NATOs kommandostruktur skal tilbage til fremtiden

I marts udgav DIIS policy briefet ”NATOs kommandostruktur skal tilbage til fremtiden”, der ser på hvorfor forsvarsalliancen i dag ikke er logistisk forberedt til at imødegå en konfrontation med Rusland.

NATO lider af ’atrofi’ – en diagnose lånt fra medicinens verden til at beskrive hvordan muskler, der ikke anvendes jævnligt svinder ind og efterfølges af en langsommelig proces til at genopbygge dem. Sådan lyder konklusionen i et fortroligt, men lækket NATO-dokument, som DIIS’ seneste policy brief understøtter. Alliancens logistiske underskud skal opvejes af kommende reformer af kommandostrukturen således, at man igen fokuserer på afskrækkelse og kollektivt forsvar i nærområdet frem for de seneste to-tre årtiers orientering mod ledelse af internationale operationer.

På nuværende tidspunkt ville NATO ikke kunne mobilisere en effektiv styrkeopbygning i de baltiske lande og på den sydøstlige flanke i Sortehavsregionen, da der mangler logistisk funktionalitet i form af transportkapaciteter som jernbanemateriel og militærbroer. NATOs strategiske deployeringskapacitet har derfor brug for at sænke reaktionstiden for især opfølgestyrkerne, hvilket skal ske gennem to nye hovedkvarterer i kommandostrukturen:

1. NATOs maritime Atlantkommando genoprettes
2. En strategisk logistik- og transportkommando oprettes med ansvar for baglandsoperationer

Med EU’s PESCO-initiativ skal standardiserede regler for mobilisering af militærpersonel- og materiel over europæiske grænser øge reaktionshastigheden – et projekt, der kaldes en militær Schengen-zone. NATO bør i den forbindelse tilskynde EU’s Rail Baltica-projekt, hvor en jernbanelinje oprettes fra Berlin over Polen, gennem de baltiske lande og op til Finland, der kan bidrage til revitaliseringen af NATOs deployeringsevne.   

Sammenlagt vil initiativerne medføre 1300 nye stillinger, hvoraf ca. 20 forventes at være danske. Det stemmer ikke desto mindre dårligt overens med det seneste Forsvarsforlig, hvor man omvendt vil reducere antallet af udstationeringer. Dertil kommer, at Danmark pga. forsvarsforbeholdet står uden for indflydelse i PESCO-initiativet til at lette bureaukratiet omkring troppetransport.

På topmødet i Warszawa i 2016 var der enighed om, at nye initiativer er nødvendige for at opretholde NATOs afskrækkelses- og forsvarsprofil i de kommende år. Til sommer er der igen NATO-topmøde, hvor tiltagene skal endeligt godkendes. Her vil det blive testet om NATO endnu engang kan forny sig selv.

Læs selv DIIS’ policy brief her.