Farvel til Per

Af Charlotte Flindt Pedersen, 11.12.2020

Det er med stor sorg, at jeg må meddele, at seniorrådgiver i Det Udenrigspolitiske Selskab Per Carlsen er gået bort. Han har igennem de sidste tre år udfyldt en enestående opgave for Selskabet i forhold til at styrke vores viden og kompetencer på området for forsvar og sikkerhed, ikke mindst i relation til Rusland og forsvarssamarbejde om Østersøen. Vi har i Det Udenrigspolitiske Selskabs møder haft fornøjelsen af spændende oplæg med interessante eksperter og personligheder fra Washington til Moskva, fra Vilnius, Riga, Tallinn og Helsinki og dermed nydt godt af Pers enestående netværk af venner og fagfæller. Yderligere var han primus motor i afholdelsen af lukkede møder om sikkerhedspolitiske spørgsmål og en månedlig podcast med Tage Baumann om forsvars- og sikkerhedspolitiske emner.

Men han var ikke mindst en god kollega og ven, som bidrog til den gode stemning i vores lille sekretariat, og en vigtig sparringspartner for mig personligt i det daglige arbejde med at udvikle Selskabet.

Per blev bare 72 år. Helt tilbage i gymnasietiden fattede Per interesse for russisk og for Rusland, for bjørnen på den anden side af jerntæppet, og lagde sig i selen for at forstå den kultur, mange i Vesten havde en kende svært ved at se det vidunderlige ved.

Først som ’(sprog)flyverløjtnant i russisk’ og siden som diplomat og embedsmand har Per Carlsen arbejdet i, mod og med Rusland. Under udstationering i Moskva 1982-85 gjorde han sågar så virkningsfuldt et indtryk på Leif Davidsen, at særligt indviede læsere mener at vide, at Per blev forlægget for Davidsens karakter Jack Andersen i Den Russiske Sangerinde, en livlig og uortodoks dansk diplomat, der forsøger at navigere i sovjetbureaukratiets krinkelkroge.

Siden har Per virket som ambassadør, embedsmand og diplomat i indland og udland. I Moskva var Per kendt som en anerkendt ambassadør og som en mand, der ikke blot arbejdede med Rusland men også med at skabe resultater og bygge bro uden at gå på kompromis med sine principper, hvilke har sikret ham respekt i vigtige kredse både i øst og vest.

Igennem Pers lange virke går en rød tråd, der handler om at søge udfordringer og at skabe noget der, hvor det mangler. Med BALBAT arbejdede Per for at hjælpe de nye baltiske lande, og som den første direktør for DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) kæmpede Per for en vellykket fusion af to meget forskellige organisationer.

Jeg er meget glad for, at Per valgte Selskabet som platform for hans tro på nødvendigheden af oplysning om, forståelse for og debat af internationale forhold i almindelighed og Rusland i særdeleshed.

Han vil blive umådeligt savnet.

Per var altid den opmærksomme samarbejdspartner, som insisterede på, at vi skulle tage et årligt billede til julekortet, som han sendte ud til fjern og nær. Han havde også en imponerende samling festlige slips til enhver anledning, som han efter sigende brugte til en hel masse højtstående møder som diplomat for at løfte stemningen lidt. Per var en vigtig del af vores lille gruppe på sekretariatet og efterlader sig et tomrum. Dette billede skulle have været årets julekort, taget den 30. november 2020.

Bag fra venstre: Charlotte Flindt Pedersen, Meriem-Hadia Charif, Per Carlsen.
Foran fra venstre: Julie Arnfred Bojesen og Ane Dalegaard Hansen. (Foto: Stig Stasig)