Hybride angreb mod Danmark kræver nyt beredskab

Af Jonas Henau Teglbjærg, d. 5. november 2019.

ANALYSE: Danmark skal ruste sig til at håndtere en ny type hybride angreb. Angrebene er mangfoldige, ofte synkroniserede og retter sig mod samfundet som helhed frem for mod staten i isoleret forstand. De komplekse angreb kræver, at dansk beredskabsplanlægning i højere grad end i dag tager afsæt i en holistisk tilgang, der opprioriterer tværsektoriel koordination på både horisontalt og vertikalt niveau.

Det er efterhånden længe siden, at nogen har erklæret krig mod den danske stat. Alligevel udsættes det danske samfund i dag for en række sofistikerede og ofte usynlige angreb, som er orkestret af fremmede magter og truer med at skade samfundets sammenhængskræft. Angrebene er mangfoldige og omfatter blandt andet vildledning af befolkningen i forbindelse med påvirkningskampagner under valgkampe (desinformation), cyberangreb på kritisk infrastruktur samt udenlandske investeringer, som skaber en afhængighed, der i værste fald kan bruges til politisk afpresning. I en ny artikel fra Center for Militære Studier argumenterer André Ken Jakobsson for, at den nye type angreb bør imødegås med en holistisk beredskabsindsats, der kan styrke modstandsdygtigheden, koordinationen og sammenhængskræften i det samfund, som i stigende grad angribes udefra.

Artiklens anbefalinger til et mere holistisk beredskab bygger blandt andet på Jakobssons egen gennemgang af sikkerhedspolitiske tiltag, som andre lande har implementeret for at beskytte sig mod de nye hybride angreb. Med inspiration fra de erfaringer, man har gjort sig i andre vestlige lande, giver Jakobsson således sit eget bud på, hvad Danmark kan gøre for at beskytte sig mod de hybride trusler.

Danmark i en gråzonekonflikt med nye hybride trusler

Gråzonekonflikt som ny sikkerhedspolitisk normaltilstand: Verdens nuværende sikkerhedspolitiske tilstand kan karakteriseres som en langstrakt gråzonekonflikt mellem det liberale, demokratiske Vesten på den ene side og illiberale autoritære stater som Rusland og Kina på den anden. En gråzonekonflikt er en form for politisk krigsførelse, hvor stater efterstræber deres nationale målsætninger ved hjælp af fjendtligtsindede og egennyttige aktiviteter, der ligger under tærsklen for konventionel krig og således befinder sig et sted mellem fredelig sameksistens og væbnet kamp. Aktiviteterne, som ofte udføres i det skjulte og benægtes offentligt, udfordrer vedtagne normer og regler, men stiler samtidig mod at undgå direkte militær konfrontation. De udmøntes tit som hybride angreb, der er rettet mod samfundet som helhed snarere end mod statsapparatet i isoleret forstand. Gråzonen fungerer som et konfliktrum, hvor Rusland og Kina kan udfordre den liberale verdensorden uden at skulle konfrontere Vesten i konventionel krig. Grænserne mellem fred, gråzonekonflikt og krig er imidlertid slørede og dynamiske, hvilket indebærer, at det kan være svært at erkende eksistensen af en gråzonekonflikt.

Hvad er hybride trusler og angreb? Hybride trusler og angreb er de konkrete aktiviteter, som angribende stater bedriver med henblik på at forfølge deres strategiske målsætninger i en gråzonekonflikt. De strategiske målsætninger varierer, men har det tilfælles, at de forsøger at få en modstander til at handle i overensstemmelse med angriberens politiske vilje. Angrebene kan være svære at identificere og beskytte sig imod grundet deres omskiftelige og til dels uhåndgribelig karakter. NATO har blandt andet beskrevet hybride angreb som ”den synkroniserede brug af flere magtinstrumenter, der er skræddersyet til specifikke sårbarheder på tværs af hele spektret af samfundsfunktioner for at opnå synergieffekter.”

Informationsmæssige magtinstrumenter som desinformationskampagner kan eksempelvis bruges til at svække stater med en høj grad af politisk polarisering og svag tillid til medierne. Desinformationskampagnerne fungerer ved at vildlede et lands befolkning og derved manipulere flertallet til at træffe beslutninger, der stemmer overens med angriberens politiske vilje. I forbindelse med valgkampe op til parlamentsvalg kan angriberen eksempelvis manipulere flertallet til at vælge kandidater, der deler angriberens politiske synspunkter.

Økonomiske magtinstrumenter kan eksempelvis benyttes mod en lille skrøbelig økonomi, hvor angriberen har store investeringer, eller hvorfra angriberen aftager store mængder eksport. Begge forhold kan gøre den lille økonomi afhængig af angriberen, og afhængigheden kan angriberen udnytte til at afpresse den lille økonomi og derved få sin politiske vilje igennem. Angriberen kan ved hjælp af store investeringer i eksempelvis kritisk infrastruktur desuden udøve lovlig og mere eller mindre usynlig indflydelse på vitale samfundssektorer som energi-, sundheds-, transport-, tele-, finans-, og søfartssektoren. Herudover har angriberen også mulighed for at beskadige den kritiske infrastruktur ved hjælp af ulovlige fysiske eller digitale angreb som for eksempel cyberangreb mod offentlige eller private aktører. Et hybridt angreb udføres ofte som en synkroniseret angrebspakke, hvor de tilgængelige magtinstrumenter doseres og kombineres med henblik på at udnytte svagheder, kløfter og potentielle spaltninger i et andet lands strukturer, systemer og organisationer. Angreb fra Rusland og Kina er derfor ofte rettet mod sociale rum, der i Vesten hidtil har været forskånet fra at blive inddraget i international rivalisering og konflikt.

Danmark som hybrid frontlinjestat i gråzonekonflikten: Danmark kan anskues som værende særligt udsat i den pågående gråzonekonflikt og kan derfor betegnes som en frontlinjestat i konflikten. Mens Danmarks udsathed under den kolde krig især skyldtes geografisk placering, er det i dag Danmarks høje grad af digitalisering, der gør landet særligt udsat for hybride angreb. Danmark kan i dag derfor betegnes som en hybrid frontlinjestat. Ligesom andre vestlige lande er Danmark desuden sårbart i kraft af det åbne og demokratiske samfunds frie rammer. Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og det frie marked gør det lettere for stater som Rusland og Kina at udøve indflydelse på danske samfundsinstitutioner og strukturer.

I græsk mytologi bekæmper Herkules det mangehovedede monster Hydra. Når Herkules hugger et hoved af Hydra, vokser to nye frem, og han må konstant vogte sig for Hydras giftige ånde og blod. Herkules kan ikke bekæmpe Hydra alene, men har brug for hjælp fra venner på jorden og i gudernes rige. Et forsvar mod hybride trusler kræver mindst den samme spændvidde og den samme grad af koordination og samarbejde, som benyttes af angriberen.

Hvad kan Danmark gøre for at imødegå de hybride trusler?

Overordnede anbefalinger: For at imødegå de hybride angreb, bør dansk strategisk beredskabsplanlægning i højere grad fokusere på trusler fra fjendtlige aktørers overlagte handlinger end på trusler fra naturskabte hændelser, som tilfældet er i dag. Den strategiske beredskabsplanlægning bør tage udgangspunkt i en whole-of-government- og en whole-of-society-tilgang, der opprioriterer tværsektoriel koordination på både horisontalt og vertikalt niveau med afsæt i den høje danske organisationsgrad og den offentlige sektors tætte forbindelser til civilsamfundet. Hybride trusler og angreb retter sig mod samfundet som helhed og bør derfor imødegås af initiativer, der styrker hele samfundets koordination og sammenhængskraft. Den strategiske beredskabsplanlægning bør eksempelvis foregå på Rigsfællesskabsniveau for at øge koordination og sammenhængskraft mellem Rigsfællesskabets tre dele og derved undgå, at fjendtlige aktører udnytter svagheder i og mellem Grønland, Færøerne og Danmark. Den strategiske beredskabsplanlægning bør desuden omfatte rutinemæssige hybride sårbarhedsanalyser, der eksempelvis fusionerer beredskabsstyrelsens årlige rapport Nationalt Risikobillede med trussels- og risikovurderinger fra Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, med henblik på at skabe et nationalt sikkerhedsbillede, som omfatter truslen fra statslige aktører. Hvis koordinerende initiativer bliver implementeret, vil Danmark kunne afskrække fremtidige hybride angreb ved hjælp af nægtelse (det vil sige ved at forhindre eller vanskeliggøre brugen af disse angreb snarere end ved at straffe den angribende aktør) og derved øge sin hybride modstandsdygtighed.

Konkrete tiltag relateret til holdningsdannelse og påvirkningskampagner:

• Give offentligt ansatte adgang til en håndbog om psykologisk forsvar, der sikrer, at de har adgang til konkrete værktøjer til at opdage og håndtere hybride angreb
• Sikre gennemsigtighed i politiske kampagner – herunder gennemsigtighed i partistøtte. Indskrænkning af udenlandske aktørers muligheder for at give partistøtte

Konkrete tiltag relateret til kritisk infrastruktur:

• Hurtig udbedring af sårbare IT-systemer
• Opprioritering af cyber-samarbejde mellem staten, forskningsinstitutioner og industrien
• Investeringscreening med henblik på at forhindre udenlandske opkøb af kritisk infrastruktur. Kritisk infrastruktur bør i den forbindelse defineres bredt og blandt andet omfatte områder som viden og teknologi

Konkrete tiltag relateret til national og international koordination:

• Oprettelse af hybridt situationscenter (helst i Statsministeriet, da hele Rigsfællesskabet derved kan blive inddraget), som kan koordinere forskellige institutioners identificering og neutralisering af hybride angreb og derved fungere som konkret implementering af whole-of-government- og whole-of-society-tilgangen
• Risikostyring med henblik på hybrid sikkerhed snarere end med henblik på budgetkontrol
• Oprettelse af en dansk hybrid ambassadørstilling, der vil kunne indgå i et internationalt sikkerhedspolitisk samarbejde om imødegåelsen af hybride trusler i EU- og NATO-regi

Hele rapporten kan læses her.