- Denne begivenhed er allerede afholdt.
FOLKEMØDE: Demokrati vs diktatur
14. juni kl. 11.00 - 12.00 CEST
Et diktatur har brutalt angrebet sin demokratiske nabo. Det er ikke første gang i historien, det sker, men der er gode grunde til at se krigen i Ukraine som den første, der definerer dette århundredes konfliktlinjer mellem demokratier og diktaturer.
Gør nye teknologier det nemmere at mobilisere og gøre oprør imod autokrater? Eller er det diktatorens drøm at have nye tech løsninger til censur og overvågning? Kan Danmark udvikle teknologi, som styrker aktivister i lande som Rusland og Iran? Og kan Danmark gå forrest med at skabe en ny industri her? Kan vi tiltrække det førende talent fra hele verden og give dem rammer og kapital til at udvikle nye løsninger som globalt styrker demokratiske kræfter. Og skal iværksætterne finansieres som en forretning – ligesom klima bliver det i dag? Er det muligt at lave “Demokrati teknologi” og samtidig lave en profitabel forretning? Eller går der Facebook og Google i alt tech, selv hvis drømmen var god fra en start?
Panelister
Ulrik Vestergaard Knudsen, Vicegeneralsekretær i OECD
Klaus Nyengaard, direktør for Seasalt
Jeppe Kofod, Executive Strategic Advisor. Tidligere dansk udenrigsminister