Published on

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Sylvie Kauffmann og Lykke Friis om fremtiden for Frankrig, Europa og USA

13. juni 2022 kl. 19.30 - 21.00 CEST

Le Mondes forhenværende chefredaktør Sylvie Kauffmann og Lykke Friis tager temperaturen på Frankrig, EU og international politik i lyset af den russiske invasion af Ukraine.

I et forår præget både af et fransk præsidentvalg, Frankrigs EU-formandskab og ikke mindst af den russiske invasion af Ukraine præsenterer vi i samarbejde med Det Kongelige Biblioteks International Forfatterscene Sylvie Kauffmann, en af de førende journalistiske stemmer i Frankrig, i en samtale med Lykke Friis om europæisk lederskab.

Frankrig har navnlig i årene under præsident Macron indtaget en hovedrolle som en drivende kraft i Den Europæiske Union. Til dette arrangement vil Sylvie Kaufmann og Lykke Friis tage temperaturen på Frankrig, EU og international politik.

Arrangementet sker i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek og DM&MA.

Sylvie Kauffmann

Sylvie Kauffmann er en anerkendt observatør af internationale anliggender i Frankrig, og hun blev den første kvindelige chefredaktør på Frankrigs førende dagblad, Le Monde, i 2010. I dag skriver hun ledere og klummer om internationale anliggender for netop Le Monde, hvor hun også er redaktionel direktør.

Sylvie Kauffmann er uddannet journalist fra Centre de Formation des Journalistes i Paris, i spansk fra Duesto Universitet i Bilbao, i jura fra det juridiske fakultet ved universitetet Provence Aix-Marseille, samt i politik fra Institut for politiske studier ved universitetet Aix-en-Provence.

Kauffmann har desuden været international korrespondent for l’Agence France Presse og Le Monde og reporteret fra Asien, Østeuropa og USA, hvorfra hun blandt andet udgav en prisvindende serie af artikler om livet i USA efter 9/11, Chronicle of America at War. Hendes analyser og kommentarer om europæisk og international politik optræder også i New York Times.

Siden begyndelsen af den russiske invasion af Ukraine har Sylvie Kauffmann udgivet flere analyser i Le Monde, hvor hun forklarer konfliktens indvirkning på det franske præsidentvalg og på europæisk politik.

 

Moderator: Lykke Friis

Lykke Friis er direktør for tænketanken Europa, cand.scient.pol., ph.d. i statskundskab, Master i European Studies fra London School of Economics og forfatter. Friis er tidligere Klimaminister og prorektor fra KU. Friis har i årevis være kommentator i forskellige medier når det gælder EU’s globale placering. Desuden var Lykke Friis moderator for samtalen imellem Præsident Macron og den daværende danske statsminister Lars Løkke Rasmussen, da de diskuterede Europas fremtid i Dronningesalen under det franske statsbesøg i 2018.

Detaljer

Dato:
13. juni 2022
Tidspunkt:
19.30 - 21.00 CEST
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Dronningesalen
Søren Kierkegaards Plads 1
København K, 1221
+ Google Maps