DUS Aarhus

DUS Aarhus er Det Udenrigspolitiske Selskabs afdeling i Aarhus, der har fokus på at arrangere spændende events og talks i Aarhus og omegn. Vi har fokus på at samarbejde med lokale organisationer og institutioner, men vores arrangementer handler ligesom resten af DUS’ aktiviteter om udenrigspolitik og den store verden omkring os.

Bestyrelse

Mit projekt (10)

Mathilde Louise Nielsen (forperson)

Mathilde læser en kandidat i Europastudier på Aarhus Universitet. I efteråret 2023 er Mathilde i praktik på den danske ambassade i Zagreb, Kroatien. Hun interesserer sig meget for EU-landenes relationer internt og de identitetsmæssige strømninger, der påvirker relationerne. Derudover er migration og de medfølgende dilemmaer EU stilles overfor, herunder særligt de menneskeretslige aspekter, af stor interesse.

Anastasiya Bakhtiyar (næstforkvinde)
Anastasiya er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet. Udenrigspolitik har altid været en stor interesse, der kun er vokset med årene. Hun interesserer sig særligt for Ukraine og Rusland på den internationale scene, sikkerhedspolitik og europæisk politik. Derudover er konfliktområder i verden også et område, der vækker en stor opmærksomhed hos Anastasiya.

280567671_349201793981579_2609632368025081280_n

Charlotte Skov Kristensen
Charlotte er uddannet cand.mag. med hovedfag i fransk, sidefag i tysk og suppleringsfag i Europastudier. Interessen for udenrigspolitik og internationalt samarbejde er gennem tiden blevet styrket gennem længerevarende studie- og arbejdsophold i Paris, Berlin, Bruxelles og Bangkok. Charlotte interesserer sig særligt for Europapolitik, såvel interne forhold som EU/Europa i verden.

Mit projekt (7)

Bettina Wolgast

Bettina er bachelorstuderende ved Statskundskab på Århus Universitet. Hun har i mange år interesseret sig for udviklingsarbejde, menneskerettigheder samt mellemøstlige forhold. Især kvinders rettigheder har været af stor interesse, hvoraf klimaforandringernes konsekvenser på disse har de senere år har vakt voksende interesse.

Mit projekt (5)

Frederik Johansen

Til daglig læser Frederik Offentlig Administration ved Via i Aarhus. Hans interesse for udenrigspolitik begyndte i 2014 med annekteringen af Krim og siden da har Frederik fuldt meget med i international politik. Han interesserer sig især meget for stormagtspolitik og hvordan stormagterne agerer.

Malene Randlev Johansen
Malene er medlem af Det Udenrigspolitiske Selskab Aarhus og har en bachelorgrad i Statskundskab fra Aarhus Universitet, hvor hun specialiserede sig i menneskerettigheder, udviklingspolitik, multilaterale organisationer og diplomati. Hun fortsætter i øjeblikket sin kandidatuddannelse, hvor hun vil fortsætte med at fokusere på disse områder og yderligere specialisere sig. Malene har været aktiv i
Mellemfolkeligt Samvirke på både lokalt og nationalt plan, hvor hun har bidraget til at fremme disse værdier og emner, som hun brænder for. Hendes personlige interesse og passion for disse områder driver hende til at lære mere og bidrage aktivt til omverdenen ved at dele sin viden og erfaring med andre.

Asja Secerbegovic
Asjas bosniske baggrund har medført tidlig interesse for diplomati, fredsforhandlinger og udviklingspolitik. Hendes passion for udenrigs- og sikkerhedspolitik blomstrede under hendes praktik ved den danske ambassade i Singapore. Hun er særligt optaget af EU og EU’s udvidelsespolitik og har ligeledes arbejdet som Blue Book stagiaire ved EU-Kommissionen. Asja har boet i udlandet af to omgange, først under et  udvekslingsophold på Bond University i Australien og dernæst under praktik i Singapore. Hun er uddannet cand. negot fra Syddansk Universitet i Odense og hun drømmer om en karriere i spændingsfeltet mellem erhvervslivet og politik.

Emil Tao Bjørn
Emil har interesse for international sikkerhed og geopolitik og læser til daglig statskundskab på Aarhus Universitet. Han har tidligere erhvervet sig en bachelorgrad i internationale relationer fra Leidens Universitet i Nederlandene samt gennemført ni måneders sprogstudier i kinesisk på Taiwan. Han har i en årrække boet både i Thailand og Kina og stræber efter en global karriere inden for en international organisation eller virksomhed.

Gustav Juhl Eriknauer
Gustav er ved at afslutte sin kandidat i statskundskab på Aarhus Universitet. Her har han bl.a. haft flere fag om internationale relationer samt fag om EU, Kina og udviklingspolitik. Herudover har han i løbet af sin kandidat været på udveksling på University of Zürich, hvor interessen for internationale relationer yderligere blev styrket. Hans primære interesseområde er inden for udviklingspolitik, global klima- og miljøpolitik samt det europæiske samarbejde.

×

Log ind


Glemt adgangskode?

Er du ikke medlem? Opret medlemskab her