Granskerbloggen – De første skridt

[:en]Granskerbloggen ved Ambassadør Peter Taksøe-Jensen

11. december 2015

Granskningen er nu i fuld gang. Vi er forbi den første fase med at skabe overblik over opgaven, og vi er kommet langt med at samle information til den udenrigspolitiske udredning. Det har ikke gjort hverken mig eller de involverede kolleger mindre ydmyge overfor udfordringen. Tværtimod. Men vi kan se konturerne af en vej frem, så vi når i mål inden 1. maj 2016.

Formålet med denne blog er med jævnlige mellemrum at informere om fremdriften i udredningsarbejdet. Hvis det kan give anledning til debat, er det også velkomment.
<h3>Opgaven</h3>
Regeringen fremlagde som bekendt i september et kommissorium, der fastlægger rammerne for udredningsarbejdet og den fremadrettede proces. Det kan findes her: <a href=”http://www.stm.dk/multimedia/Kommissorium_for_udredning_om_dansk_udenrigspolitik_.pdf” target=”_blank”>http://www.stm.dk/multimedia/Kommissorium_for_udredning_om_dansk_udenrigspolitik_.pdf</a>

Udredningsarbejdet skal “afdække Danmarks strategiske interesser”, præsentere et “samlet bud på en stærkere koordinering og samtænkning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, handelspolitik og eksportfremme samt udviklingspolitik”, samt præsentere et “samlet strategisk bud på kerneopgaver og prioriteter til fremme af danske interesser”. Formålet er at skabe et grundlag for en politisk drøftelse af en øget fokusering og prioritering af Danmarks internationale engagement og varetagelsen af danske interesser.

Det er jo en stor mundfuld – så jeg er taknemmelig for, at jeg ikke skal bide over den alene.

Til at hjælpe med at løse opgaven har vi etableret et lille sekretariat i Udenrigsministeriet med tre medarbejdere fra Forsvars- og Udenrigsministeriet. Samtidig er der nedsat en række grupper af i Udenrigs- og Forsvarsministeriet, som også skal bidrage til arbejdet, så vi bedst muligt kan trække på den store viden, der ligger i ministerierne.
<h3>Inddragelse af samfundet</h3>
Men samtidig er det afgørende, at vi trækker så megen viden ind fra det omgivende samfund som muligt, og derfor er der heldigvis også en lang række eksterne aktører, der har indvilget i at bidrage til arbejdet.

Først og fremmest har vi fået etableret en ekstern følgegruppe med 20 repræsentanter fra bl.a. forskningsmiljøet og erhvervslivets organisationer. Der er tale om en bredt sammensat gruppe, der repræsenterer mange af de forskellige emneområder i udredningsarbejdet: <a href=”https://twitter.com/petertaksoe/status/649941419809869824″ target=”_blank”>https://twitter.com/petertaksoe/status/649941419809869824 </a>

Første møde i følgegruppen blev holdt 19. oktober, hvor vi fokuserede diskussionen på to hovedspørgsmål: <em>Hvad skal udredningsarbejdet lede til? og hvad er danske kerneinteresser?</em> Det kom der en rigtig inspirerende drøftelse ud af. Måske netop på grund af mangfoldigheden rundt om bordet, der giver mulighed for at tænke lidt på tværs af politikområder og sektorer.

<img class=”alignnone size-full wp-image-7909″ src=”https://udenrigspolitik.dk/wp-content/uploads/2015/12/taksoee.png” alt=”taksoee” width=”710″ height=”523″ />

Samtidig med møderne i følgegruppen er det også planen at afholde en række tematiske rundbordsdrøftelser og seminarer med bredere inddragelse af eksperter og interessenter fra forskellige dele af samfundet og forskellige aspekter af udenrigspolitikken, og vi har bl.a. arrangeret møder på universiteterne i Aarhus, København og Odense, ligesom vi arbejder med arrangementer med forskellige tænketanke.
<h3>Hvad sker der i andre lande?</h3>
Som det fremgår, har vi brugt det meste af efteråret på at samle information. Vi har modtaget en masse baggrundsmateriale og input fra ministerierne, og vi har skrabet en masse læsestof sammen fra ind- og udland.

I løbet af efteråret har vi besøgt Haag, London, Washington og New York hvor vi bl.a. har haft samtaler med forskere, repræsentanter for udenrigs- og forsvarsministerierne, tænketanke, ngo’er og FN-systemet. Vi har også været i Bruxelles og bl.a. besøgt NATO-hovedkvarteret for at blive klogere på fremtidens sikkerhedsudfordringer og på EU-institutionerne for bedre at forstå udviklingen i EU’s rolle og betydning for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Samtalerne har givet os god inspiration og perspektiver, først og fremmest i forhold til relevante udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner. Men i hovedstæderne har vi også drøftet landenes egne erfaringer med udredninger og policy-gennemgange, som den vi selv er i gang med. Lignende øvelser er nemlig gennemført i flere af de lande, vi har besøgt, senest i Storbritannien.

Stephan de Spiegeleire fra The Haag Centre for Strategic Studies:

Ikke overraskende er der mange gennemgående temaer fra vores rejser. Navnlig hvordan man i en tid med pressede ressourcer sikrer en mere bæredygtig prioritering og strategisk samtænkning, der giver mest mulig valuta for pengene. Men også, hvordan man får sikret nationale – og fælles – interesser i en verden, hvor magtbalancerne er under forandring.
<h3>Og så skal der skrives…</h3>
Vi er stadig ikke færdige med at samle information, og vi planlægger også flere møder og rejser, herunder til Berlin, Genève og Beijing. Men tiden er nu også kommet til at sætte pen til papir, og begynde at sortere i de mange siders nedkradsede mødenoter. Så nu er vi i gang med at skrive på indledende tekstudkast og tankepapirer. Fra nu og hen over vinteren kommer tænke- og skriveprocessen i højsædet.
<h3>Offentlig debat</h3>
Med mit andet job som ambassadør i Indien er jeg jo blevet omtalt som ’Oraklet fra Delhi’. Og hvis bare det var så vel. Som det vist fremgår, forsøger mit team og jeg at hive så mange gode pointer ud af mennesker, bogreoler og internettet, som vi kan. Men samtidig er det også håbet, at der er mange, der vil deltage i en offentlig debat om dansk udenrigspolitik og dermed bidrage til grundlaget for udredningen.

Heldigvis har der også været en række debatindspark og kronikker fra eksperter og iagttagere, der direkte henviser til udredningsarbejdet. Viljen og lysten til at bidrage er meget værdsat.  Ikke mindst nu, så vi forhåbentlig kan nå at tage så mange input som muligt med i vores arbejde. Men jeg håber også, der fortsat vil være en levende debat om dansk udenrigspolitik, efter udredningen bliver offentliggjort.

Og det er altså i maj 2016.[:da]Granskerbloggen ved Ambassadør Peter Taksøe-Jensen

11. december 2015

Granskningen er nu i fuld gang. Vi er forbi den første fase med at skabe overblik over opgaven, og vi er kommet langt med at samle information til den udenrigspolitiske udredning. Det har ikke gjort hverken mig eller de involverede kolleger mindre ydmyge overfor udfordringen. Tværtimod. Men vi kan se konturerne af en vej frem, så vi når i mål inden 1. maj 2016.

Formålet med denne blog er med jævnlige mellemrum at informere om fremdriften i udredningsarbejdet. Hvis det kan give anledning til debat, er det også velkomment.

Opgaven

Regeringen fremlagde som bekendt i september et kommissorium, der fastlægger rammerne for udredningsarbejdet og den fremadrettede proces. Det kan findes her: http://www.stm.dk/multimedia/Kommissorium_for_udredning_om_dansk_udenrigspolitik_.pdf

Udredningsarbejdet skal “afdække Danmarks strategiske interesser”, præsentere et “samlet bud på en stærkere koordinering og samtænkning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, handelspolitik og eksportfremme samt udviklingspolitik”, samt præsentere et “samlet strategisk bud på kerneopgaver og prioriteter til fremme af danske interesser”. Formålet er at skabe et grundlag for en politisk drøftelse af en øget fokusering og prioritering af Danmarks internationale engagement og varetagelsen af danske interesser.

Det er jo en stor mundfuld – så jeg er taknemmelig for, at jeg ikke skal bide over den alene.

Til at hjælpe med at løse opgaven har vi etableret et lille sekretariat i Udenrigsministeriet med tre medarbejdere fra Forsvars- og Udenrigsministeriet. Samtidig er der nedsat en række grupper af i Udenrigs- og Forsvarsministeriet, som også skal bidrage til arbejdet, så vi bedst muligt kan trække på den store viden, der ligger i ministerierne.

Inddragelse af samfundet

Men samtidig er det afgørende, at vi trækker så megen viden ind fra det omgivende samfund som muligt, og derfor er der heldigvis også en lang række eksterne aktører, der har indvilget i at bidrage til arbejdet.

Først og fremmest har vi fået etableret en ekstern følgegruppe med 20 repræsentanter fra bl.a. forskningsmiljøet og erhvervslivets organisationer. Der er tale om en bredt sammensat gruppe, der repræsenterer mange af de forskellige emneområder i udredningsarbejdet: https://twitter.com/petertaksoe/status/649941419809869824

Første møde i følgegruppen blev holdt 19. oktober, hvor vi fokuserede diskussionen på to hovedspørgsmål: Hvad skal udredningsarbejdet lede til? og hvad er danske kerneinteresser? Det kom der en rigtig inspirerende drøftelse ud af. Måske netop på grund af mangfoldigheden rundt om bordet, der giver mulighed for at tænke lidt på tværs af politikområder og sektorer.

Samtidig med møderne i følgegruppen er det også planen at afholde en række tematiske rundbordsdrøftelser og seminarer med bredere inddragelse af eksperter og interessenter fra forskellige dele af samfundet og forskellige aspekter af udenrigspolitikken, og vi har bl.a. arrangeret møder på universiteterne i Aarhus, København og Odense, ligesom vi arbejder med arrangementer med forskellige tænketanke.

Hvad sker der i andre lande?

Som det fremgår, har vi brugt det meste af efteråret på at samle information. Vi har modtaget en masse baggrundsmateriale og input fra ministerierne, og vi har skrabet en masse læsestof sammen fra ind- og udland.

I løbet af efteråret har vi besøgt Haag, London, Washington og New York hvor vi bl.a. har haft samtaler med forskere, repræsentanter for udenrigs- og forsvarsministerierne, tænketanke, ngo’er og FN-systemet. Vi har også været i Bruxelles og bl.a. besøgt NATO-hovedkvarteret for at blive klogere på fremtidens sikkerhedsudfordringer og på EU-institutionerne for bedre at forstå udviklingen i EU’s rolle og betydning for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Samtalerne har givet os god inspiration og perspektiver, først og fremmest i forhold til relevante udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner. Men i hovedstæderne har vi også drøftet landenes egne erfaringer med udredninger og policy-gennemgange, som den vi selv er i gang med. Lignende øvelser er nemlig gennemført i flere af de lande, vi har besøgt, senest i Storbritannien.

Stephan de Spiegeleire fra The Haag Centre for Strategic Studies:

Ikke overraskende er der mange gennemgående temaer fra vores rejser. Navnlig hvordan man i en tid med pressede ressourcer sikrer en mere bæredygtig prioritering og strategisk samtænkning, der giver mest mulig valuta for pengene. Men også, hvordan man får sikret nationale – og fælles – interesser i en verden, hvor magtbalancerne er under forandring.

Og så skal der skrives…

Vi er stadig ikke færdige med at samle information, og vi planlægger også flere møder og rejser, herunder til Berlin, Genève og Beijing. Men tiden er nu også kommet til at sætte pen til papir, og begynde at sortere i de mange siders nedkradsede mødenoter. Så nu er vi i gang med at skrive på indledende tekstudkast og tankepapirer. Fra nu og hen over vinteren kommer tænke- og skriveprocessen i højsædet.

Offentlig debat

Med mit andet job som ambassadør i Indien er jeg jo blevet omtalt som ’Oraklet fra Delhi’. Og hvis bare det var så vel. Som det vist fremgår, forsøger mit team og jeg at hive så mange gode pointer ud af mennesker, bogreoler og internettet, som vi kan. Men samtidig er det også håbet, at der er mange, der vil deltage i en offentlig debat om dansk udenrigspolitik og dermed bidrage til grundlaget for udredningen.

Heldigvis har der også været en række debatindspark og kronikker fra eksperter og iagttagere, der direkte henviser til udredningsarbejdet. Viljen og lysten til at bidrage er meget værdsat.  Ikke mindst nu, så vi forhåbentlig kan nå at tage så mange input som muligt med i vores arbejde. Men jeg håber også, der fortsat vil være en levende debat om dansk udenrigspolitik, efter udredningen bliver offentliggjort.

Og det er altså i maj 2016.[:]