Rapport: Udfordringer i udviklingen af NATOs partnerskabspolitik
[:en]I juli 2017 udkom rapporten ”Blandt venner og bekendte” fra Center for Militære Studier, Københavns Universitet.
I takt med, at det sikkerhedspolitiske miljø i Europa forandres, og Donald Trump har sået tvivl om USA’s vilje til at forsvare sine NATO-allierede under Artikel 5 – ”musketereden”– er diskussionerne om, hvordan et velfungerende NATO udformes, på ny kommet op til overfladen.
Udfordret samarbejde
Den ny rapport ”Blandt venner og bekendte” er udarbejdet ud fra erkendelsen af denne nye strategiske virkelighed på det europæiske kontinent. I rapporten fastslår Center for Militære Studier den tiltagende vigtighed af NATOs evne til at skabe partnerskaber uden for det eksisterende medlemsområde.
Dette er vigtigt i forhold til organisationens evne til at facilitere ”cooperative security” – sikkerhed gennem partnerskaber. Herigennem kan NATO projicere stabilitet til andre regioner af verden uden fysisk at være til stede og uden at anvende militær magt. Dette er afgørende i en tid, hvor de økonomiske og operative bidrag fra NATOs medlemslande, deriblandt Danmark, bliver stadig mindre. De reducerede bidrag umuliggør, at NATO kan leve op til sine løfter og kan opretholde sin militære kapacitet, hvis ikke man på længere sigt anvender partnerskabspolitikken som et strategisk instrument til at opnå større effektivitet uden for eget territorium.
Anbefaler ny partnerskabsmyndighed
Rapporten identificerer en potentiel gentænkning og retning for fremtidige reformer af partnerskabspolitikken. Den mest fremtrædende anbefaling i rapporten adresserer det faktum, at NATO ikke har en samlet partnerskabsmyndighed. Rapporten anbefaler at oprette en ny ”Assistant Secretary General for Partnerships”. Dennes primære ansvar vil være at ligestille partnerskabspolitikken med kollektivt forsvar og krisestyring – NATOs to øvrige kerneopgaver – og dermed fremme en mere konsistent og ensrettet partnerskabspolitik.
En sådan ændring vil ifølge rapporten ikke blot rejse politisk opmærksomhed om den kooperative sikkerhed, som skal prioriteres som et ligeværdigt hovedområde, men også bevirke, at NATO gennem sin partnerskabspolitik skal være lige så kriseforebyggende som krisestyrende.
Fornyelse kræver svære reformer
Rapporten konstaterer, at partnerskabspolitikkens formål skal være en konsolidering af sikkerhedsudfordringerne i det nye strategiske miljø. Det skal ske gennem fokusområder som militær integration, kapacitetsopbygning og politisk konsultation.
Rapporten anerkender imidlertid også de udfordringer, der kan være forbundet med forslagene. Partnerskabsområdet er udfordret, fordi det er svært at reformere – det berører centrale spørgsmål om NATOs historie, formål og identitet. Alligevel, lyder opfordringen i rapporten, bør Danmark og de øvrige medlemslande tilstræbe en fornyelse af organisationen for at opretholde dens relevans.
Læs rapporten her.[:da]I juli 2017 udkom rapporten ”Blandt venner og bekendte” fra Center for Militære Studier, Københavns Universitet.
I takt med, at det sikkerhedspolitiske miljø i Europa forandres, og Donald Trump har sået tvivl om USA’s vilje til at forsvare sine NATO-allierede under Artikel 5 – ”musketereden”– er diskussionerne om, hvordan et velfungerende NATO udformes, på ny kommet op til overfladen.
Udfordret samarbejde
Den ny rapport ”Blandt venner og bekendte” er udarbejdet ud fra erkendelsen af denne nye strategiske virkelighed på det europæiske kontinent. I rapporten fastslår Center for Militære Studier den tiltagende vigtighed af NATOs evne til at skabe partnerskaber uden for det eksisterende medlemsområde.
Dette er vigtigt i forhold til organisationens evne til at facilitere ”cooperative security” – sikkerhed gennem partnerskaber. Herigennem kan NATO projicere stabilitet til andre regioner af verden uden fysisk at være til stede og uden at anvende militær magt. Dette er afgørende i en tid, hvor de økonomiske og operative bidrag fra NATOs medlemslande, deriblandt Danmark, bliver stadig mindre. De reducerede bidrag umuliggør, at NATO kan leve op til sine løfter og kan opretholde sin militære kapacitet, hvis ikke man på længere sigt anvender partnerskabspolitikken som et strategisk instrument til at opnå større effektivitet uden for eget territorium.
Anbefaler ny partnerskabsmyndighed
Rapporten identificerer en potentiel gentænkning og retning for fremtidige reformer af partnerskabspolitikken. Den mest fremtrædende anbefaling i rapporten adresserer det faktum, at NATO ikke har en samlet partnerskabsmyndighed. Rapporten anbefaler at oprette en ny ”Assistant Secretary General for Partnerships”. Dennes primære ansvar vil være at ligestille partnerskabspolitikken med kollektivt forsvar og krisestyring – NATOs to øvrige kerneopgaver – og dermed fremme en mere konsistent og ensrettet partnerskabspolitik.
En sådan ændring vil ifølge rapporten ikke blot rejse politisk opmærksomhed om den kooperative sikkerhed, som skal prioriteres som et ligeværdigt hovedområde, men også bevirke, at NATO gennem sin partnerskabspolitik skal være lige så kriseforebyggende som krisestyrende.
Fornyelse kræver svære reformer
Rapporten konstaterer, at partnerskabspolitikkens formål skal være en konsolidering af sikkerhedsudfordringerne i det nye strategiske miljø. Det skal ske gennem fokusområder som militær integration, kapacitetsopbygning og politisk konsultation.
Rapporten anerkender imidlertid også de udfordringer, der kan være forbundet med forslagene. Partnerskabsområdet er udfordret, fordi det er svært at reformere – det berører centrale spørgsmål om NATOs historie, formål og identitet. Alligevel, lyder opfordringen i rapporten, bør Danmark og de øvrige medlemslande tilstræbe en fornyelse af organisationen for at opretholde dens relevans.
[:]
