Er Danmark på vej ud i den globale periferi?
I april udkom Københavns Universitets tredje udgave i rækken af Puzzle Pieces, denne gang med titlen ”Er Danmark på vej ud i den globale periferi?” af Martin Marcussen.
Nye tal viser, at Danmark siden 60’erne er faldet fra en 11. til en nuværende 46. plads over verdens mest centrale lande i det globale diplomatinetværk. Som småstat må Danmark kæmpe hårdt for en stærkt begrænset tilgængelig mængde opmærksomhed i den globale bevidsthed.
Det er altafgørende at gøre sig synlig for at blive inviteret med i de rigtige fora og beslutningsprocesser, og Danmark bør derfor udnytte sine konkurrencefordele inden for visse områder for at bokse i en højere vægtklasse, end vores kapacitet faktisk berettiger.
Der er i dag 73 aktive ambassader placeret i Danmark. For at opretholde en diplomatisk attraktionsværdi, bør Danmark dyrke en globalt dækkende repræsentationsstruktur. Det vil øge sandsynligheden for afholdelsen af flere topmøder, tilføjelsen af yderligere ambassader og placeringen af flere internationale institutioners afdelinger på dansk grund.
En optælling viser, at Danmark har oplevet en stigning i diplomatisk tilstedeværelse fra 24 procent af verdens lande i 1915 til 36 procent af verdens lande med ambassader i København i 2017. Med til historien hører, at antallet af suveræne stater er steget fra 58 til 204, og at mange af tilføjelserne ikke normalt vil kategoriseres blandt diplomatiske og politiske sværvægtere, der regnes for de vigtigste at hale ind, når det handler om global styring. Dertil kommer, at der er færre og færre diplomater i Danmark. Med andre ord er de udenlandske ambassader til stadighed mindre bemandet end tidligere.
Derfor ender Danmarks placering alligevel med at være for nedadgående i det globale diplomatiske netværk, en tendens der især har været signifikant siden årtusindskiftet. For at revitalisere Danmarks diplomatiske tiltrækningskraft opstiller Marcussen på den baggrund 3 løsningsforslag:
- Den danske sikkerheds- og udenrigspolitiske strategi bør udformes som en strategi med klarere visioner efter en granskning af udenrigstjenestens styrker og svagheder
- Kommunerne og ressortministerierne skal styrke deres internationale profil. De har masser at byde ind med, som resten af verden beundrer inden for miljø, sundhed, uddannelse, innovation og digitalisering
- Det danske civilsamfund skal aktiveres yderligere internationalt, og udlandsdanskere bør ses som ambassadører og kulturbærer, der kan tiltrække opmærksomhed udefra
Den samlede anbefaling om at bevare og udbygge Danmarks repræsentationsstrukturer for at udbygge og opretholde internationale indflydelse og anseelse taler således stærkt imod regeringens besparelser på udenrigsområdet.
Læs selv Marcussens Puzzle Piece her.
