Published on

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Webinar: Japan efter Abe

23. oktober kl. 17.00 - 18.00 CEST

Det store valgår ruller videre, når japanerne går til valg den 27. oktober oven på et dramatiske par år i japansk politik.

Den 8. juli 2022 blev Japans længst siddende premierminister, Abe Shinzo, dræbt med et hjemmelavet haglgevær under et kampagnemøde. Selvom Abe allerede var trådt tilbage som premierminister, forblev han en central figur i japansk politik. Hans død og den efterfølgende efterforskning af attentatmandens motiver udløste en lavine af skandaler, der rystede landet. Skandalerne kulminerede med, at Kishida Fumio måtte træde tilbage som premierminister. I det efterfølgende kampvalg om lederskabet af det magtfulde Liberale Demokratiske Parti (LDP) stod opgøret mellem en af Abes politiske arvinger og en af hans mest markante kritikere, Ishiba Shigeru, der løb med sejren og nu er leder af partiet.

Ishiba, som er tidligere forsvarsminister, har længe været fortaler for at styrke Japans sikkerhedspolitiske rolle. Han har blandt andet argumenteret for et mere ligeværdigt forhold mellem Japan og USA samt advokeret for oprettelsen af en asiatisk pendant til NATO som svar på de stigende spændinger i Østasien.

I anledning af, at Ishiba har udskrevet valg, inviterer Det Udenrigspolitiske Selskab til et webinar med Raymond Yamamoto for at dykke ned i fremtiden for Japans udenrigspolitik. Raymond er lektor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, hvor han underviser i moderne japansk politik og internationale relationer i Asien Stillehavsområdet. Webinaret vil blive modereret af Christoffer Dahl.

Tilmeld dig webinaret her

Detaljer

Dato:
23. oktober
Tidspunkt:
17.00 - 18.00 CEST
Begivenhed Kategorier:
, , ,

Arrangør

Det Udenrigspolitiske Selskab
E-mail
udenrigs@udenrigs.dk