- Denne begivenhed er allerede afholdt.
EU og Kina: Et ligeværdigt forhold?
20. november 2023 kl. 9.00 - 11.00 CET
Kina har udviklet sig til at være EU’s primære handelspartner, og kinesiske virksomheder har i de seneste år opkøbt central europæisk infrastruktur. Samtidig er EU afhængig af import fra Kina og Taiwan af sjældne jordartsmetaller og mikrochips. EU har reageret på disse udfordringer ved at tale om “strategisk autonomi.” Dette koncept fremhæver behovet for uafhængighed og selvbestemmelse, især når det kommer til aspekter af økonomisk og sikkerhedspolitisk betydning.
Kan EU opretholde sin autonomi, når så vigtige faktorer er kontrolleret af en udenlandsk magt? Debatten vil udforske hvor afhængig EU bør være af Kina i en global økonomi med komplekse forsyningskæder. Hvor står EU’s selvstændighed, når kritisk infrastruktur og vigtige forsyningskilder er i fremmede hænder? Deltagerne i debatten vil drøfte disse spørgsmål og diskutere, hvordan forholdet mellem EU og Kina skal se ud i fremtiden.
Dette event er det andet ud af tre events i rækken om fremtidens Europa. Her zoomer vi ind på de store udfordringer, der kommer til at påvirke kursen for det EU, den næste generation skal overtage. Hvordan klæder vi os bedst muligt på til fremtidens Europa? Kom med og hør mere.
Moderator:
Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab
Ekspert:
Jonas Parello-Plesner, Direktør for Alliance of Democracies Foundation og seniorrådgiver, Rasmussen Global.
Panelet består af:
Friis Arne Pedersen, Fhv. partner, Rud Pedersen, ambassadør i Washington DC, USA, Beijing, Kina og Berlin, Tyskland
Niels Fuglsang, Medlem af Europaparlamentet for Socialdemokratiet
Sigrid Friis, Spidskandidat til Europa-Parlamentet for Radikale Venstre
Nikolaj Villumsen, Medlem af Europaparlamentet for Enhedslisten
Tilmelding sker via Altingets hjemmeside. Klik her.
Arrangementet vil blive livestreamet på denne side. Bemærk, at livestreamingen først vil være synlig kort før arrangementet.