Udredningen begynder at tager form

Der er nu kun tre måneder til den 1. maj, hvor den færdige udredning skal ligge klar og med kommissoriets ord ”præsentere et samlet strategisk bud på kerneopgaver og prioriteter til fremme af Danmarks interesser.”

Derfor er jeg også glad for, at vi nu for alvor har fået sat pen til papir på nogle af de bærende afsnit. Det betyder ikke, at det hele nu ligger fast. Tværtimod fortsætter vi med at samle information og inspiration fra mange kilder i ind- og udland. De input vil vi arbejde med i den kommende tid, hvor vi også skal begynde at formulere de konklusioner og anbefalinger, som selvsagt bliver centrale i udredningen.

I dag besøger jeg Geneve for blandt andet at drøfte flygtninge og migration, smitsomme sygdomme, menneskerettigheder og handelspolitik med FN og WTO. Det vil være en del af grundlaget for de afsnit, vi skal skrive om de globale trends mod 2030. Og hvad vi skal gøre ved dem.

I dag er vi i en situation, hvor verden bliver stadig mere forbundet, og begivenheder langt væk kan få direkte betydning for os. Det giver både muligheder og udfordringer for Danmark, som vi skal tage højde for i vores udenrigspolitik. Samtidig er vi i en situation, hvor internationale forhold tæt på os har fået en ny betydning og aktualitet. Vilkårene for Danmarks ageren i verden er derfor under forandring, og det har betydning for, hvilken udenrigspolitik, vi kan føre. Hvor Danmark efter afslutningen af den kolde krig for 25 år siden kunne udnytte freden mellem stormagterne til i nogen grad at føre udenrigspolitik efter devisen ’frit valg på alle hylder’, er situationen i dag en noget anden.

Situationen i dag kalder på, at vi er meget bevidste om, hvad der er vigtigt for Danmark. Hvad er ”need to do”, og hvad er ”nice to do”? Det kræver en skarp prioritering, og vi kigger blandt andet på, hvordan man kan binde udenrigspolitikken tættere sammen med nationale interesser. Og hvordan vi i højere grad kan samtænke indsatserne – både strategisk og operationelt – så vi sikrer størst mulig gennemslagskraft og rækkevidde på de områder, hvor der står mest på spil, og hvor vi kan gøre en forskel.

Det kom jeg også ind på i det interview, jeg gav til Politiken den 19. januar. Det var kun et lille hjørne af den samlede opgave, vi kigger nærmere på. Men jeg er glad for, at det har bidraget til at få diskussionen om fremtidens udenrigspolitik i gang.

Interesser og samtænkning var også temaerne på det møde i udredningens eksterne følgegruppe, vi holdt den 28. januar. Som på de første to møder var der også denne gang en livlig og åben debat, der gav en masse stof til eftertanke. Vi skal nu tilbage til skrivebordet og arbejde videre med de idéer og tanker, der blev rejst i gruppen.

Den eksterne følgegruppe, som er tilknyttet udredningsarbejdet, holdt den 28. januar sit tredje møde. Udgangspunktet for dagens livlige diskussion var interessebaseret udenrigspolitik og samtænkning.

En anden kilde til inspiration er debatarrangementer, hvor eksperter, studerende og alle andre interesserede kommer med input til udredningen og til den udenrigspolitiske debat i øvrigt. For nyligt var Tænketanken Europa vært for et sådant arrangement, hvor Nathalie Tocci, som står i spidsen for EU’s kommende globale strategi, deltog. Også her gav det anledning til en god debat omkring dansk og europæisk udenrigspolitik. Blandt emnerne var Europas muligheder for at føre værdipolitik i en verden, hvor nye magtfulde aktører får større indflydelse på den internationale dagsorden.

Debatarrangement hos Tænketanken Europa om EU’s kommende globale strategi (Nathalie Tocci) og Danmarks udenrigspolitiske udredning (Peter Taksøe-Jensen)

Peter Taksøe-Jensen