- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Webinar: Det splittede USA
8. oktober 2020 kl. 17.00 - 18.00 CEST
Det Udenrigspolitiske Selskab og Kongressen.com inviterer til virtuelt oplæg om det splittede USA. For det er i høj grad en splittet nation, der om en måned vælger om Donald Trump skal fortsætte i Det Hvide Hus eller udskiftes med Joe Biden. Splittelsen kommer til udtryk på mange måder: politisk, økonomisk og i måden, amerikanerne taler til, med og om hinanden på.
Til at tale om det splittede USA har vi sammensat et stærkt panel bestående af Anders Agner, chefredaktør ved Kongressen.com, Lisa Villadsen, professor i retorik ved Københavns Universitet og Mikael Milhøj, seniorøkonom i Danske Bank. Lasse Charley Pedersen fra Kongressen.com er moderator. Der vil undervejs være mulighed for at stille spørgsmål til panelet.
Vi ser frem til et spændende arrangement om det splittede USA.
Tilmeldingslink er sendt til alle vores medlemmer.
*** Vores webinarer er gratis for medlemmer. Er du endnu ikke medlem, kan du oprette dit medlemskab ved at klikke her ***