Enhver ved, at Isaac Newton opdagede tyngdekraften, at Charles Darwin opdagede evolutionen, og at Albert Einstein opdagede relativitetsteorien. Det er vigtige opdagelser, som på hver deres måde har formet videnskaben, som vi kender den i dag. Men hvad med kvindernes opdagelser?

Astrofysikeren og astronomen Cecilia Payne opdagede, at solen er lavet af brint, og astrofysiker Margaret Burbridge opdagede, hvad stjernerne er gjort af. Skelsættende forskning, som stadig har betydning for vores forståelse af universet i dag.

Kvindernes opdagelser er mange og signifikante, men alligevel bliver de gang på gang glemt, når naturvidenskabens kanon genfortælles i lærebøger og historiebøger.

Men det skal være slut, for i den internationale forskningsverden har både mænd og kvinder været med til at bygge bro på tværs af landegrænser.

Astrofysiker og professor i Offentlighedens Forståelse for Videnskaben Anja C. Andersen giver i dette arrangement stemme til kvindernes videnskabelige landvindinger: For hvor er videnskabens kvinder, og hvorfor blev de glemt?

Anja C. Andersen
Anja C. Andersen er professor i astronomi og astrofysik på Niels Bohr Institut. Hun forsker i stjernestøv og kortlægger, hvordan støv dannes i universet, og hvilken betydning støv har for dannelsen af planeter og stjerner. Anja C. Andersen har modtaget adskillige priser for sin forskning og formidling af samme, blandt andre H.C. Ørsted Sølvmedalje fra Selskabet for Naturlærens Udbredelse, Københavns Universitets SCIENCE Formidlingspris, Mathildeprisen fra Dansk Kvindesamfund og Dansk Magisterforenings Forskningspris. Desuden er hun forfatter til bøgerne En lille bog om Universet (2016) og En lille bog om månen (2019).

SERIEN Videnskabssaloner
Videnskab flytter verden. Og vi mennesker flytter med. Videnskaben breder sig på tværs af landegrænser og skaber nye forbindelser, der hvor der ingen er i forvejen, eller hvor konflikter har lukket kanalerne.

Det Udenrigspolitiske Selskab sætter i efterårets arrangementsserie fokus på naturvidenskabens internationale aspekter og dens relevans for dansk udenrigspolitik. Inspirationen er de videnskabssaloner, som dannede rammer for meget af forskernes arbejde på Niels Bohr Instituttet i 1920’erne. Ideen var, at store tanker tænkes bedst, når samtalen flyder frit. Når videnskabsfolk, tænkere og kunstnere mødes på kryds og tværs af fagligheder i skønne omgivelser med højt til loftet. 

I Den Gamle Læsesal på Det Kongelige Bibliotek vil landets skarpe tænkere gå i om dialog om tre af de problemstillinger, forskningen i dag forsøger at løse for at give fremtiden de bedste vilkår: ligestilling i forskningsverdenen, klimaet som kampplads i international politik og vilkårene for fremtidens forskning.

Foredragsrækken er en del af Det Udenrigspolitiske Selskabs serie Niels Bohr Talks og arrangeres i forbindelse med fejringen af Niels Bohr Instituttet og som optakt til et nationalt videnskabsår i 2022. Det Kongelige Bibliotek er medarrangører af videnskabssaloner.

Niels Bohr Talks er støttet af Novo Nordisk Fonden