Når Bosnien vælger tre præsidenter

Af Stine S. Iskov, Hovedkoordinator på Silbas valgobservation til Bosnien og DUS U35-medlem.

Søndag den 7. oktober gik bosnierne til valg, og Silba var på pletten. Foreningen Silba udsender valgobservationsmissioner til en række lande – blandt andet på Balkan – og Bosnien-Hercegovinas valg var ingen undtagelse. Bosnierne skulle vælge intet mindre end tre nye præsidenter, tre parlamenter, tre regionale præsidenter og vicepræsidenter samt repræsentanter til ti kantoner. Valget var i overvejende grad frit og fair og har betydet en fortsættelse af etnisk-nationalistiske partier ved magten – med enkelte undtagelser. Silba havde sendt 18 observatører til hovedstaden Sarajevo den 2.- 8. oktober for at observere valget. Igennem møder og briefinger med den bosniske valgkommission, OSCE, EU-delegationen og journalister fik observatørerne indblik i den bredere historiske og politiske kontekst.

Et af de mest komplicerede politiske systemer

Til valget afgav bosnierne hver fire stemmer, to til det nationale niveau og to til det regionale. Bosnien-Hercegovina er opdelt i to regioner eller enheder, Republika Srpska og Føderationen. Årsagen til de fire stemmesedler og opdelingen af landet i to skal findes ved afslutningen på borgerkrigen i 1995, der brød ud efter Jugoslaviens opløsning. Fredsaftalen, Dayton-aftalen, gav landet et nyt politisk system, som skulle sikre, at de tre store etniske befolkningsgrupper kunne leve fredeligt sammen efter borgerkrigen 1992-1995. Kernen i det politiske system er, at de tre etniske grupper garanteres repræsentation og deltagelse på alle politiske niveauer. Præsidentembedet består således af tre præsidenter, en bosnisk serbisk, en bosnisk kroatisk og en bosniakisk, hvor den sidstnævnte betegner den muslimske befolkningsgruppe i Bosnien.

Princippet om de tre etniske gruppers deltagelse gentager sig i politiske institutioner længere nede i administrationen. Repræsentation af grupperne på det politiske plan er dog ikke proportional ift. størrelserne på befolkningsgrupperne, hvilket giver politiske spændinger. Resultaterne fra den første folketælling siden borgerkrigen blev præsenteret i 2016 og fastslog, at bosniakkerne udgør flertallet med 50,1%, mens serbere udgør 30,8 % og kroater kun 15,4 %. Landet er samtidig geografisk opdelt langs etniske linjer. I Republika Srpska bor ikke overraskende størstedelen af de bosniske serbere, men bosniakker og bosniske kroater primært er bosat i Føderationen.

Valgdag og -nat

På valgdagen observerede Silba tre forskellige elementer: åbningsprocedurene, selve valghandlingen og lukke- og optællingsprocedurene. Silbas i alt seks grupper besøgte 68 valgsteder, alle i hovedstaden Sarajevo, og dermed dækkede vi 11,1 % af valgstederne i distriktet. Vi mærkede særligt konsekvenserne af det komplicerede valgsystem, da stemmesedlerne skulle tælles op. Optællingen var den del af valgdagen, hvor der optrådte flest fejl og uregelmæssigheder. Observatørerne vurderede, at fejlene og den begrænsede forståelse for procedurerne skyldtes utilstrækkelig træning af de valgtilforordnede. Det komplicerede optællingssystem og den utilstrækkelige oplæring betød, at optællingen trak ud. På to af valgstederne, hvor vi havde observatører, var optælling stadig i gang på 10. time, klokken fem om morgen. Bosnien kandiderer dermed til at være en af Silbas længste observationer.

Mens vi observerede procedurefejl i Sarajevos valgdistrikt, så vi ingen direkte forsøg på valgfusk. Andre observatørorganisationer med bredere og større observationer – nationale og i mindre grad internationale – har rapporteret om en række tilfælde af forsøg på valgsvindel. Eksempelvis er der blevet set køb af stemmer med metoden ‘Bulgarian Train’, hvor vælgere på forhånd får udleveret en udfyldt stemmeseddel, og så tager den tomme stemmeseddel med ud som bevis. Derudover er der rapporteret flere tilfælde af personer, der stemmer i andres navne. Særligt er der problemer med, at der figurerer mange afdøde vælgere på vælgerlisten, hvilket også har været udnyttet ved tidligere valg.

Flere af Silbas observatører noterede, at de valgtilforordnede bemærkede og var bevidste om vores tilstedeværelse. Vi havde som andre internationale observatører pink akkrediteringsskilte på. Med den opmærksomhed for øje kan vores tilstedeværelse ikke afvises at have haft en præventiv effekt, da der på andre valgsteder har været rapporteret om forsøg på valgsvindel – bl.a. uden for hovedstaden, hvor der er færre internationale observatører.

Tre ‘nye’ præsidenter

Valget betød udskiftning af alle tre præsidenter. Šefik Džaferović blev valgt som ny bosniakisk præsident. Han er som den afgående, Bakir Izetbegović, fra det nationalistiske bosniakiske parti, SDA. Džaferović beskrives som en tæt ven af Bakir Izetbegović, og der spås dermed ikke stor forandring fra den nye bosniakiske præsident. Også den kroatiske præsident blev skiftet ud. I stedet for genvalg til den nationalistiske Dragan Čović, blev den multi-etnisk orienterede Željko Komšić valgt. Komšić var præsident i to perioder i 00’erne. Flere nationalistiske bosniske kroatiske bevægelser protesterede efterfølgende mod resultat, idet de så ham som mere bosniakisk end kroatisk orienteret og som stemt ind af bosniakker. Valget banede også vejen for en ny men politisk erfaren serbisk præsident, Milorad Dodik. Dodik har siden 2010 været præsident i Republika Srpska og beskrives som en nationalistisk hardliner, som flere gange har talt om at løsrive Republika Srpska fra Bosnien.

Tito i taxaen

53,3 % af de stemmeberettigede bosnier deltog i valget. I dansk sammenhæng er det en lav valgdeltagelse, og interessen for politik og agtelsen af politikere virker også begrænset hos mange. Flere bosniere, vi tilfældigt mødte, vidste ikke hvilken dag, der var valg, og havde ingen planer om at stemme. Dagen før valget skulle jeg hente den sidste akkreditering hos valgkommissionen, og på instrumentbrættet i taxaen var der et lamineret billede af Tito, Jugoslaviens afdøde leder. Nok var taxachaufføren gammel nok til at have levet i flere årtier under Jugoslavien, men ‘Jugolavien-nostalgien’ finder man også blandt de unge, og dette øger ikke interessen for det unge demokrati.

Hvad der alligevel kan være med til at forklare den relativt pæne valgdeltagelse blev på flere af vores briefings betegnet ‘balance of fear’. Nemlig at politikerne spiller på frygten for de andre etniske grupper. I valgkampen har kandidater eksempelvis krydret retorikken med referencer til krigen. Det sikreste kan derfor forekomme at tage del i valget og sikre indvælgelsen af kandidater, der beskytter deres etniske gruppes interesser. Der kan også ligge mere pragmatiske grunde bag stemmeafgivelsen. Størstedelen af landets arbejdspladser er offentlige, og partierne styrer i vidt omfang adgangen dertil. I et land med stor arbejdsløshed sikrer bosnierne altså deres jobmuligheder bedst ved at støtte og stemme på de store etniske partier.

På vej mod vest eller øst?

I 2014 var jeg afsted som valgobservatør i Bosnien for Silba. Dengang var indtrykket, at bosnierne såvel som internationale organisationer var optimistiske for de dengang kommende resultater fra folketællingen. Man forventede, at en væsentlig del af befolkningen ikke ville identificere sig med de tre klassiske etniske grupper. Resultaterne viste i 2016, at 97 % af befolkningen (stadig) identificerer sig med de etniske grupper, som krigen var organiseret omkring. Forhåbningen omkring nye samfundsmæssige og politiske orienteringspunkter var derfor ikke at spore ved valget i 2018.

Den bosniske konstitution er flere gange blevet dømt diskriminerende af den europæiske menneskerettighedsdomstol. En af de første sager er den såkaldte Sejdic-Finci-sag. Sidjić og Finci, en bosnisk roma og en bosnisk jøde, lagde sag an mod staten Bosnien for diskrimination, da de ikke kan stille op som præsidentkandidater, fordi de ikke tilhører en af de tre store etniske grupper. Forfatning blev dømt diskriminerende og imødegåelse af domstolens kritik blev et afgørende krav for Bosniens optagelsesproces til EU. Tilbage i 2014 ved det sidste valg var der forhåbninger til processer, der skulle føre til efterlevelse af dommen og dermed bringe EU-medlemskabet tættere. Men da Bosnien i 2018 stadig ikke har formået at gennemføre forfatningsreformerne, er Bosnien faldet bagud på det fast-track optagelsesspor, som de oprindeligt kørte parallelt med Serbien og Montenegro.

Under vores briefing på EU-delegationen blev det pointeret, at det kan have afgørende konsekvenser for Bosniens fremtid, hvis forhandlingerne strander helt. Rusland, Tyrkiet og i mindre grad Saudi Arabien flirter allerede med Bosnien, og de siges at være klar til at etablere endnu tættere forbindelser og en stærkere indflydelse, hvis Bosniens EU-medlemskab ryger helt uden for rækkevidde.

Klummen er primært baseret på Silbas erfaringer fra møder og briefinger i Sarajevo og observationer på valgdagen. Der indgår også elementer fra bl.a. OSCE’s valgrapport og den bosniske koalition Pod Lupoms resultater.

Silbas rapport fra valgobservationen i Bosnien kan læses her: https://www.silbadk.com/final-report-bosnia?fbclid=IwAR3TwSxEo0NN3QMjykg7cpKiN7Wql1d3DACG6dZgxJ8O1m2G0UHJXbQF0W0