- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Valgdebat: Europaparlamentsvalg 2024
28. maj kl. 19.30 - 21.00 CEST
I anledning af det kommende Europaparlamentsvalg i juni 2024 inviterer Det Udenrigspolitiske Selskab Aarhus til paneldebat om det kommende valg.
Til at deltage i panelet har vi inviteret:
Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet
Asger Christensen fra Venstre
Klavs A. Holm fra Moderaterne
Villy Søvndal fra Socialistisk Folkeparti
Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti
Og til at moderere aftenens debat har vi inviteret Rikke Albrechtsen fra Altinget.
I løbet af paneldebatten skal vi både snakke om de store brede spørgsmål som “Hvordan vil EU’s politiske prioritering og udvikling se ud i de kommende år?”, men vi skal også snakke om de emner, som vil komme til at fylde meget i den offentlige debat op til valget. Det er emner som klimakrisen, miljø, landbrug, krigen i Ukraine og udvidelse af EU.
Hvordan mener vores panelister, at EU skal forholde sig til disse emner? Hvad mener vores panelister, at der skal gøres og hvorfor? Og hvordan passer Danmarks interesser og værdier ind i dette komplekse puslespil?
Det er disse centrale emner og spørgsmål, der præger EU-politikken i dag og som kun vil komme til at fylde mere i fremtiden, vi sætter fokus på den 28. maj. Til paneldebatten vil der også være afsat tid til at publikum kan få mulighed for at stille spørgsmål til politikerne.
Vi ser frem til en aften med gode diskussioner og refleksion over, hvordan EU’s fremtid kommer til at se ud.