Published on

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

DUS Aarhus: VM i Qatar

17. november kl. 19.00 - 20.00 CET

Vi har i Det Udenrigspolitiske Selskab Aarhus slået os sammen med Fairbar for at kunne invitere jer til et spændene arrangement om VM i Qatar 2022 og grænsen mellem sport og politik. 

Vi vil først og fremmest kigge på, hvordan forholdet mellem sport og politik har udviklet sig gennem tiden. Til VM har Qatars krænkelser af menneskerettighederne især været fremhævet af kritikere, og idet det er selve stadionet, der er bygget af migrantarbejdere under dårlige forhold, er politik blevet en del af sporten. Men er boykot løsningen, og vil den have effekt? Hvilke etiske dilemmaer og problemstillinger stiller det Danmark som nation? Et andet element i disse spørgsmål er, hvilke andre interesser Danmark har i Qatar, og hvordan det påvirker interessen i at deltage.

Til arrangementet har vi samlet et stærkt panel, som vil gøre os klogere på disse dilemmaer:

Stanis Elsborg er uddannet cand.scient. i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab og historie fra Københavns Universitet med speciale i spændingsfeltet mellem sport, politik og national identitet. Stanis Elsborg er samtidig ansat ved Idrættens Analyseinstitut/Play the Game som senioranalytiker og er ansvarlig for Idans podcast Tillægstid.

Jesper Olsen er uddannet cand.jur, er selvstændig og ekstern lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han er desuden formand for Transparency International Danmark. 

Til at moderere samtalen har vi inviteret journalist Nicklas Degn, der trods sin unge alder har 12 års erfaring med sportsjournalistikken. I dag er han ansat på Radio4’s sportsredaktion, hvor han blandt andet er med til at lave programmet 4 På Foden

Vi glæder os til at se jer på Fairbar, så vi kan få VM sparket i gang på en god måde!

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne efter paneldebatten. Vi giver den første øl til alle tilmeldte. 

Der er desværre lukket for tilmeldinger til dette arrangement. Skriv dig på venteliste ved at sende en mail til udenrigs@udenrigs.dk og oplys fuldt navn og kontaktinformation.

Detaljer

Dato:
17. november
Tidspunkt:
19.00 - 20.00 CET
Begivenhed Kategori:

Sted

Fairbar Aarhus
Klostertorvet 6
Aarhus C, 8000 Danmark
+ Google Maps