Cookie-indstillinger
Tilpas præferencer

Vi bruger cookies til at hjælpe dig med at navigere effektivt og udføre visse funktioner. Du finder detaljerede oplysninger om alle cookies under hver samtykkekategori nedenfor. Cookies der er kategoriseret som "Nødvendige" er gemt i din browser, da de er essentielle for at aktivere webstedets grundlæggende funktioner. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere, hvordan du bruger dette websted, gemme dine præferencer og levere indhold der er relevant for dig. Disse cookies vil kun blive gemt i din browser med dit forudgående samtykke. Du kan vælge at aktivere eller deaktivere nogle eller alle af disse cookies, men deaktivering af nogle af dem kan påvirke din browseroplevelse.

Altid aktiv

Nødvendige cookies er essentielle for at få hjemmesiden til at fungere. Denne kategori inkluderer kun cookies som sikrer basale funktioner og sikkerhedsforanstaltninger for denne hjemmeside. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.

Funktionelle cookies hjælper med at udføre specifikke funktioner såsom deling af indhold på sociale medier, indsamle feedback og andre tredjeparts funktioner.

Statistik cookies bruges til at forstå hvordan hjemmesidens besøgende interagerer med hjemmesiden. Disse cookie giver informationer om antallet af besøgende, trafikkilder mm.

Marketing cookies bruges til at give den besøgende relevant annoncering og marketing kampagner. Disse cookies tracker besøgende på hjemmesiden og indsamler informationer til at skabe skræddersyet annoncering.

Andre ukategoriserede cookies er ved at blive analyseret og er endnu ikke klassificeret i en kategori.

Published on

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

En ny tid for Syrien

11. december 2024 kl. 17.00 - 18.00 CET

Glæden og euforien har endnu ikke lagt sig i gaderne rundt omkring i Syriens byer. Efter over 50 år på magten og utallige ofre i det brutale styre er Assad-regimet endelig væltet. En koalition af oprørsgrupper, der er anført af Hay’at Tahrir Al-Sham (HTS), har overtaget magten i landet, Assad er flygtet til Rusland, og Syrien står nu ved en historisk skillevej.

Denne udvikling markerer afslutningen på en lang borgerkrig, der startede med fredelige demonstrationer under det arabiske forår i 2011, men eskalerede til en voldsom konflikt mellem regimet og en række oprørsgrupper med millioner af fordrevne til følge. Krigens fronter har siden 2019 stået relativt stille, også på grund af en fredsproces initieret af Rusland, Tyrkiet og Iran. Assad-regimet har haft kontrol med omkring to tredjedele af landet, og tilbageværende oprørsgrupper har kunnet leve i relativt fred på deres territorier.

Internationale spillere blev undervejs hevet ind i borgerkrigen, idet Iran og Rusland støttede regimets kamp for overlevelse, Tyrkiet lavede en bufferzone i Nordsyrien, mens et virvar af oprørsgrupper blev støttet af Vesten og de arabiske golfstater

Hvad skal der ske i Syrien nu?

I dette arrangement byder vi i samarbejde med studenterorganisationen NASIM velkommen til Haifaa Awad og Ivan M. Nielsen til at tale om de sidste ugers udvikling i Syrien.

Vi undersøger, hvem Hay’at Tahrir Al-Sham (HTS) – den ledende oprørsgruppe – er, samt hvilke andre grupper, der kommer til at forme en ny overgangsmagt i Syrien.

Vi spørger også, hvilke muligheder og udfordringer der venter den syriske befolkning. For millioner af syrere, der stadig lever med eftervirkningerne af krigen, kan dette være en chance for forandring. Men samtidig lurer usikkerheden, især for flygtninge og internt fordrevne, der måske ser en mulighed for at vende hjem, men også frygter nye konflikter.

Og endelig ser vi på, hvordan opgøret med Assad-regimet vil påvirke den mere overordnede magtbalance i regionen.

Panelister:

Haifaa Awad er læge, debattør, forfatter og aktivist. Hun er i dag forperson for Mellemfolkeligt Samvirke. Haifaa Awad har tidligere arbejdet som læge på et felthospital i Syrien under borgerkrigen og har været en stærk og kritisk stemme i debatten om krigen og de europæiske landes reaktion på konflikten.

Ivan M. Nielsen er ekspert i menneskerettigheder, konflikthåndtering og freds- og forfatningsskabende processer samt strategisk planlægning. Han er medstifter af non-profit organisationen Good people (goodpeopleforchange.org). Indtil 2021 fungerede han som Danmarks særlige repræsentant for Syrien i over otte år. Han var desuden menneskerettighedsrådgiver for Sydafrikas forfatningsmæssige forsamling, hvor han medvirkede til at konceptualisere en værdibaseret forfatningsproces.

Om NASIM – Netværket af Akademikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten: NASIM er en organisation, der blev etableret i år 2007. Vi har til formål at netværke blandt mellemøstinteresserede, og skabe et folkeoplysende samt nuanceret billede af Mellemøsten. NASIM søger ikke at fremme et bestemt politisk synspunkt, men i stedet vise et bredt udvalg af synspunkter og forståelser, som findes i Mellemøsten og i relation til regionen.

Bemærk:

Endelig bekræftelse på lokale følger. Vi venter i øjeblikket på endelig bekræftelse på et lokale på Københavns Universitet, Søndre Campus. Vi sender den endelige lokalebekræftelse ud må mail i morgen her på hjemmesiden samt til de, der har tilmeldt sig.

Vi er i gang med at skifte til et nyt medlemssystem. Tilmelding til dette arrangement foregår derfor via mail. Send en mail til sofie@udenrigs.dk med dit navn samt navnet på arrangementet.

 

Detaljer

Dato:
11. december 2024
Tidspunkt:
17.00 - 18.00 CET
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Elias

×

Log ind


Glemt adgangskode?

Er du ikke medlem? Opret medlemskab her