Forandringer i dansk udenrigspolitik
Hvert år udkommer DIIS’ årbog for dansk udenrigspolitik, og i juni udkom ‘Danish Foreign Policy Yearbook 2017’.
Målet med årbogen fra Dansk Institut for Internationale Studier er at beskrive de mest presserende områder for dansk udenrigspolitik på indeværende tidspunkt.
Den tæller bidragsydere fra det akademiske, såvel som det praktiske udenrigspolitiske liv. Årbogen er redigeret af DIIS’ nye direktør, Kristian Fischer samt seniorforsker Hans Mouritzen. De gør således status på Danmarks position internationalt anno 2017. Årbogen 2017 tegner et billede af et lille land i en udenrigspolitisk identitetskrise vedrørende dets rolle i en stor verden.
Som indledning gør udenrigsminister Anders Samuelsen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i fællesskab status på verdenssituationen i en tid med et foranderligt sikkerhedsmiljø.
Derefter åbnes op for fire mere emnespecifikke akademiske analyser:
- Per Stig Møllers bidrager med kapitlet ”Europe through a Crystal Ball”, hvori han forudsiger at den gradvise forskydning af det politiske og økonomiske tyngdepunkt væk fra Europa vil fortsætte. Den demografiske udvikling og kontinenters geografiske placering i forhold til fremtidens handelsruter definerer civilisationers opståen og forfald. Da Europa står dårligt både i forhold til demografisk udvikling og handel, vil Europas geostrategiske betydning efterhånden reduceres betydeligt.
- Forsker og institutleder ved statskundskab på Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen identificerer i lyset af valget af Donald Trump og Brexit en radikal forandring i Danmarks selvopfattede udenrigspolitiske handlerum væk fra aktivismen, hvilket resulterer i tre udenrigspolitiske lejre: nationalisterne, de nationalliberale og kosmopolitterne. Hvor det nationalliberale perspektiv i øjeblikket dominerer dansk udenrigspolitik, garanterer den ikke løsninger på aktuelle udfordringer og kan derfor være svært at opretholde på længere sigt.
- Anders Henriksen og Jon Rahbek-Clemmensen behandler arktisk diplomati og spørgsmålet om det såkaldte ’Grønlandskort’, som Danmark sidder med på hånden. Selvom Grønlands aktuelle strategiske vigtighed for USA er begrænset, kan et yderligere forværret amerikansk-russisk forhold øge landets geopolitiske værdi fremover og dermed styrke dansk indflydelse i Washington. Et for snævert fokus på at deltage i amerikanske ærinder i Mellemøsten og mistilliden mellem Danmark og Grønland internt i Rigsfællesskabet, udgør dog barriere for den potentielle effekt, der måtte være i at spille kortet.
- Afslutningsvis argumenterer juraprofessor ved Aarhus Universitet Thomas Gammeltoft-Hansen for, at Danmark under flygtningekrisen har anvendt ’negativ nation branding’, hvis primære sigte har været at gøre de danske asylforhold så utiltalende, at det afskrækker flygtninge fra at komme til Danmark. Han advarer dog om den utilsigtede konsekvens, at Danmark kan miste renommé som liberalt foregangsland, og at afskrækkelseseffekten kan blive udhulet, hvis andre EU-lande indfører lignende stramninger.
Bogen kan læses i pdf-format her:
