Kina bliver stærkere af Trumps handelskrig

Af Hugo Gaarden

Mens præsident Donald Trump optrapper handelskrigen mod Kina, fortsætter Kina ufortrødent sin økonomiske og teknologiske ekspansion. Om ca. 20 år er Kina stærkere end USA og vil få en lige så stærk global position, som USA har haft i efterkrigstiden.

Da Trump lagde ud med de første afgifter, svarede Kina igen med afgifter på produkter fra Trumps kernevælgere, nemlig konservative landmænd i Midtvesten, som har levet højt på eksport til Kina. Det fik Trump til at beskylde kineserne for at blande sig i Midtvejsvalget. De ved, hvordan det politiske spil foregår. Men de vinder også anseelse ved at forsvare internationale handelsaftaler.

De rådgivere, der fører krigen på Trumps vegne, har et konkret mål: De vil spænde ben for Kinas strategi om at opnå en førerposition i 2025 i højteknologien. Det er krig med økonomiske metoder. Vil Kina så opgive sine ambitioner? Nej, tværtimod. Allerede nu forebygger Kina en negativ effekt af handelskrigen ved at pumpe over 1000 milliarder kr. ud i banksystemet for at stimulere især små og mindre virksomheder og forbruget. Samtidig optrappes investeringer i infrastrukturen, trods en høj gældsætning.

Kina i overhalingsbanen

Et par nøgletal viser hvor stærk en modstander Trump har i Kina: Kina vil dominere den globale produktion af el-biler og vil have en stærk position inden for el-fremstilling og el-distribution, da det bliver kernen i al form for transport og energiproduktion. Det bliver lige så vigtigt som internettet. Sidste år etablerede Kina 50 gigawatt solenergi – det svarer til den samlede kapacitet, som Tyskland og Frankrig har opbygget gennem en årrække. Hver femte uge sender Kina lige så mange el-busser i bytrafikken som London har i alt af svinende dieselbusser. USA og Europa kan slet ikke klare det tempo. Det er i Kina, fremtiden formes.  

Via brug af robotter og via opkøb af udenlandske virksomheder, har Kina fået en dominerende position i det såkaldte mellemlag af produkter, dvs. alle typer forbrugs- og fabriksmaskiner, og det bider i Europa og USA. Kina står i dag for 18 pct. af verdens eksport og 50 pct. af eksporten til landene uden for OECD-landene. 43 pct. af al eksport kommer fra udenlandsk-ejede virksomheder, især amerikanske, der kun kan klare sig ved at flytte produktionen ud. Samtidig forsøger Kina at lave mest muligt af værdikæden hos sig selv. I de seneste ti år er gennemsnitslønningerne i Kina blevet tre-doblet, mens de er stagneret i USA og Europa. Man skal ikke være videnskabsmand for at se, hvor fremtidens magt ligger.

Næste skridt bliver den avancerede produktion inden for højteknologi, herunder Kunstig Intelligens, AI. Præsident Xi Jingping har erklæret, at Kina skal være en AI-supermagt i 2030. ”Vi skal være uafhængige,” siger han, ligesom Kina vil være uafhængig i f.eks. chip-produktionen, flyproduktion, robotter og i digitaliseringen. Med en satsning på 5G mobilteknologien vil Kina overhale Samsung og Apple. Online-handel og mobile betalinger er større og mere effektivt end i USA. De mobile betalinger har et omfang på 100.000 milliarder kr.!

Ifølge Den internationale Valutafond, IMF, har Kina allerede overhalet USA i økonomisk styrke i købekraft, PPP, og i BNP-tal er Kinas styrke på 62 pct. af USA’s. Men i 2040 vil Kina være mindst 30 pct. stærkere end USA og gennemsnitskineseren vil være halvt så rig som gennemsnitsamerikaneren.

Vil stormagtskonkurrencen føre til krig?

Vil USA acceptere det? Flere forskere tror det ikke. Det vil ende med krig, som det næsten altid er sket i historien, når nye stormagter dukker op. Det amerikanske forsvarsministerium advarer om, at Kina er ved at dominere verdens forsyningskæde af nødvendige råstoffer til våben- og teknologiproduktionen. Forskeren Robert Kagan mener, at der er en risiko for krig, fordi USA ikke forstår at tøjle kineserne økonomisk, politisk og militært, mens kineserne forstår sig på det geopolitiske magtspil.

Den tidligere udenrigsminister Henry Kissinger, der mere end nogen anden kender kineserne, har den stik modsatte opfattelse. Risikoen for konflikt er større end nogensinde, bl.a. på grund af højteknologien, erkender han. Men han advarer USA mod at tøjle Kina gennem en konfrontation. Det kan USA ikke, heller ikke med sine allierede. Kina er i gang med en uundgåelig udvikling, som Vesten må leve med, så det drejer sig om at udvikle et partnerskab. Det kan kun lykkes, hvis USA og Vesten udvikler en langsigtet tænkning og begynder at tænke konceptuelt som kineserne gør det i stedet for at tænke på kortsigtede gevinster.

Små indrømmelser kan afværge en storkonflikt – men handelskrigens vinder er klar

Valutafonden IMF kommer under sit halvårsmøde på Bali i disse dage med en advarsel i stil med Kissingers: Verden er ikke kommet sig ovenpå finanskrisen, og ubehagelige overraskelser truer. USA’s finanspolitik er ikke holdbar og USA bør koncentrere sig om at reducere sin gæld i stedet for at føre handelskrig og lave skattelempelser for de rige, hedder det med pænere ord fra IMF. Overalt er investeringerne for lave, og det rammer innovationen. Og så kommer der en tilføjelse: Det var kinesernes stimulans-program i 2009, som hindrede en alt for stor nedtur under finanskrisen.

Konklusionen er, at USA ikke har styrken til at hindre den kinesiske fremmarch til en snarlig førerposition. Forstår Trump det? Næppe. Men som storskrydende show-man kan han måske afværge en storkonflikt, hvis kineserne giver små indrømmelser, der styrker Trump i sine kernevælgeres øjne. Sådan noget er kineserne eksperter i. Og Trump har allerede vist, at han kan vende på en tallerken over for ”raketmanden” fra Nordkorea og over for nabolandene om en revideret handelsaftale. Men det ændrer ikke ved, at Kina bliver den reelle vinder af handelskrigen.