Diplomati til tiden: Danmark i Sydafrikas forhandlede revolution

Published on

Da Nelson Mandela i 1990 blev løsladt efter 27 år som politisk fange, lød startskuddet til det racistiske apartheidsamfunds komplekse omstilling til demokrati. Som det første land i verden markerede Danmark en genoprettelse af de diplomatiske forbindelser ved at udsende en ambassadør – Peter Brückner – i efteråret samme år.

Det skete på et tidspunkt, hvor håndsrækningen stadig var et dybt risikabelt projekt: Modstanderne frygtede, at Danmark kunne blive taget som gidsel for en skinmanøvre, der ikke ville føre til reelt demokrati. Men den danske regering valgte at tro på seriøsiteten og udnytte en åbning, der både kunne bakke op om omstillingen og placere Danmark som en central samarbejdspartner for fremtidens demokratiske Sydafrika.

Det har Peter Brückner nu skrevet en bog om! Diplomati til tiden – Danmark i Sydafrikas forhandlede revolution handler om Danmarks rolle i Sydafrika, set fra den danske ambassade, som Peter Brückner åbnede i 1990 og hvor han var ambassadør frem til 1994.

PRAKTISK
Bogen kan købes for 100 kr.

BEMÆRK DEADLINE: Bogen kan kun bestilles til og med 19. april. Du skal derfor skrive til os på udenrigs@udenrigs.dk inden den 19. april, hvis du gerne vil have et eksemplar.

Bogen kan herefter afhentes på vores kontor på Amaliegade eller blive sendt med porto for 49 kr.

Categories: Nyheder