- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Journalisters liv og sikkerhed i NATO-landet Montenegro
2. april 2019 kl. 18.00 - 20.00 CEST
Filmfremvisning og “talk” med Željko Ivanović fra avisen Vijesti
Det smukke Montenegro ved Adriaterhavets kyst er det seneste land til at blive optaget i NATO og kandiderer til medlemskab af EU. Men landet har store problemer med pressefrihed og ytringsfrihed og ikke mindst uafhængige undersøgende journalisters liv og sikkerhed. Præsident Djukanović har siddet på magten enten som premierminister eller præsident siden 1991. Han har udnyttet den geopolitiske konkurrence om indflydelse i regionen i og med at Vesten ser ham som et fast holdepunkt i en ellers ustabil region. Derfor har man hidtil set gennem fingre med hans aura af organiseret kriminalitet og undertrykkelse af opposition og uafhængige medier.
Det Udenrigspolitiske Selskab, JP/Politikens Hus og Journalistforbundet er glade for at kunne byde velkommen til fremvisning af dokumentarfilmen ”Using force against the Seventh – the Montenegro Case” om de mange voldelige angreb og attentater på journalister og medier i Montenegro. Efter fremvisningen er der lagt op til diskussion med filmens instruktør, Željko Ivanović, som også er medejer af Montenegros eneste uafhængige avis, Vijesti, og Tine Møller Sørensen fra P1-Orientering om journalisters og uafhængige mediers vilkår i Montenegro.
Tilmelding skal ske via tilmeldingsformularen nedenfor. Vi gør opmærksom på, at arrangementet er på engelsk.
Foto: PR Centar
This Form has no fields.