Published on

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

FORFRA: Hvad lavede vi i Mali?

3. februar kl. 17.00 - 18.00 CET

Danmark trækker sine tropper ud af Mali. Det sker efter et par diplomatisk turbulente uger, der involverer både russiske lejesoldater, det franske militær, EU-sanktioner og fundamentalistiske terrorgrupper.

Det vestafrikanske land Mali krævede i sidste uge, at Danmark trak sit militær ud af landet. I alt var omtrent 100 soldater og et kirurghold udstationeret som en del af Operation Barkhane, der ledes af Frankrig. Operation Barkhane har især fokuseret på regionen Moti, der grænser op til Niger og Burkina Faso, hvor vold og angreb fra islamistiske terrorgrupper er eskaleret i de sidste år og spredt sig til kystlandene.

Nogle iagttagere har betegnet den franske indsats som “Frankrigs fiaskokrig” og “Afghanistan 2.0”, idet terrorgruppernes taktik og strukturelle placering i regionen har styrket dem i forhold til deres vestlige modstandere.

Desuden har Malis regering ikke holdt sig til den samarbejdsplan, den indgik med EU. Planen gik blandt andet ud på, at der skulle afholdes et demokratisk valg i Mali – det har man nu udskudt i fem år. Et andet problem for EU er, at regeringen selv står for en stor del af volden mod civilbefolkningen i forbindelse med deres antiterroroperationer, samt at den beskyldes for at have hyret den russiske lejesoldathær Wagner til at tage sig af nogle af problemerne.

Og imens de danske soldater fandt sig til rette i Mali, blev EU-landenes udenrigsministre i sidste uge enige om at tage sanktioner i brug, hvis ikke styret i Mali skifter kurs.

FORFRA: Alt dette er dog kun sket i de sidste par uger. I dette webinar starter vi forfra og ser på, hvad Mali er for et land, og hvad landene i Sahel-regionen har gjort hver især for at bekæmpe terrorisme. 

I webinaret deltager leder af Institut for Menneskerettigheders indsats i Sahel, Christelle Zafiryadis. Hun vil tale om befolkningen i Mali og konflikten i et historisk perspektiv. Desuden deltager ekspert på Sahel Hüseyin Yücel fra Center for Stabiliseringsindsatser på FAK. Han vil tale om den militære del af konflikten og den europæiske indsats.

Moderatorer: Meriem Hadia-Charif og Ida Sparre-Ulrich

 

 

 

Detaljer

Dato:
3. februar
Tidspunkt:
17.00 - 18.00 CET
Begivenhed Kategorier:
, ,

Arrangør

Det Udenrigspolitiske Selskab
E-mail:
udenrigs@udenrigs.dk