Permafrosten på vores jord smelter i et hidtil uset tempo. Det udløser en masse drivhusgasser, og vi befinder os på et tipping point for global opvarmning, hvis man spørger det internationale forskersamfund. Det er dog ikke kun ny forskning, der kan løse det enorme problem. Graden af internationalt politisk samarbejde mellem nationer vil afgøre, om vi kan stoppe de stigende temperaturer.

Det ved klimaforskerne godt. I de seneste år har der været mange eksempler på kollektive breve fra klimaforskere, der prøver at råbe verdens politikere op. Og tendensen har spredt sig. Mere end 200 medicinske tidsskrifter enedes i september om et fælles statement, hvor de i direkte vendinger kritiserer klodens regeringer for ikke at gøre nok for at bremse den globale opvarmning.

Alt dette udfordrer vores traditionelle syn på forskeren. I klimasagen indtager forskeren nemlig ikke længere blot en konstaterende rolle, men opfordrer i stigende grad til aktivisme og handling.

Klimaforskere Olaf Corry og Veli-Pekka Tynkkynen fortæller i dette arrangement om deres hverdag og håb for, hvad ny viden kan bidrage med, samtalen modereres af Charlotte Flindt Pedersen fra Det Udenrigspolitiske Selskab.

Olaf Corry forsker i international politik og miljø: hvordan påvirkes klima- og miljøpolitik af internationale forhold, og omvendt? Især interesserer han sig for klima- og miljøteknologiers sikkerhedspolitiske dimensioner med fokus på såkaldt ‘geoengineering’ – kunstige indgreb i klimasystemet.

Veli-Pekka Tynkkynen er professor i russiske miljøstudier og leder en forskningsgruppe om det russiske miljø med fokus på energi og miljøpolitik, by- og regional planlægning, energisikkerhed samt politisk magt og kultur i Rusland.

TILMELDING NØDVENDIG via dette link.

Det Kongelige Biblioteks pop-up bar holder åbent foran Den Gamle Læsesal og serverer drikkevarer og snacks.

SERIEN Videnskabssaloner
Videnskab flytter verden. Og vi mennesker flytter med. Videnskaben breder sig på tværs af landegrænser og skaber nye forbindelser, der hvor der ingen er i forvejen, eller hvor konflikter har lukket kanalerne.

Det Udenrigspolitiske Selskab sætter i efterårets arrangementsserie fokus på naturvidenskabens internationale aspekter og dens relevans for dansk udenrigspolitik. Inspirationen er de videnskabssaloner, som dannede rammer for meget af forskernes arbejde på Niels Bohr Instituttet i 1920’erne. Ideen var, at store tanker tænkes bedst, når samtalen flyder frit. Når videnskabsfolk, tænkere og kunstnere mødes på kryds og tværs af fagligheder i skønne omgivelser med højt til loftet. 

I Den Gamle Læsesal på Det Kongelige Bibliotek vil landets skarpe tænkere gå i om dialog om tre af de problemstillinger, forskningen i dag forsøger at løse for at give fremtiden de bedste vilkår: ligestilling i forskningsverdenen, klimaet som kampplads i international politik og vilkårene for fremtidens forskning.

Foredragsrækken arrangeres i forbindelse med fejringen af Niels Bohr Instituttet og som optakt til et nationalt videnskabsår i 2022. Det Kongelige Bibliotek er medarrangører af videnskabssaloner.