Published on

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Reception for Udenrigs: Asiens strategiske udvikling

9. november 2023 kl. 17.00 - 19.00 CET

Kom med, når vi fejrer efterårets nummer af Udenrigs, der i denne omgang handler om den strategiske udvikling i Asien. Ida Sparre-Ulrich vil tale med Andreas Bøje Forsby og Raymond Yamamoto om forholdet mellem Kina og USA samt Japans rolle som sikkerhedspolitisk aktør.

Verden har efterhånden i mange år siddet på tribunerne til den stigende stormagtsrivalisering mellem Kina og USA. 

Anklager om for eksempel de kinesiske spionballoner eller en amerikansk provokeret koldkrigskonflikt sendes frem og tilbage, og bagved de diplomatisk spændte relationer gearer begge lande op til en hård strategisk konkurrence, både indenfor teknologi, økonomi og militær.

Samtidig rører det på sig i Det Globale Syds asiatiske del. Lande som Filippinerne, Indien og Sydkorea, som alle traditionelt har søgt et velafbalanceret forhold mellem Beijing og Washington, synes i stigende grad at orientere sig mod Washington. Omvendt rykker andre lande som Cambodia tættere på Kina, der ligesom USA forsøger at blive den ledende magt i regionen.

Midt i det magtmæssige tovtrækkeri er Japan også dukket op som en vigtig aktør. Hvor landet før var den strategiske lillebror i forhold til USA i Indo-Pacific, er det nu Japan, der tager teten på en række sikkerhedssamarbejder mellem partnere i regionen. På trods af sin fortid som militaristisk stormagt er Japan nemlig i dag det land, som de sydøstasiatiske lande har mest tillid til.

Andreas Bøje Forsby er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), gæsteforsker på Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) og har en ph.d.-grad fra Institut for Statskundskab på KU. Han beskæftiger sig primært med Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik samt stormagtsrivaliseringen mellem USA og Kina.

Raymond Yamamoto er lektor på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, hvor han underviser i moderne japansk politik og internationale relationer i Asien-Stillehavet.  Hans seneste forskning fokuserer på den kritiske rolle, som Japans officielle udviklingsbistand spiller i Japans udenrigspolitik efter krigen.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål efter samtalen.

Der er desværre lukket for tilmeldinger til dette arrangement. Skriv dig på venteliste ved at sende en mail til udenrigs@udenrigs.dk og oplys fuldt navn og kontaktinformation.

Detaljer

Dato:
9. november 2023
Tidspunkt:
17.00 - 19.00 CET
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

Det Udenrigspolitiske Selskab
E-mail
udenrigs@udenrigs.dk

Sted

LiteraturHaus
Møllegade 7
København N, 2200
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside