Europa har ikke for alvor noget andet sted at gå hen, hvis Vesten splittes, således hvis NATO bliver utroværdig. Og truslen om just dette er så overhængende som nogensinde. Dette skyldes især Brexit, der frem for noget rummer kimen til en opløsning af Vesten.
Europa bliver nødt til at gå til massiv modstand mod Trumps egenrådige politik og lægge op til et stærkere samarbejde med resten af verden. Trump vil utvivlsomt lave en fredsaftale med Nordkorea, men han ødelægger relationerne til samtlige allierede. Den vestlige verdensorden synger på sit sidste vers.
Donald Trump har mødt sin overmand i Kim Jong-un, hvad forhandlingstaktik angår, men optakten til topmødet i næste uge mellem de to viser også, at USA’s magt er blevet stærkt udhulet, og at andre aktører får en voksende rolle. Det har betydning for Europa. Vil europæerne blive mere aktive på globalt plan?
Sammenbruddet af den populistiske regering i Italien kan kaste EU ud i en dybere krise end den græske, og det tvinger EU-landene til én gang for alle at tage stilling til betingelserne for at være med i euroen – og for at hjælpe medlemslande i nød. Skal et EU-land kunne sendes på kur uden for euroen?
Xi Jinping gav Donald Trump et ydmygende nederlag om den truende handelskrig, og det skete i strategen Sun Tzu’s ånd: At vinde uden kamp. Det manifesterer magtskiftet mellem Vest og Øst, og Trumps buldrende trusler viser sig hule. Et nyt amerikansk forum lægger i Kissingers ånd op til dialog med Kina og ikke konfrontation.
De europæiske lande drøfter, hvordan de skal forsvare Iran-aftalen og deres egne virksomheder mod Trumps sanktioner. Tør de optræde selvstændigt som en global magt, eller bøjer de sig for Trump? De kan lære af kineserne, som ikke lader sig skræmme, og som kan tvinge Trump til kursændring.
Europa og USA risikerer en politisk-økonomisk konfrontation, efter at Trump har trukket USA ud af atomaftalen om Iran. Vil EU-landene gå imod nye amerikanske sanktioner for at bevare aftalen? Europa frygter langtrækkende konsekvenser med et nyt globalt atomvåbenkapløb.
Forhandlinger om Nordkoreas atomvåben samt europæiske bestræbelser på at reducere eller afslutte sanktioner over for Rusland kan føre til en renæssance for diplomatiet.
Det vestlige angreb på syriske kemi-anlæg ændrer ikke krigens gang i Syrien, men det understreger behovet for en europæisk Mellemøst-strategi med et aktivt engagement. Ellers vokser risikoen for en omfattende krig i Mellemøsten mellem Israel og Iran.
Gift- og missilangrebene i Syrien handler om langt mere end den syriske borgerkrig. De kan ikke ses isoleret fra Iran, og de kan endog få betydning for en eventuel aftale om Nordkoreas atomvåben.