Published on

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Valget i Nigeria

14. marts kl. 17.00 - 18.00 CET

Nigeria har fået en ny præsident.

Bola Ahmed Tinubu er 70 år og kommer fra partiet the All Progressives Congress (APC).

Det sidste er der dog ikke noget nyt i: Nigeria har i sin tid som demokrati kun haft to partier på magten, og APC kommer netop fra en periode med otte år som regeringsparti.

I den tid er landets situation forværret.

For det første er der sikkerhedsproblemet: Kriminelle bander menes at stå bag cirka 10.000 drab sidste år, terrorgrupper er i konflikt med militæret i flere områder, og tusindvis af mennesker er flygtet fra landets nordøstregion, hvor Boko Haram er til stede.

For det andet halter økonomien: Nigeria har tidligere tjent godt på oliepenge, men i dag er de globale priser faldet, og landet har desuden tabt sin position som Afrikas største olieproducent.

Meget er altså galt.

Men: Nigeria huser også 188 millioner unge mennesker på under 30 år – 70 procent af befolkningen. De unge står i spidsen for kulturlivet, der i de seneste år er blevet en betydningsfuld faktor for Nigerias renomme i Afrika og verden. Og de driver entreprenørskabet i byer som Lagos og Abuja. Deres foretrukne præsidentkandidat var Peter Obi fra Labour Party, der på overraskende vis udfordrede de to traditionelle magtpartier, men i sidste ende tabte.

Hvad kan Nigerias ungdom gøre nu for at få deres stemme hørt? Og hvor er landet på vej hen i forhold til dets demokrati og position i Afrika?

Kom forbi og hør Afrika-journalist Oscar Rothstein tale med Ida Sparre-Ulrich om Nigeria. Det sker i samarbejde med Dansk Institut for Partier og Demokrati.

Direktør for DIPD, Lisbeth Pilegaard, byder velkommen.

Der er desværre lukket for tilmeldinger til dette arrangement. Skriv dig på venteliste ved at sende en mail til udenrigs@udenrigs.dk og oplys fuldt navn og kontaktinformation.

 

       

Detaljer

Dato:
14. marts
Tidspunkt:
17.00 - 18.00 CET
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Danish Institute for Parties and Democracies
Nørregade 6
København K, 1165 Danmark
+ Google Maps