Published on

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Hvad nu, Tyrkiet?

11. maj 2023 kl. 19.00 - 20.30 CEST

Præsidentvalget i Tyrkiet står for døren, og idet de demokratiske spilleregler gradvist er blevet afskaffet, burde det være en nem sejr for Erdogan, som har siddet på magten siden 2003. Men er det også det?

85 millioner tyrkere skal den 14. maj stemme, om de vil beholde Erdogan som præsident eller indsætte republikaneren Kemal Kilicdaroglu, der repræsenterer seks oppositionspartier.  Kilicdaroglu har til mærkesag at styrke det tyrkiske parlament og omgøre Erdogans ændringer i den tyrkiske grundlov, som har styrket Erdogans magt.

Det Udenrigspolitiske Selskab Aarhus inviterer til en aften, hvor vi skal diskutere udviklingerne i det tyrkiske samfund og de demokratiske spilleregler, den skyhøje inflation, Tyrkiets forhold til NATO, EU og Rusland og ikke mindst effekten af de katastrofale jordskælv.

Hvad er udviklerne og hvordan påvirker det Erdogans udsigter til endnu en valgperiode som præsident?

Vi har samlet et skarpt panel til at diskutere disse spørgsmål:

Cecilie Felicia Stockholm Banke, enhedsleder og seniorforsker på DIIS. Banke forsker blandt andet i forholdet mellem EU og Tyrkiet, men har et særlig stort kendskab til Tyrkiets indenrigspolitik, hvilket hun også har skrevet om i bogen Tyrkiet. Hvorfra, hvorhen? som hun er medforfatter til. 

Jakob Lindgaard, senioranalytiker på DIIS. Lindgaard beskæftiger sig med Tyrkiets udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han fokuserer blandt andet på betydningen af den tyrkiske forsvarsindustri for udviklingen af Tyrkiets udenrigs- og sikkerhedspolitik, samt hvilke implikationer dette kan have for Tyrkiets ageren. 

Deniz Serinci, journalist og forfatter. Serinci har et stærkt kendskab til Tyrkiets historie, politik og samfund, men beskæftiger også med minoriteter i Tyrkiet og religiøs radikalisering. Serinci har skrevet flere bøger, heriblandt Fængslet i Erdogans Tyrkiet.

Til at moderere samtalen kommer 

Malene Fenger-Grøndahl, journalist, forfatter og foredragsholder. Fenger-Grøndahl har speciale i Mellemøsten, etniske minoriteter, islam og integration. Malene Fenger-Grøndahl har udgivet flere bøger, heriblandt Tyrkiet – en del af EUropa. Hendes research tager udgangspunkt i hendes mange rejser rundt omkring i Mellemøsten, Europa og Asien. 

Arrangementet består af en paneldebat, efterfulgt af spørgsmål fra publikum. 

Kom med til en spændende aften og bliv klogere på, hvad der egentlig foregår i Tyrkiet!

Der er desværre lukket for tilmeldinger til dette arrangement. Skriv dig på venteliste ved at sende en mail til aarhus@udenrigs.dk og oplys fuldt navn og kontaktinformation.

Detaljer

Dato:
11. maj 2023
Tidspunkt:
19.00 - 20.30 CEST
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Dokk1, Lille Sal
Hack Kampmanns Plads 2
Aarhus C, 8000
+ Google Maps