Published on

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Den liberale verdensorden set fra Japan

23. november 2018 kl. 15.00 - 16.30 CET

I Vesten taler vi om forholdet mellem Rusland og USA, Brexit, fake news, populismens indtog og truslen mod den liberale verdensorden. Men vores analyser og diskussioner inkluderer sjældent ‘medlemmer’ af denne verdensorden, som geografisk befinder sig langt fra London, Berlin, Paris og Washington.

Japan har været en fast del af den liberale verdensorden gennem mere end 70 år. Trods sin geopolitiske placering i et miljø, som bl.a. byder på et anstrengt forhold til Kina og et missil-truende Nordkorea, har Japan formået at beholde sin position som demokratisk nation. Placeret midt i et spændingsfelt af stridigheder, der byder på alt fra suverænitetsstridigheder om Senkaku/Diaoyu-øerne til konkurrence om regional stormagtsstatus og håndteringen af et uforudsigeligt nordkoreansk regime, har Japan sit at holde styr på.

Men hvordan ser Japan selv på landets geopolitiske placering, og hvordan forholder Japan sig til den liberale verdensorden? Ser analysen anderledes ud fra Japans synsvinkel – hvilke trusler og muligheder ser Japan i den nuværende geopolitiske situation?   

Det vil tre af de fremmeste japanske eksperter på udenrigspolitik give os et indblik i. Vi har inviteret følgende talere til at give os et indblik i den liberale verdensorden set fra Japan:

Program:

  • Oplæg ved Kiichi Fujiwara, professor ved Tokyo Universitet med fokus på japansk udenrigspolitik (30 min)
  • Kommentarer fra Akio Takahara, professor ved Tokyo Universitet med fokus på moderne kinesisk politik (10 min) og Yee Kuang Heng, professor ved Tokyo Universitet med fokus på Japans soft power, asiatiske sikkerhedsstudier (10 min.)
  • Q&A modereret af Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab

Arrangementet foregår på engelsk og sker i samarbejde med Statskundskab, Københavns Universitet . 

Tilmelding til arrangementet foregår nedenfor. Når du har tilmeldt dig til arrangementet, fremgår beskeden ‘tak for din tilmelding’ på siden, der hvor tilmeldingsformularen tidligere befandt sig. Dermed er din tilmelding registreret. 

Hvis du ikke er medlem af Det Udenrigspolitiske Selskab eller studerende/ansat ved Københavns Universitet, men gerne vil deltage, beder vi dig overføre DKK50 via mobilepay på 69356. 

Foto: Wikipedia. 


    
     
   
This Form has no fields.

Detaljer

Dato:
23. november 2018
Tidspunkt:
15.00 - 16.30 CET
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Store Sal, Vartov
Farvergade 27
København K, 1463
+ Google Maps