelsforhandlingerne. Trump gik med til at lukke for flytrafikken fra Kina den 31. januar, men det gjaldt kun for kinesere, ikke for hjemvendende amerikanere. 40.000 kom i den følgende tid tilbage fra Kina.

Sundhedsministeren, Alex M. Azar, advarede direkte Trump om virussens alvor den 18. januar, men Trump ignorerede det og betragtede virussen som en influenza. ”Vi har den totalt under kontrol,” sagde han. Azar talte igen med Trump den 30. januar og sagde, at verden stod over for en pandemi. Det første amerikanske dødsfald skete i slutningen af januar.

Trods anbefalinger om at lave et beredskab og sikre produktion af masker og andet lægeligt udstyr, såsom respiratorer, skete der intet. I midten af februar kom de øverste sundhedsrådgivere med konkrete forslag til nedlukning, social distance og hjemmearbejde, men der gik tre uger før Trump den 16. marts var parat til at følge forslagene. Nedlukningen af storbyerne blev foretaget af de regionale myndigheder, mens Trump ikke ville anbefale det. Præsidenten havde beføjelse til at beordre militæret til at sikre produktionen i masker og andet udstyr. Men det skete ikke. Nu truer han med at tvinge guvernørerne til at genstarte erhvervslivet, hvad han ikke kan ifølge forfatningen. For Trump handler corona-krisen om politik, dvs. om ham selv. Truer et autoritært regime?

Intet skete i tre uger – i virkeligheden seks uger fra de første konkrete advarsler. Solide informationer blev ignoreret. Hvor mange informationer i Europa blev ignoreret? Det er ikke blevet afdækket så detaljeret som i USA, hvor kritikken nu hagler ned over præsidenten. Over 100.000 er døde i USA og Europa. I Østasien er det under 1000. Dér greb landene resolut ind. Den manglende forberedelse i Europa og USA trods rettidige advarsler får betydning for genstarten af samfundene. Er det tiltro til, at de nuværende regeringer gør det rigtige denne gang? Tager de højde for alle kendsgerninger? Bliver alle data lagt frem? Vil andre aktører blande sig? Sikkerhedsfolk? Erhvervsfolk? Pressen?

New York Times har i en leder skrevet, at krisen bliver langt værre, særligt i de fattige lande. For at hindre det må hjernetruster i den udviklede verden komme på banen for at undgå en global katastrofe. Man kan med rette tilføje, at behovet er det samme hos os selv.