U35: Bar' Udenrigspolitik – Livet som ung ukrainer i skyggen af krig

9. april 2025   17.30 - 20.00

Hvordan er det at være ung og leve i sikkerhed langt væk fra en krig – men samtidig altid være tæt på den? At have mistet sit hjem, men skulle skabe et nyt liv i Danmark, mens nyhederne om krigens brutalitet tikker ind på telefonen dagligt? At have overskud til at lære et nyt land og nye mennesker at kende, mens tankerne kredser om Ukraine og hjemlandets usikre fremtid?

Til udgave #2 af ’Bar Udenrigspolitik’ inviterer Det Udenrigspolitiske Selskab U35 og Ukrainian-Danish Youth House dig til talk og Q&A med unge ukrainske flygtninge, der deler deres personlige oplevelser om livet i Danmark – og hvordan det føles at være ung i krigszonen, der ikke er fysisk som på slagmarken, men som i hvert fald kan siges at være mental.

Siden krigen brød ud, har tusindvis af unge ukrainere skulle finde fodfæste i et nyt land. De lever i sikkerhed, men med en konstant uro for deres hjemland, familie og fremtid. Aftenens samtale vil tage os med ind i deres tanker, følelser og dagligdag – og give os et unikt indblik i, hvordan det er at være ung ukrainer i eksil.

Vi berører blandt andet spørgsmål som:

Hvordan føles det at være ung ukrainer i Danmark – langt fra krigen, men stadig tæt på?

Hvordan påvirker det ens identitet at være både ukrainer og en del af Europa?

Hvad betyder det at leve med uvisheden om Ukraines fremtid – og sin egen?

Talken modereres af freelancejournalist Felipe Branner, og efterfølgende er der mulighed for at fortsætte samtalen i uformelle rammer over en øl eller sodavand.

Baren er åben, og vi opfordrer til stor spørgelyst. Så tag din ven, kollega eller kæreste under armen til en aften med nærvær, indsigt og refleksion over, hvad det vil sige at være ung i eksil.

Arrangementet kræver ingen særlige forudsætninger og er åbent for alle unge. Vi inviterer alle til at blive hængende efter samtalen. Der er direkte adgang fra entreen til Salen.

NB: tilmelding via linket nedenfor:

Hvis du er interesseret i at deltage, men det f.eks. er dit første arrangement, er du velkommen til at række ud til bestyrelsesmedlem Lucas Douglas via Messenger eller på lucasdouglas549@gmail.com, så sørger han for at introducere og tage godt imod dig. Har du særlige behov eller andet, vi skal tage højde for, må du endelig også sige til.
Arrangør:
Det Udenrigspolitiske Selskab U35, Ukranian-Danish Youth House
Tidspunkt
9. april 2025
17.30 - 20.00
Sted:
Ungdommens Demokratihus (Salen)
Slagtehusgade 10A, 1715 København K
×

Log ind


Glemt adgangskode?

Er du ikke medlem? Opret medlemskab her