Grønlandskortet: Arktis’ betydning for Danmarks indflydelse i USA

[:en]I marts 2017 offentligjorde Center for Militære Studier ved KU rapporten ”Grønlandskortet: Arktis’ betydning for Danmarks indflydelse i USA”.

På trods af, at Grønlandskortets aktuelle værdi er relativt begrænset, taler meget for, at det vil få stadig større betydning fremadrettet i takt med, at det amerikansk-russiske forhold forværres. Det skyldes primært Grønlands militærstrategiske beliggenhed, men i de senere år også erkendelsen af klimaforandringerne.

Dansk indflydelse og muligheder gennem Arktis og Grønland i forholdet til USA er imidlertid ikke kun afhængigt af stormagtspolitik mellem Washington og Moskva og disses geopolitiske prioriteter, men er i høj grad også en funktion af i hvilken grad Danmark selv formår at forvalte sit Arktisdiplomati og løse interne stridigheder med Grønland i fremtiden.

Rapporten peger således på fire anbefalinger til hvordan Danmark bør spille Grønlandskortet for at optimere sin indflydelse i USA fremover:

1. Danmark bør fokusere mere på Arktis generelt og Grønland i særdelshed ved at tilføre flere ressourcer og desuden lade sig inspirere af norske erfaringer ved mere aktivt at forsøge at påvirke dagsordenen i Kongressen og amerikanske tænketanke. Danske politikere, embedsmænd og eksperter skal bringes oftere til Washington og deltage i relevante arrangementer.
2. Danmark bør sætte sig ned og fremlægge en klarere defineret strategi for hvordan man vil spille Grønlandskortet og ikke mindst gøre sig en konsistent forestilling om hvad man konkret vil have ud af USA. Denne ”strategiske samtale” skal foregå med inddragelse af Nuuk, hvis strategiske kultur skal styrkes.
3. Med henblik på systematisk inddragelse af grønlandske myndigheder og Landstinget i Nuuk, bør Danmark oprette en koordinerende funktion i skikkelse af en minister for Arktis eller Rigsfællesskabet, hvis primære fokus skal være at inkludere Nuuk i de relevante beslutningsprocesser og sikre en større grønlandsk repræsentation i Folketingets udvalg.
4. Danmark bør indlede en åben dialog for at nedbryde det tabu, der omgiver Grønlandskortet internt i Rigsfælleskabet. Hvor den danske administration helst ikke omtaler det af frygt for at fremmedgøre eller fornærme Grønland, oplever den grønlandske administration det imidlertid som lyssky tavshed. Den gensidige mistillid forstærkes således og skader de fælles muligheder for, at forfølge interesser i USA.

Før Grønlandskortet for alvor kan udnyttes som strategisk trumf i det transatlantiske forhold i samme grad som tilfældet var under den Kolde Krig må Danmark således starte med at se indad og arbejde for et stærkt og integreret Rigsfællesskab med en afstemt forståelse for mål og midler. Derefter kan det egentlige danske Arktisdiplomati i Washington gå i gang, når processen omkring opdateringen af Arktisstrategien frem mod 2020 påbegyndes.

Læs selv her:

[:da]I marts 2017 offentligjorde Center for Militære Studier ved KU rapporten ”Grønlandskortet: Arktis’ betydning for Danmarks indflydelse i USA”.

På trods af, at Grønlandskortets aktuelle værdi er relativt begrænset, taler meget for, at det vil få stadig større betydning fremadrettet i takt med, at det amerikansk-russiske forhold forværres. Det skyldes primært Grønlands militærstrategiske beliggenhed, men i de senere år også erkendelsen af klimaforandringerne.

Dansk indflydelse og muligheder gennem Arktis og Grønland i forholdet til USA er imidlertid ikke kun afhængigt af stormagtspolitik mellem Washington og Moskva og disses geopolitiske prioriteter, men er i høj grad også en funktion af i hvilken grad Danmark selv formår at forvalte sit Arktisdiplomati og løse interne stridigheder med Grønland i fremtiden.

Rapporten peger således på fire anbefalinger til hvordan Danmark bør spille Grønlandskortet for at optimere sin indflydelse i USA fremover:

1. Danmark bør fokusere mere på Arktis generelt og Grønland i særdelshed ved at tilføre flere ressourcer og desuden lade sig inspirere af norske erfaringer ved mere aktivt at forsøge at påvirke dagsordenen i Kongressen og amerikanske tænketanke. Danske politikere, embedsmænd og eksperter skal bringes oftere til Washington og deltage i relevante arrangementer.
2. Danmark bør sætte sig ned og fremlægge en klarere defineret strategi for hvordan man vil spille Grønlandskortet og ikke mindst gøre sig en konsistent forestilling om hvad man konkret vil have ud af USA. Denne ”strategiske samtale” skal foregå med inddragelse af Nuuk, hvis strategiske kultur skal styrkes.
3. Med henblik på systematisk inddragelse af grønlandske myndigheder og Landstinget i Nuuk, bør Danmark oprette en koordinerende funktion i skikkelse af en minister for Arktis eller Rigsfællesskabet, hvis primære fokus skal være at inkludere Nuuk i de relevante beslutningsprocesser og sikre en større grønlandsk repræsentation i Folketingets udvalg.
4. Danmark bør indlede en åben dialog for at nedbryde det tabu, der omgiver Grønlandskortet internt i Rigsfælleskabet. Hvor den danske administration helst ikke omtaler det af frygt for at fremmedgøre eller fornærme Grønland, oplever den grønlandske administration det imidlertid som lyssky tavshed. Den gensidige mistillid forstærkes således og skader de fælles muligheder for, at forfølge interesser i USA.

Før Grønlandskortet for alvor kan udnyttes som strategisk trumf i det transatlantiske forhold i samme grad som tilfældet var under den Kolde Krig må Danmark således starte med at se indad og arbejde for et stærkt og integreret Rigsfællesskab med en afstemt forståelse for mål og midler. Derefter kan det egentlige danske Arktisdiplomati i Washington gå i gang, når processen omkring opdateringen af Arktisstrategien frem mod 2020 påbegyndes.

Læs selv her:

[:]